Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Kirken kan både blæse og have mel i munden

Emnet for stiftssamtalen tirsdag aften var, hvad den ændrede befolkningssammensætning i Danmark betyder for folkekirken.

Aftenens to oplægsholdere var Peter Lodberg, professor på systematisk teologi i Aarhus, og Karen Marie Leth-Nissen, projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Foto: Karina Juhl Kande.

Af Karina Juhl Kande

Tirsdag aften fandt endnu en stiftssamtale sted i Dyssegårdskirken. De to veloplagte oplægsholdere supplerede hinanden godt, og som Asta Gyldenkærne indledte med at sige i sin introduktion, fungerer de hver især som en slags seismograf for den folkekirkelige debat.

Projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Karen Marie Leth-Nissen beskrev på baggrund af befolkningsundersøgelsens kvantitative del en status quo, hvor folkekirken fortsat har meget stor tilslutning i befolkningen og reelt kan betegnes som ”døren til Danmark”. I de yngre generationer er der en klar forventning om, at kirken skal være social-etisk orienteret og gøre noget for de udsatte for at bevare sin troværdighed. Kirken har en ganske særlig status og funktion, idet den giver anledning til at mødes på tværs af baggrund og social status i et samfund, hvor uligheden er stigende. 

Karen Marie Leth-Nissen argumenterede for, at fremtidens folkekirke skal kunne samtale på tværs af de meget forskellige befolkningssammensætninger, der findes i de enkelte sogne, fordi visse udfordringer, fx børnefattigdom, er så komplekse, at de ikke kan løftes lokalt. En deltager efterspurgte et forum, hvor det diskuteres, hvordan man kan være folkekirke på en anden måde end flertallet, når man er præst i et sogn med meget lavt medlemstal. Det spørgsmål lovede Leth-Nissen at tage med tilbage til FUV til videre overvejelser.

Professor Peter Lodberg udfoldede, hvordan der gennem lange historiske processer er opstået en identitet mellem folk, nation, stat, kirke og skole i Danmark, mens den religiøse mangfoldighed i samfundet er en ny virkelighed, som vi skal finde os til rette i. Forandringen betyder, at folket er blevet til mere end bare ”folkekirkens folk”, og spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde teologisk? 

Lodberg peger på, at det lutherske kirkebegreb med sin konstante spænding mellem det, der hører Gud til, og det, der hører mennesker til (dvs. at det på en gang har sociologisk og teologisk, lokal og universel, individuel og kollektiv karakter), rummer muligheden for dobbelt identitet; vi kan som evangelisk-luthersk folkekirke faktisk både blæse og have mel i munden og behøver ikke være så bange for forandringer i kirkeordningen eller mødet med udefrakommende anderledes mentale identiteter – når blot vi holder fast i det teologiske.

Ifølge Lodberg er folkekirken i dag genstand for et krydspres fra henholdsvis individ, stat, civilsamfund og markedskræfter, og han konstaterer, at fremtidens kirkebillede afhænger af, hvor meget der skrues op og ned for presset fra disse fire lejre.

Begge oplægsholdere var enige om, at folkekirken er en ekstremt vigtig institution, og at stat og kirke fortsat har en levende interesse i hinanden – en opfattelse som lod til at vække genklang blandt tilhørerne på tværs af de enkelte sognes forskelligheder.

 

 Tidligere stiftssamtaler:

Den myndiggørende folkekirke

Stiftets tjener eller stiftets hyrde

Større sognebevidsthed eller nationalt kirkeråd?