Lyd, billeder og præsentationer
Værktøjskassen

Gå i kast med podcast

Podcast og folkekirke kunne blive bedste venner. Læs her, hvorfor det er en god ide for kirken at arbejde med lyd - og hvordan du undgår de værste fælder.

Af Sofie Klingberg Kruhøffer, Aalborg Stift

Kirkestoffet er utrolig godt egnet til podcast, vurderer jeg. Og hvorfor så det?

  • Podcastmediet står for fordybelse. Det giver mening at lave indhold, hvor vi nørde og dvæler. Måske er lytterne så tålmodige, fordi de kan lave noget andet imens, de lytter? Det kender jeg fra mig selv. Jeg lytter typisk til podcast, når jeg rydder op på børneværelset, når jeg går tur med sovende børn i klapvognen, eller når jeg skal kæmpe mig igennem en snasket opvask!
  • Når vi får plantet en god kirkehistorie i medierne, så er det fedt, men krudtet er også hurtigt skudt af. Hurtigt læst, hurtigt glemt: Lynhurtigt kommer der nye historier til, og kirkehistorien træder i baggrunden. Med podcastmediet kan episoderne være tilgængelige i årevis. Og handler de om noget alment menneskeligt (sorg, kærlighed, frygt osv.), går de ikke lige af mode.

Men jeg oplever også, at podcastmarkedet er en skøn blanding af amatører, professionelle og uskolede talenter. Det kan være svært at navigere i den cocktail, og jeg har personligt fået mange dårlige råd, når jeg har spurgt om hjælp i forskellige podcastnetværk. 

Derfor er der her en liste over fælder, som man nemt kan ryge i:  

1. Vær ambitiøs, når du podcaster

Fælde 1: “Det tekniske er ikke så vigtigt. Start bare med din telefon. Du kan altid opgradere,” siger mange … 

Ikke enig! Hvis vi skal signalere en professionel tilgang, skal lyden være i orden. Ikke fra episode fem, men fra første minut. Lyden må ikke forstyrre, og det gør dårlig lyd. Ikke alle, men nogle. Hvorfor miste lyttere på den baggrund?

2. Keep it simple

Fælde 2: Vi forsøger at proppe fem koncepter ned i ét. Med andre ord: Vi vil for meget.  

Simpelt er godt. Dermed ikke sagt, at indholdet skal være simpelt eller unuanceret, men ideen skal kunne forklares kort og konkret. Tag bare Næstekaffe fra folkekirken.dk som eksempel: I hver episode har en kendt person og en præst en meningsfuld samtale om et emne, som vi alle kan relatere til. Om sorg, angst, tro eller håb. Det er simpelt, og det virker. Det er vigtigt, at vi får kridtet den fodboldbane op, som vi skal spille på fra start. Når først, vi har afgrænset os, kan vi koncentrere os om spillet. 

OBS: Tag også stilling til formen. Skal det være et samtaleprogram, en speaket dokumentarserie, et debatprogram eller noget helt fjerde? Beslut jer for, hvor meget arbejde det må kræve. Skal det være one-take, som ikke kræver redigering, eller er der tid og kræfter til at klippe de bedste bidder sammen i redigeringsrummet? 

3. Husk podcastens målgruppe

Fælde 3: Vi pleaser baglandet og kilden og glemmer vores modtager.  

  • Eksempel: Jeg hiver en kilde i studiet til en snak om abort, og jeg lægger ud med at bede kilden forklare sin baggrund? Det betyder, at programmet om abort starter med en lang opremsning af kildens CV … 
    MIN PÅSTAND: Hvis programmet skal handle om abort, så få emnet på banen med det samme. Lad værten (hvis der er sådan en) præsentere kilden - tag styring fra start.
  • Jeg oplever også tit, at man i episode 1 hiver eksempelvis en chef eller podcast-ansvarlig i studiet til en snak om, hvorfor virksomheden nu vil begynde at producere podcast. Hvis du overvejer det, så spørg dig selv, hvorfor? Hvem gider høre om baggrunden for en podcast? Med mindre der ligger en virkelig saftig historie bag, så drop det. Kom i gang med konceptet fra start. Hav øjnene rettet mod din modtager.
  • Geografisk spredning, køn og teologisk ståsted er alt sammen vigtige overvejelser, når man sætter et program sammen. Men det må ikke være det styrende for vores valg. Det absolutte hovedmål er at fortælle de bedst mulige historier/lave kvalitet. Vi skal have folk til at lytte med, for ellers er det vel ligegyldigt?
  • Vær ikke berøringsangst. Hvis du gerne vil have en kilde til at være personlig, så spørg. Vær direkte - folk kan godt finde ud af at sige fra, er mit klare indtryk.

4. Hold vinklen stram i hver podcast

Fælde 4: Vinklen ryger, fordi vi vil have for meget forskelligt med i det enkelte program. 

- “Velkommen. I dag skal jeg tale med Betina. Vi skal tale om rygestop, om udrydningstruede isbjørne, om jagten på glæde og positive tanker, om Buffalo-skoens storhedstid, om hunde, der fælder, og om frække juledekorationer.”    MIN PÅSTAND: Lytterne vil vide, hvad de går ind til - det skal ikke være en buffet, hvor de får lidt af alt. Vælg for dem. At holde vinklen kan være svært. For en samtale/interview er dynamisk, og vi kan ikke (til fulde) kontrollere kilden. Men få vedkommende tilbage på sporet, når det er nødvendigt. Og vær igen direkte. “Det er super spændende, det, du fortæller, men jeg vil gerne tilbage til snakken om kontroltab”.

5: Tænk markedsføring ind fra start

Fælde 5: Markedsføringen kan vi tage hen ad vejen ...

Denne fælde er jeg selv røget i flere gange. Hvis man virkelig vil give en podcast mulighed for at blive udbredt, så skal markedsføringen tænkes ind fra start. 

  • Hvilke platforme vil vi bruge til at markedsføre? Hvordan fanger vi vores målgruppes opmærksomhed? Skal vi lave audiogrammer til Facebook eller måske små film fra radiostudiet? Hvem er vores ambassadører? Skal sognene spille en aktiv rolle? 
     
  • Tænk også i pressearbejde: Kan vi trække nogle pressehistorier ud af podcasten og måske endda få det pågældende medie til at linke til podcasten? Skal der skrives en kronik til Kristeligt Dagblad?

FAKTA: ER DET BESVÆRET VÆRD?

Ja, det tyder tallene på. Podcastmarkedet er i heftig fremgang - dog er udbredelsen afhængig af alder og uddannelse. 

  • I 2019 lyttede 25 procent af danskerne til podcast mindst én gang om ugen, viser en analyse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
  • Blandt de 25-34-årige var tallet helt oppe på 44 procent.
  • Analysen viste også, at de højtuddannede lytter mere end dem, der har en lavere uddannelse.
  • En podcast produktion er tilgængelig på mange kanaler, så vi har virkelig mulighed for at blive synlige, hvis vi laver noget godt. Der vil som regel være mulighed for at lytte til podcasten via en hjemmeside og diverse forskellige afspillere, for eksempel via Spotify, iTunes og Podimo. Sagt med andre ord, er kirken kun ét klik væk på folks mobiltelefoner, da de fleste lytter til podcast via netop deres telefon.

Læs om Sofie Klingbergs podcast

Aalborg Stift udgav under coronakrisen en podcast med titlen "tro, håb og corona" 
Læs om podcasten her: