Nyheder
Nyheder

Pas på højmessen

Lise-Lotte Rebel tog hul på sin afsked i talen på Landemodet 2019 og advarede bl.a. mod at eksperimentere med højmessen.

"Man skal elske noget for at kunne øve konstruktiv kritik," sagde Lise-Lotte Rebel. Og biskoppen elsker højmessen. (Foto: Sarah Auken)

Af Malene Bjerre

”Jeg elsker den højmesse, vi har, med de små forskelligheder fra sted til sted. Vi skal blive ved med at være fortrolige med kirken som med en gammel tante, man ikke har besøgt i lang tid. En fortrolighed, der sidder i kroppen, lugten og lydene. For ellers kan kirken ikke give den ro og hvile, som vi har behov for. Mysteriet må der værnes om.”

Lise-Lotte Rebel så både frem og tilbage i sin beretning på Landemodet 2019. Selvom hun har et sidste landemode tilbage i 2020, inden hun trækker sig fra embedet som biskop og går på pension, tog hun alligevel hul på afskeden og indledte det, hun selv sammenlignede med en afskedsturne. Hun lovede dog ikke at gøre som Frank Sinatra og Rolling Stones og gentage farvellet igen og igen. I januar 21 fylder hun 70; støvets år, som det bliver kaldt i Bibelen, gjorde hun opmærksom på. ”Men jeg har altid ment, at det var bedre at dampe end at støve.”

Farvel til provst Meyer

Der er sket meget med kirken og omgivelsernes opfattelse af den gennem de næsten 25 år, hun har været biskop over Helsingør Stift, fortalte. Der er kommet flere kvindelige præster, provster og biskopper. Og opfattelsen i verdens syn på præsten har ændret sig mærkbart, hvilket sætter sig igennem i kulturens præsteskikkelser. Den fordømmende provst Meyer-type, som grisehandler Larsen i Matador satte et billede af op på lokumsdøren, er afløst af menneskelige og forstående præster, der er gode at tale med – som i Italiensk for begyndere eller Herrens Veje.

Det er nu ikke, fordi folks viden om kristendommen er blevet større, understregede biskoppen. ”Uvidenheden synes undertiden uden huller, og det kræver stor indsats fra præsten og menighedsråd.”

Men alligevel er det lykkedes at beholde en medlemsprocent, der vækker misundelse i vores nabolande. ”Det er, fordi den danske folkekirke er så rummelig,” sagde hun. ”Vi har både plads til Grundtvig light, Tidehverv, Indre Mission, Luthersk Mission, og det er en utrolig rigdom for os.”

Den store tilslutning kan bl.a. tilskrives iderigdommen hos præster og menighedsråd, når det angår kirkens mange tilbud om babysalmesang, minikonfirmander, graviditetssaloner og meget andet, mener hun. De læser tidens tegn og møder folks behov, og her er kreativiteten helt på sin plads.

Ikke i løs vægt

Men højmessen skal der ikke eksperimenteres for meget med, advarede biskoppen, for det er den fælles højmesse, der holder kirken sammen. ”Rammerne kan ikke bare laves om, for indholdet kommer ikke i løs vægt,” understregede hun. ”Det er også den indsigt, der er i de tre rapporter om gudstjeneste, dåb og nadver, som vi skal debattere i det kommende år.”

Derfor anbefalede hun alle præster og menighedsråd at læse de tre rapporter grundigt. ”Se dem som en slags undervisning i teologi for alle. Før man giver sig til at ændre ved noget, må man sætte sig ind i, hvad dåb og nadver har betydet i kirkens historie.”

Anders Holm fra teologi på KU holdt foredrag om de to 1800-tals teologer Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forhold til højmessen. Begge havde de et stærkt passioneret forhold til gudstjenesten og var konservative, selvom Grundtvig i sine senere år talte for frihed til at holde gudstjeneste på sin egen måde. Så kunne han nemlig slippe for at nogen bestemte over ham. (Foto: Sarah Auken)

Kirkegaard, Grundtvig og enkens søn i Nain

Omkring 90 præster var mødt op i ordinat til Landemodegudstjenesten i Skt. Olai Kirke i Helsingør lørdag den 5. oktober.

Det var provst Jørgen Degn Bjerrum, der prædikede over evangelieteksten om enkens søn i Nain, som Jesus opvækker fra de døde. ”For kristne og i kirken er det muligt at befinde sig i flere virkeligheder på en gang. Der er altid mere at sige om mennesket end det, som den rationelle formulering ’i virkeligheden’, i bestemt form, påstår,” sagde han blandt andet.

 

Bagefter var der frokost for præster, menighedsrådsmedlemmer og kirkens øvrige ansatte på Hotel Marienlyst. Efter biskoppens tale og overrækkelsen af stiftets Initiativpris holdt lektor i teologi på Københavns Universitet Anders Holm foredrag om, hvor Kirkegaard og Grundtvig mon ville have placeret sig i debatten om gudstjenesteordningen.