Ny præst i Rødovre: Vi kaster alle med sten 

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Én man har lyst til at tale med.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Åh, hvor er det svært! Der er mange vidunderligt gode steder i Bibelen. Og jeg må kun vælge ét? 

Jeg er meget optaget af fortællingen om kvinden grebet i ægteskabsbrud (Joh 8,1-11). Fordi vi jo alle sammen villigt kaster med sten hele tiden. Dømmer og fordømmer hinanden - og os selv. Som Stanford Blatch siger det i Sex and the city: "We all judge. Thats our hobby. Some do arts and crafts. We judge." 

Fortællingen om kvinden grebet i ægteskabsbrud, og Jesus, der siger: "Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten," det er virkelig til alle tider en relevant fortælling.

Hvad gør dig glad?

At kramme. Og grine - og faktisk også at græde. Efter man har grædt, kan man føle sig helt lettet, opløftet, ja, glad. 

Hvad er det bedste råd, du har fået?

I mit tidligere embede var jeg så heldig, at der boede en pensioneret præst. Han var gift med en vidunderligt sød kone. Engang i starten af december bankede hun på døren. Med sig havde hun en rød dåse. Og nede i den lå der en hel stabel af "goed raj". Altså "Gode råd" som er en særlig sønderjysk specialitet. Det er de bedste gode råd, jeg nogensinde har fået.

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Jeg kan helt ærligt ikke huske, at jeg har haft en konkret drøm om en bestemt profession. Hvilket egentligt, særligt da jeg blev omkring 14-15 år, var lidt frustrerende. Altså ikke at vide, hvor jeg var på vej hen. 

Jeg kan i høj grad nikke genkendende til Andreas Odbjergs Hvad skal verden med sådan én som mig, hvor han synger: "Bussen går lige om lidt, den når jeg. Strejfer lige lidt rundt og slår mig hårdt." Den følelse af at strejfe lidt rundt og ikke rigtigt have styr på det. Ungdomsrodløshed; det kan jeg sagtens huske.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Jeg er i gang med to bøger. Hannah Arendts bog om retssagen mod Eichmann i Jerusalem. Det er virkelig tankevækkende læsning. Men indimellem også meget barsk læsning. Så tager jeg en pause og læser Sjöwall og Wahlöö Roman om en forbrydelse. Og griner indimellem højlydt. Det er virkelig sjove bøger. Sjove, fordi de også er dødalvorlige.