Stiftskonvent '21: Musik er et universelt sprog
For præster, der har det med at fokusere på ordet, var det øjenåbnende at se gudstjenesten som en musikalsk begivenhed, skriver en af deltagerne, der her giver et overblik over årets stiftskonvent.
Årets "familiefoto" fra stiftskonventet. (Foto: Jan Asmussen)
Se Jan Asmussens fotos fra kurset på Facebook
Af Jan Asmussen, præst i Farum Kirke
Tre sommervarme septemberdage fyldt med fryd over atter kunne være mange og få taget tråden op med kolleger og med en badestrand lige ved siden af. Årets stiftskursus var med andre ord i særlig grad mildt og smilende for de deltagende over hundrede præster.
Kursets tema "Musikken i kirken" blev samlet i én sætning af Morten Skovsted, som fortalte om arbejdet med nye salmer: "Ordene er det første, men musikken og melodierne er det vigtigste". For præster, hvis opgave er at tale og skrive, var det tankevækkende at anskue gudstjenesten som en musikalsk begivenhed. Det det var der hjælp at hente fra en række oplægsholdere.
Lektor emeritus i kirkehistorie Niels Holger Petersen forklarede i sit foredrag, hvordan middelalderens teologer beskrev musikkens evne til at understøtte gudstjenestens ord og faktisk selv bringe de troende i kontakt med Gud. Det kan musikken ved at være "sødmefuld" eller "liflig", som man også kan oversætte det latinske ord "suavis".
Musikken i gudstjenesten tjener den opgave at vække, forkynde og forbinde menigheden til én organisme, sagde Tine Fenger Thomsen, der er rektor ved Vestervig Kirkemusikskole. Derfor duer al musik ikke i kirken, mente hun. Destruktiv og mørk musik vil nemlig modsige evangeliets livsglæde.
Musik bliver bogstaveligt til i rummets, i stemmers og instrumenters resonans. Det var en af pointerne i oplægget fra Niels Henrik Gregersen, der er professor i dogmatik på Københavns Universitet. Musikken er en hørbar genlyd af noget universelt, som evner at forbinde det syngende, spillende og lyttende menneske med Guds resonans.
Men hvad så, hvis deltagerne i gudstjenesten faktisk ikke oplever det sådan? Hvis de ikke føler nogen resonans og forbindelse til Gud i gudstjenestens musik?
Mange kirkegængere kender ikke salmemelodierne, de hører ikke klassisk musik og oplever orgelspillet som fremmedgørende – altså helt modsat musikkens hensigt. Fire af stiftets præster gav stimulerende eksempler på brug af andre musikformer i gudstjenesten: pop og rock ogjazz i kirkerummet. Sandheden kan sagtens rummes i det banale, påpegede Ane Øland Bækgaard i sin præsentation af popgudstjenesterne i Ishøj Kirke. Vi trænger til at blive forført fra det kølige intellekt ind i nye, overraskende rum af glæde og fællesskab, mente hun.
Men rytmisk musik har den udfordring, at det for langt de fleste er noget, man lytter til; ikke noget man selv deltager i. Det gør den rytmiske musik mindre egnet til bred fællessang end salmebogens enkle melodier. Også orglet har sine begrænsninger, når det gælder at agere rytmeinstrument. De lejlighedsvise kirkegængere skal gerne møde musik, som tiltaler og fænger ved første (og måske eneste) lytning, og salmer, som man kan synge med på fra første vers. En lang række af den slags numre findes allerede, og dem må vi samle på og få flere af, sagde domorganist Else Marie Kristoffersen i sit indlæg.
Det var forfatteren Jens Christian Grøndahl, der fik lov at sætte punktum for kurset. Det gjorde han med udsagnet: "Musikken er det universelle sprog; alt andet sprog er en tilnærmelse". Med de ord, der næsten lød som en trosbekendelse, blev stiftets præster sendt hjem til skrivebord og prædikenforberedelse – og til et uddybet samarbejde med stiftets organister og kirkemusikere. Med Bornholms sol, strandsand i håret og gensyn med mange kolleger i sindet.
