Ny præst: "Jeg holder evangeliet i centrum og lægger private meninger til side"

Marcus Greiner Hultberg er fra den 1. december præst i Taastrup Nykirke Pastorat. Han kommer fra en stilling i Roskilde Stift. 

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Det er nok et spørgsmål om at finde balancen mellem autoritet og ydmyghed. Det er vigtigt for mig at fremstå imødekommende og menneskelig. Det er mig, der bærer tjenesten - ikke omvendt. Folk skal selvfølgelig kunne stole på, at jeg ved noget om mit håndværk. Men lige så vigtigt er det, at de føler sig mødt af et medmenneske i øjenhøjde.

Det er også vigtigt for mig at kunne skabe tryghed i kirken. Alle skal kunne føle sig velkommen, uanset hvad deres historie og baggrund er. Det kræver, at jeg holder evangeliet i centrum og lægger mine private meninger til side.

Hvad er din mening om kirkens rolle i lokalsamfundet?

Jeg tror, at alle mennesker helt instinktivt søger efter eksistentielle svar.

Kristendommen svarer, at vi er taget til nåde og elskede af Gud. Som sådan skal vi dele den gave med hinanden med hinanden. Helt principielt og grundlæggende består Kirkens opgave efter min mening derfor i at fremelske kærligheden og ydmygheden i menneskers liv. Derudover skal kirken kunne afspejle både personlig og kollektiv identitet. 

Derfor er kirken i sagens natur en afgørende kulturbærer – naturligvis altid på betingelse af evangeliet.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Mine favoritsteder i Bibelen er der, hvor det virkelig kommer til udtryk, hvem Gud er, og hvad Guds vilje er for mennesker. Her kan Kristendommen noget helt særligt, fordi vi tror på Gud, som i ydmyghed har gjort sig selv til et menneske for at tale direkte til os som kød og blod.

Følgende tre falder mig ind: ”Jeg lægger min lov ind i deres indre, og skriver den i deres hjerter” (Jeremias’ Bog 31,33), ”Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.” (Johannesevangeliet 12,46-47), og ”enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud (...) for Gud er kærlighed.” (Johannes’ Første Brev 4,7).

Hvad gør dig glad?

Først og fremmest mine børn og min partner. Så mit kald selvfølgelig. Da det kræver sin mand at være kærlig og ydmyg, mærker jeg også særlig glæde, når jeg efter en lang uge med mange meningsfulde opgaver endelig kan læne mig ind i gudbilledligheden og hvile mig i sofaen med familien.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Lyt”.

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Her er jeg ikke særlig eksotisk: Brandmand.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Her er der tale om lidt af et spænd. I dette øjeblik den populære børnebog af Mervi Lindman, ”Buller er vred”. Det er naturligvis miljøbestemt. 

Ellers læser jeg i Augustins De Trinitate i forbindelse med en forskningsartikel om filioquelæren, som jeg skriver på. Jeg har taget det på mig at forsvare vestlig trinitetsteologi, så i det hele taget bruger jeg meget krudt på litteratur, der behandler vestlige og østlige trinitetsteologiske områder.