Præstens første jul: ”Jeg glæder mig vildt meget”

Af Malene Bjerre
”Nu vil jeg gerne fortælle jer om den baby, der blev født juleaften. Og så kan I være mine lydmænd. Så når jeg rækker hånden op, mens jeg siger, at der var nogle får i stalden, så skal I sige som et får – kan I det?”

Det kan børnehavebørnene, der er kommet til julegudstjeneste i Messiaskirken, godt. De kan også banke på som engle og trampe som en dame med en stor mave, der er på vej til Betlehem. Og de kan næsten holde koncentrationen, og når den indimellem smutter, er det godt med en salme, man kan lave fagter til.

Helene Reingaard Neumann er i gang med sin allerførste julegudstjeneste som præst. Den 1. juni blev hun ansat i en 50 procents stilling som præst i Maglegårds Sogn, og nu er hun ved at forberede sig på sin første jul i den nye rolle. Udover børnegudstjenesten i dag har hun tjeneste juleaftensdag, anden juledag og julesøndag.

”Jeg glæder mig vildt meget, især til selve juleaften,” siger hun. ”For mange er det jo julegudstjenesten, der skyder festen i gang. Det bliver noget helt særligt selv at skulle stå for den. Både på grund af al forventningen og glæden, men også fordi det er en lejlighed til at komme i kontakt med mennesker, der ikke normalt kommer i kirken.”

En svær tid for mange

Og det stiller krav til prædikenen. Selvom der er 19 dage til juleaften, er Helene Neumann godt i gang med at tænke over den. ”Jeg ved, hvilken følelse jeg gerne vil have folk til at sidde med. Folk kommer jo fyldt med en juleglæde, som jeg skal tale ind i, men det er også vigtigt for mig at skabe rum for noget alvor. Julen er en svær tid for mange; nogle har måske mistet en eller er blevet skilt og skal holde jul uden deres børn, og det skal jeg turde tale om,” siger Helene Neumann. 

”Det konkrete lag er jeg ikke så langt med endnu, men jeg tror, jeg vil tage udgangspunkt i den glæde, jeg oplevede hos mine børn i år, da det blev 1. december. De har talt mere ned til den dag, end de har til juleaften, fordi de oplever det som starten på en forvandlingstid. Det er meget inspirerende. For målet med al forventningen er jo juleaften, men magien gemmer sig tit i forventningen, og det er ikke altid målet, der er det vigtigste. Det synes jeg er et vigtigt budskab i en resultatorienteret tid, der vil tegne cirkler og diagrammer over alting.”

Til de almindelige højmesser går Helene Neumann mere akademisk til prædikenen. Hun læser bibelteksterne på græsk og hebraisk og slår op i kommentarværker. Men det vil hun ikke gøre til sin juleprædiken. ”Her har jeg mere fokus på at nå ud til de 600 mennesker, der nok kommer den dag. De skal høre en prædiken, som de oplever som relevant for de hverdagsting, de går og bøvler med. Der kan prædikenen anden juledag, hvor det mest er de faste kirkegængere, der kommer, være meget mere indadvendt og reflekterende.”

Skal selv kunne mærke det

Men hun skriver ikke sin prædiken endnu. Den skal føles frisk, både for dem, der hører den, og for mig selv. ”Når jeg står på prædikestolen, er det vigtigt for mig, at jeg selv kan mærke det, jeg siger. Og jeg oplever, at de sidste detaljer først falder helt på plads umiddelbart inden gudstjenesten. Men jeg har lagt nogle timer ind i kalenderen i fire-fem dage over de næste par uger, hvor jeg vil sørge for at have helt ro omkring mig, så jeg kan få den på plads.”

Selv skal Helene Neumann holde en relativt lille jul i år; kun sammen med sin mand, deres to børn og hendes far og hans kone. ”Det glæder jeg mig meget til. Jeg synes, vi trænger til masser af ro derhjemme, når jeg nu kommer til at være i kirken en del af tiden. Efter min mening er det allervigtigste budskab i juleevangeliet, at vi skal være nærværende sammen med hinanden. Så jeg gør hvad jeg kan for at travlheden ikke kommer til at fylde derhjemme. Jeg vil prøve at balancere det hele, så julefreden ikke kun indtræffer på et højere plan, men også kan mærkes ind i sjælen. Forhåbentlig også i min egen familie."