Stiftskonvent: Dåben - mere end nødvendig? 

Dåben - mere end nødvendig?  

Oplægsholderne er: Skuespiller og forfatter Jens Albinus, uddannelses- og afdelingsleder i FUV, præst og ph.d. Ulla Morre Bidstrup, forfatter Peder Frederik Jensen, sognepræst Birgitte Kragh Engholm, lektor ved TEO Afd. for systematisk teologi og Dr. Theol. Carsten Pallesen og Lektor, PhD Rasmus H.C. Dreyer.

Skal vi tage afsked med forestillingen om, at Gud ved dåben gør os til sine børn? Skal det være muligt at bruge andre læsninger til dåben end de to fra Markus og Matthæus, som det gældende ritual foreskriver? Ønsker vi en folkekirke, hvor der kan bruges forskellige dåbsritualer?  

I april kom dåbskommissionen med sin midtvejsrapport, der fortæller om et intenst arbejde med dåbsritualets ordlyd, læsninger og bønner. Der lægges op til tre modeller, der skal drøftes og afprøves det næste halve år. Nogle vil gerne modernisere og forandre sproget i dåbsritualet for at skabe større forståelighed og relevans. Andre er skeptiske over for en mere gennemgribende revision, fordi det at ændre på ord og formuleringer også betyder en ændring af indhold.  

Stiftskurset falder i denne høringsperiode. Der er al mulig grund til, at vi i år lader stiftskonventet handle om dåben.  

Barnedåbsprocenten i 2023 var 55,6%. 20 år tidligere var den 75,5% (FUV). Faldet har en hel del med en ændret demografi at gøre, men ikke kun. Vi har fået flere voksendåb, lørdagsdåb og i de sidste år er også Drop in-dåb kommet til. Det forandrer alt sammen dåbens Sitz im Leben fra menigheden til henholdsvis familien og den private sfære. Hvad skal vi tænke om det?  

Og skal vi til at argumentere for dåben? Er et faldende dåbstal udtryk for en teologisk krise, hvor præsten har svært ved at argumentere for dåbens nødvendighed? Hvor mange henviser i vore dage til nødvendigheden af dåb som frelse fra arvesynden, som kun dåben kan skylle væk?  

Confessio Augustana skriver i artikel 9, at dåben ”er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børn skal døbes, for at de ved at frembæres ved dåben for Gud kan blive taget til nåde af Gud.” Den korte artikel afrundes med en fordømmelse af ”gendøberne, som misbilliger barnedåben og påstår, at børn frelses uden dåb.”  

Men hvad vil det sige, at dåben er nødvendig til frelse? Den store tyske teolog Eberhard Jüngel (1934-2021) taler om Gud som mere end nødvendig. Kan vi tænke på samme måde om dåben, altså forstå dåben som noget, der hæver sig op over nødvendighed eller vilkårlighed. Den kristne Gud er åbenbaringens Gud, der kommer til sine skabninger i dåben og giver os del i hans væsen. Vi kan overleve uden at være døbt, men dåben åbner en himmel af betydning over os og sætter vores liv ind i en historie, der rækker langt ud over den enkelte. Det er netop mere end nødvendigt. Det er selve nerven i vores liv, at vi modtager før vi giver, og vi hører Kristus til. Kan det forklares eller begrundes? 

Læs hele programmet her (kommer snarest)