Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Præst: Mennesker blomstrer af at blive set og hørt

Kirkens sociale arbejde og diakoni er for sognepræst Tabitha Burrell et billede på, at der ligger handling bag forkyndelsen. Og i den handling ligger kirkens helt særlige blik på mennesker.

At se, høre og anerkende mennesker er essensen af diakoni, ifølge sognepræst Tabitha Burrell. Foto: Peter Brandt Baumgartner

Af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder i Glostrup Provsti

Tabitha Burrell er sognepræst i Nygårdskirken i Brøndby, og er ansat med særligt fokus på samvirke med kommune og andre om det boligsociale arbejde. 

”Når man ligger et sted, som vi gør – tæt på højhusene, tæt på ældrecentret og tæt på de kommunale tilbud – så er det ret naturligt at forholde sig til kirkens geografiske placering og sognets sammensætning. Man skal få en fornemmelse af, hvad det er for nogle mennesker, der er, og hvad de har brug for,” siger Tabitha Burrell.

”Det kan godt være, at man som præst har nye, gode ideer med at spise vegetarisk eller være en god rollemodel. Men måske er det ikke det, der er brug for lige her. Derfor er det vigtigt at stikke en finger i jorden og mærke, hvad folk har brug for i kirken,” siger diakonipræsten.

Hun påpeger dog, at man ikke skal stoppe med at finde på nye, spændende tiltag, men at man bare altid skal have øje for menighedens behov, og hvad kirkens geografiske placering inviterer til, når man laver diakoni.

Kirken har et særligt blik

”Det er altid et godt fundament, at hvis alt falder fra hinanden, så har vi Ordet at stå på. Og det betyder noget, at der er handling bag forkyndelsen,” siger Tabitha Burrell. 

I kirkens forkyndelse er der et syn på mennesker som er anderledes end det, man måske møder andre steder i samfundet. Kirkens sociale arbejde er nemlig baseret på, at noget er større end os selv, og det er denne bevidsthed, der skaber grundlaget for hele det sociale arbejde, ifølge Tabitha Burrell.

Det er et blik, der ser ethvert menneske som værdifuld i sig selv, og hvor ingen er ressourcestærke eller ressourcesvage, en ældrebyrde eller bare et cpr-nummer. 

Mennesker er, som Tabitha Burrell formulerer det, "en ressource, punktum".

”Og det er noget, man blomstrer af – det er noget, man udvikler sig af,” siger hun. 

Så kommer der nemlig en ny dimension til samfundets fortælling om mennesket, og dén dimension er kirken afsender af.

Mange mennesker står måske et svært sted i livet med store udfordringer eller på andre måder i lidelse, når de kommer til kirken og søger hjælp, fællesskab eller samvær. Derfor er det for Tabitha Burrell også vigtigt at give det særlige budskab videre: Der er virkelig også brug for dig her i verden!

”Mennesker får meget ud af at blive set, hørt og anerkendt. Og nogle gange skal man bare være i situationen eller i følelsen med sit medmenneske. Det er også det, diakonien handler om: At møde og at se et andet menneske,” siger Tabitha Burrell.

TRE GODE RÅD - Tabitha Burrell
 

1. Se og mærk, hvor du er

Alting begynder med der, som menigheden har brug for

2. Tal op og yd omsorg

Alle har noget godt med sig, og alle er sårbare. Vi skal fortælle, at mennesker er en ressource i sig selv.

3. Lad op og find grænser

Husk, at vi også er diakoner for os selv som kirkens medarbejdere. Og hvis vi ikke lader op, så kan vi ikke være noget for andre.