Medvirkende: Præst, organist, kirkesanger, kirketjener
Pædagogiske overvejelser:
Min erfaring med konfirmander er, at de er meget glade for meditation og det fredelige rum. Jeg har lavet denne meditation i tre år nu både til jul og påske, og selvom de er mange og sidder tæt, så går de helt med på det. Jeg oplever, at de får en pause og en ro, som de (ligesom mange af os andre) kan trænge til. Til denne gudstjeneste kommer der også ofte flere lærere med over, som trænger til den ro. Og så er det ikke blot en neutral meditation. Ved at tage dem med på rejse ind i juleevangeliet, er det, som om historien går i dialog med deres eget liv. De vil opleve, at den rammer dem der, hvor den trænger sig på.
Forløb:
- Præludium (kirkesanger synger en julesang)
- Hilsen
- Bøn
- 136 Dejlig er den himmelblå
- Meditation over juleevangeliet (mens organist spiller sagte musik på klaveret).
Vi vil nu begive os ud på en magisk juletur. Vi bevæger os ind i julens kernehistorie som en guidet visuel meditation. Og derfor vil en del af den rejse foregå inde i jer selv. Undervej vil jeg spørge jer om, hvad I oplever, hvad I hører, hvad I ser, men I skal ikke svare. Brug jeres sanser og registrer jeres svar i jeres krop og hold det for jer selv. Se jer nu om i rummet, læg mærke til lysene, til kirkens himmelhvælving, læg mærke til stilheden, til roen. Læg mærke til, hvor højt der er til loftet her. Det her rum kan rumme hele dig og alt det, du er fyldt af.
Og mærk så, hvordan du sidder lige her. Mærk din rumpe på kirkebænken, din ryg mod ryglænet og dine fødder, som er solidt plantet på jorden. Du er lige her med dig, med os og med Gud.
Når du er klar, vil jeg bede dig lukke øjnene eller slå blikket ned. Læg mærke til, hvad der sker i din krop, når du lukker synsansen ned. Mærker du din rumpe, din ryg, din fødders kontakt med underlaget mere tydeligt. Husker du, hvordan lysene brænder, hvordan stilheden omfavner dig? Og se så om du kan hive noget af kirkens fredfyldthed ned i dine lunger. Træk vejret og freden dybt ned i lungerne og lad det fylde dig lige nu. Træk luft ind gennem næsen, og pust langt ud gennem munden. Jeres åndedræt vil gennem hele historien være jeres vandre- og støttepind og jeres anker til nuet. Den historie, I nu skal begive jer ind i, handler om at kunne få øje på og mærke det lys, som Betlehemsstjernen er et tegn på. At vi med Jesusbarnets fødsel får en ledestjerne, som kan lede os mod liv og lys, også selvom stjernen er omringet af mørke. Åbn jer for at tage imod det, der kommer til jer i julens fred.
Sid nu lige et øjeblik og mærk, hvordan det er at sidde med kroppen og sindet åbent til at modtage Guds fred.
(Pause)
Nu går vi i gang. Du står midt på en vej udenfor Betlehem, en mørk aften. Se dig omkring, hvad kan du se? Er det varmt eller koldt, hvordan er stemningen? Husk, at du ikke skal svare højt, blot registrere svaret hos dig selv. Læg mærke til, hvordan du har det, som du står her, dumpet ned på en vej udenfor Betlehem. Registrer i dig selv, hvad der fylder dig lige nu.
I det fjerne kan du høre en kvinde råbe i smerte; det lyder, som om hun snart skal føde. Du kan ikke få øje på nogen. Du står helt alene og hører stadig lyden af en kvinde, der jamrer sig. Du ser dig omkring og beslutter dig for at gå efter lyden. Først går du i den ene retning, der var ikke noget. Så går du i den anden retning. Heller ingen kvinde. I stedet beslutter du dig for at sætte dig ned på en stor sten, som ligger i vejkanten. Mærk underlaget under dig. Se dig omkring. Læg mærke til himmelbuen over dig, er den malet med skyer eller med stjerner? Og sid så lige her et øjeblik og mærk, hvordan det er at sidde her.
(Pause)
Pludselig kan du se et voldsomt lys i det fjerne. Lyset lyser op i mørket. Du ser i retning af lyset og får lyst til at gå derhen, du rejser dig og går roligt i retning af det skinnende lys. Du kan høre en masse får bræge og hyrder, som forsøger at få ro på deres hjord, men du kan stadig ikke få øje på nogen. Pludselig kan du høre lyde fra himlen. Det er en engel der synger: Frygt ikke. Jeg kommer med fred. Jeg kommer med et glædeligt budskab til hele folket. I nat skal fødes et barn. Jeres frelser. Ære være Gud i himlen og på jorden.
Hvad tænker du? Hører du, hvad englen siger? At freden skal komme til jorden? Lige så pludseligt, som det er kommet, forsvinder lyset igen. Du ser dig omkring og bemærker total stilhed. Der er ingen mennesker i miles omkreds, du er her helt alene. Du sidder her et øjeblik og lader englens budskab slå rod i dig.
Med et kan du igen høre kvinden jamre sig, nu lyder det, som om hun føder. Du rejser dig, og med rolige men målrettede skridt går du efter lyden. Du fornemmer dig frem i mørket, hvor kun stjernerne oplyser din vej. Skrigene bliver mere og mere intense, og smerten lyder voldsom. Hvordan har du det? Er du bange for smerten? Vil du have den væk? Lader du den være og nærmer dig den?
(Pause)
Nu kommer du til en stald, hvor dæmpet lys lyser ud ad de små vinduer. Og i et øjeblik, som føles som tusinde år, er der total stilhed. En mættet stilhed, hvor smertens skrig er stoppet. Som et lyn fra en klar himmel lyder der pludselig babygråd. Et barn er født. Og du kan høre, hvordan glæden fødes af smerten. Kender du, at glæden kan fødes af smerten?
(Pause)
Du står som forstenet, er vidne til et mirakel og står alligevel udenfor. Endnu engang blændes du af et lys på himlen. For lige der over dig tændes nu den smukkeste stjerne. Betlehemsstjerne lyser lige der på himlen og kaster stråler ned på den lille stald og dig, som står udenfor. Det er, som om himlen deler sig og kaster en del af sig selv mod jorden. Som om glimt af himlen rammer jorden netop denne nat, hvor Gud lader sig føde i en stald som menneske. Denne nat, hvor Gud kommer til jorden, for at være sammen med dig og mig. Hvordan oplever du alt det, der sker? Og her står du med nakken tilbage og spejder mod stjernens funklende stråler, læg mærke til, hvor og hvordan den lyser i dit liv, hvordan den lyser lige ind i dig, der hvor du længes efter lyset, liv og fred.
(Pause)
Lad lyset oplyse dit mørke eller gennemskinne dit lys. Lad lyset oplyse din frygt, din sorg eller din smerte, og lad lysets stråler minde dig om, at der er lys i mørket. Fortællingen om Jesusbarnet er fortællingen om, at Guds lys og kærlighed er født her hos os. At vi ikke er udenfor hans omsorg og kærlighed, men kan varme os på den i fællesskabet med hinanden. At vi tør tro, at selv den mørkeste nattehimmel eller livssituation kan gennemlyses af lys, sådan som stjernen vidnede om julenat. Vi vil nu hvile i ét minut i denne oplevelse og med lyses stråler i vores indre. Hvis jeres tanker vandrer, så vend lige så stille tilbage til jeres vejrtrækning og kontakten til det lys, som skinner i jer.
(Et minuts stilhed)
Lige så stille vender I jeres fokus tilbage her til kirken. I kan mærke jeres fødder på gulvet, jeres rygge på bænken og jeres hænder i skødet. Og før I åbner øjnene, så tager I tre dybe vejrtrækninger, hvor I ånder ind og puster ud … ånder ind og puster ud … og ånder ind og puster ud … Så må I åbne øjnene og komme tilbage hertil.
- 121 Dejlig er jorden
- Fadervor
- Velsignelse
- Postludium (kirkesangeren synger fra julekalenderen Stjernstøv)
