Bjarne var ensom, men fandt et fællesskab, da kirken gik ud

Af Benjamin Birk Christophersen

I Islebjerg Kirke i Frederikssund vil man være til stede i byen. Man vil ud af kirken og møde mennesker hvor de (også) er. Det mærker 64-årige Bjarne Christensen, der to gange om ugen deltager i Islebjerg Kirkes gangfællesskab ”Venlige Gåture”.

Kirken tilbyder fællesskab

Da Bjarne Christensen for syv år siden blev syg, og gik markant ned i arbejdstid som låsespecialist, oplevede han et socialt tomrum. Hans kolleger havde i lang tid været hans primære sociale netværk, og nu var den kontaktflade nedskaleret markant.

Sygdom og nedsat arbejdstid resulterede i, at Bjarne Christensen udviklede en depression. Og det blev efterhånden en ond spiral, hvor ensomhed blev en del af hans hverdag:

”Jeg har svært ved at opretholde relationer, og derfor blev jeg mere og mere ensom i den periode. Når man har depression, så kan man godt have tilbøjelighed til at isolere sig,” fortæller Bjarne Christensen, der efterhånden blev mere og mere frustreret over situationen.

En frustration, der fik ham til at lede efter fællesskaber, som han kunne være en del af med de forudsætninger han havde. Og det var her han faldt over en annonce fra Islebjerg Kirke om ”Venlige Gåture”.

Positivt overrasket

Den følgende tirsdag troppede han op ved bænken foran Islebjerg Kirke. Og det var en god beslutning. Nu har Bjarne Christensen været en del af gangfællesskabet ved Islebjerg Kirke i to år.

”Jeg blev positivt overrasket over, at de (red. kirken) gør sådan noget her og mange andre ting. Det er virkelig fint, at de tager sig af mennesker,” siger Bjarne Christensen, der ikke tidligere havde tænkt over, at folkekirken kunne tilbyde ham noget.

I august markerede fællesskabet toårsdag og er efterhånden blevet en vigtig del af mange menneskers liv.

”Flere har sagt, at hvis de ikke kom her, så ville de aldrig komme ud. Det er uforpligtende og man skal ikke melde sig til,” siger Bjarne Christensen, men fremhæver stadig den omsorg man har for hinanden i gruppen:

”Hvis man bliver væk længere tid, så kan de kontakte en og det giver en tryghed. Det er altid dejligt der er nogle, der bekymringer sig om en.”

Foruden gåturene i naturen er kaffesamtalerne i kirken også en vigtig del af det sociale.

Det har betydning når kirken går ud

Kirke- og kulturmedarbejder Anna-Marie Lauenstein, der er tovholder på ”Venlige Gåture”, blev inspireret af TV-personlighed og sundhedsguru Chris McDonald, der har fundet på konceptet JustWalk.

”Chris McDonald finder på at lave gåture, hvor venlighed skal være højsædet. Og så tænkte jeg: Venlighed er jo en af Åndens frugter. Det er altså vigtigt for kirken at være venlige. Det er en del af kristendommen og har altid været det,” siger Anne-Marie Lauenstein om hvorfor hun startede ”Venlige Gåture” ved Islebjerg Kirke.

Ved at tilbyde fællesskab og relationsopbygning i en god ramme er gåturene med til at give krop til en del af kirkens budskab, selvom Anna-Marie Lauenstein ikke kaster om sig med fraser om tro og bibel under gåturene. Og det giver noget særligt at bevæge sig ud i naturen:

”Naturen taler jo også til os og lærer os noget. For eksempel når årstiderne skifter. Alle planter har 2-3 uger hvor de ser fantastiske ud, men resten af året er de knap så imponerende. Sådan er det jo også med vores liv. Vi vil altid gerne shine, men formår det ikke,” siger Anna-Marie Lauenstein og fortsætter:

”Det handler om at mødes om noget fælles tredje, og der er også noget med det moderne menneske, der er fremmedgjort overfor naturen. Gud er overalt i verden, og Gud er også i naturen, og der er rigtig mange af os, der faktisk har religiøse erfaringer i naturen.”

Læs også et interview med Berit Weaigand Berg om når Kirken går ud 

Plads til ligeværd

For Bjarne Christensen, der nogle gange er vikar som gå-vært, har ”Venlige Gåture” ændret hans situation, og han håber, at han kan være til inspiration for andre mænd, der har svært ved at fastholde et socialt liv.

”Jeg prøver hele tiden at lokke flere med. Der er slet ikke noget at frygte,” siger Bjarne og opfordrer dermed andre til at komme ud ad døren og finde et fællesskab med plads til dem.

For Bjarne Christensen og Anna-Marie Lauenstein er der ingen tvivl om at ”Venlige Gåture” er kommet for at blive.

”Overordnet set er det kirkens opgave ikke at lukke sig om sig selv. Og det er et kontinuerligt arbejde at få nye med. Vi ønsker at række ud til mennesker, være en åben kirke og give plads," siger Anna-Marie Lauenstein og fortsætter:

"Ved rigtig mange af de ting vi laver i kirken, er der én der underholder flokken. Men når vi går, bidrager vi alle lige. Her er der brug for dig. Der er ikke noget hvis ikke du også går.”