"Hvor tit græder jeg over Guds kærlighed?"
Teologisk Salon handlede om, hvad kristne brænder for i 2018. Der er en voksende interesse for kristendommen og kirken – men er det nok?
Vært på P1’s 'Tidsånd' Christoffer Emil Bruun holdt oplæg på Teologisk Salon i Vallensbæk Sognegård. (Foto: Kåre Gade)
Af Kåre Gade
Hvad er det, kristne brænder efter og for i 2018? Spørg vi efter frelsen? Hvad er det for en Gud, vi længes efter?
Det var spørgsmålene, da teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen tirsdag eftermiddag bød præster, provster, biskop samt menighedsrådsmedlemmer og andre lægfolk velkommen til årets første Teologisk Salon i Vallensbæk Sognegård.
Dagens oplægholder, vært på P1’s 'Tidsånd' Christoffer Emil Bruun, fortalte om sin egen vej ind i kristendommen, som begyndte med en post i menighedsrådet i Markuskirken i København for 16 år siden. Han ser sig selv som en del af en tendens, hvor det igen er blevet legitimt at tale om tro og kristendom.
Politiken og kristendommen
"Da jeg for nogle år siden blev kronikredaktør på Politiken, antog jeg en kronik, hvor Adam Holm kaldte religion for dum. Jeg skrev selv et svar, hvor jeg forsvarede troen. Det gav enorm opmærksomhed. Ikke på grund af, hvad jeg skrev, men fordi det stod i Politiken."
"Mange medarbejdere sagde 'hvor er det dejligt, at det kan stå i vores avis.' Religionshistorikeren Michael Rothstein sagde, 'du har stjålet Politiken fra mig.' Det gik op for mig, at det på denne toneangivende avis havde været umuligt at beskæftige sig med tro og kristendom."
Det religiøse har igen fundet en plads i litteraturen og filosofien, mente biskop Lise-Lotte Rebel (Foto: Kåre Gade)
Christoffer Emil Bruun mente, at det hårdt optrukne modsætningsforhold mellem kulturradikale og kristne er ved at blive ophævet.
"Det nye er ikke hestehviskere, sakral healing eller præster, der ikke tror på Gud. Det nye er, at der er en bred interesse for kristendommens og kirkens plads i samfundet. Det er ikke tilfældigt, at vi får en serie som ‘Herrens Veje’ netop nu," sagde han.
"Spørg jer selv: Hvem var præsten i 'Matador'? I den serie var kristendommen kun repræsenteret ved den missionske Mads Skjern."
"I dag har vi hørt, at EU giver 12 mio. kr. til Danmission. Religionen anerkendes som aktiv del af udenrigspolitiken."
Helligåndens livsforandrende realitet
Biskop Lise-Lotte Rebel pegede på, at det religiøse også har fundet en ny plads i litteraturen og filosofien.
"Filosofien anerkender, at det religiøse sprog 'taler noget mere til'," sagde hun.
Eva Holmegaard Larsen indvendte, at en interesse for det religiøse ("som så i Danmark tilfældigvis er kristendommen") ikke helt besvarer spørgsmålet om, hvad vi brænder for i dag.
Hun efterlyste lidenskab og nævnte Peter Bastian, som i bogen 'Altid allerede elsket' kommer til at græde, da han taler om Guds betingelsesløse kærlighed
"Han siger jo det, som vi præster altid siger, og jeg er nødt til at spørge mig selv: Hvor tit græder jeg over Guds kærlighed?"
Skuespilleren Dina Al-Erhayem savnede også mere personligt engagement og vidnesbyrd, når kristendommens sag skal tales over for de nye ateister.
"Jeg forstår ateisterne. Hvis det hele bare handlede om penge, bygninger, ritualer og værdier, ville vi være enige. Hvis ikke jeg havde oplevet Helligånden som en livsforvandlende realitet, ville jeg selv stadig være ateist."
Dina Al-Erhayem savnede, at flere ville stå frem og fortælle, hvordan de personligt har erfaret troens livsforandrende kraft. (Foto: Kåre Gade)
HVAD ER TEOLOGISK SALON?
Teologisk Salon er et møde mellem menighedsrødder, præster og kirkepersonale omkring teologiske og kirkelige emner. Dagligdagens mange opgaver omkring drift og ”mursten” levner sjældent plads til at fordybe sig i den interesse for kirken og kristendommen, der er drivkraften i vores arbejde både som frivillige og ansatte.
Udvalget for Teologisk Efteruddannelse i Helsingør stift inviterer til en række fyraftensmøder omkring et aktuelt tema, som vi håber at kunne blive klogere på.
Med jævne mellemrum sker det, at medierne kaster sig over en sag i kirken, og da kan det være svært at få alle nuancerne med. Teologisk Salon må gerne være det sted, hvor troens og teologiens udfordringer og problemstillinger for den plads, der er nødvendig for en nuanceret og kvalificeret debat.
