Er babysalmesang hygge eller en religiøs aktivitet?
Er det et problem, at halvdelen af deltagerne ikke mener, at babysalmesang er en religiøs aktivitet?
Er babysalmesang religiøst nok?, spørger ny rapport. Foto: Helle Arensbak, Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse
Af Søren Johan, Danmarks Kirkelige Mediecenter
Halvdelen af deltagerne i den spørgeskemaundersøgelse, der ligger bag rapporten ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet” mener ikke, at babysalmesang er en religiøs aktivitet.
De ser ikke noget religiøst i de små ritualer og gentagelser, som babysalmesang er bygget op omkring.
Generelt siger deltagerne, at babysalmesang: ”er godt for barnets udvikling”, ”stimulerer barnet”, ”at de nyder musikken, det smukke kirkerum og de motoriske lege”.
Begge får noget ud af det
Danmarks Kirkelige Mediecenter sætter i en artikelserie fokus på børn, familie og kirke med afsæt i rapporten ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet”.
Rapporten er en del af et større projekt hos Danmarks Kirkelige Mediecenter med fokus på relationsskabelse mellem den lokale kirke og børnefamilierne. Rapporten er udført i et samarbejde med Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.
Rapporten fokuserer på en specifik succesfuld folkekirkelig aktivitet, som er målrettet børnefamilier, nemlig babysalmesang.
Find flere artikler om emnet + en række videoklip, der også kan bruges som oplæg til debat her:
De værdsætter, at babysalmesang: ”er noget de (mor/barn) gør sammen” og ” begge får noget ud af”, ”at de kommer ud og møder andre, skaber socialt netværk” og ”at det er en aktivitet, der ligger tæt på hjemmet, er fleksibel, billig og uforpligtende”.
Hver femte føler, at babysalmesang godt kunne indeholde flere religiøse elementer.
Afhænger af afvikleren
At halvdelen af undersøgelsens deltagere ikke mener, at babysamlesang er en religiøs aktivitet, siger nok en hel del om både dem, der mange steder står for aktiviteten i kirkerne, og om kirkernes oprindelige udgangspunkt for overhovedet at tilbyde aktiviteten, fortæller Christina Skovgaard Iversen, den ene af de to forfattere bag rapporten.
"Vores undersøgelse viser, at det de fleste steder ikke er præsten, der står for babysalmesangen, eller at præsten kun deltager enkelte gange i forløbet. Den, der står for aktiviteten, er typisk organisten, sognemedhjælperen eller en professionel musikpædagog. Det har naturligvis betydning for aktivitetens indhold og indpakning, valg af salmer, om der også indgår sange og hvor mange, om der siges et fadervor osv.", fortæller Christina Skovgaard Iversen, og tilføjer:
"Med risiko for at generalisere tror jeg, at babysalmesang for mange kirker i starten handlede om at kopiere en succes i nabosognet, og det handlede mere om at få flere ind i kirken end om synlig kristendom og dåbsoplæring".
Kirker skal ikke stille sig tilfredse
"Når det så er sagt, skal man huske på, at babysalmesang faktisk er en måde at nå en målgruppe, der normalt ikke kommer i kirken, og at deltagerne får et positivt forhold til salmerne og deres kristne indhold. De møder kirken, kommer i kirkerummet, og i langt de fleste tilfælde møder de også præsten og flere af de ansatte."
"Jeg synes, udfordringen for kirkerne er at lade være med bare at stille sig tilfredse med, at babyer og mødre kommer. Vi skal stå ved, hvem vi er, og at vi – præsterne og kirken generelt, har noget at tilbyde den moderne børnefamilie", siger Christina Skovgaard Iversen, der i dag er ansat som kirke- og kulturmedarbejder i Adventskirken i Vanløse
