Nyheder
Nyheder

Tillykke til dronningen 

Dronningens 50-års regeringsjubilæum skulle have været fejret på mange forskellige måder her i midten af januar. Men som så meget andet, må også disse festligheder udsættes. Men fest bliver der senere på året.

Biskopper i bispekåber udenfor Helsingør Domkirke

Flere biskopper bar kåber skabt af H. M. Dronningen ved festgudstjenesten for Peter Birch i august 2020. (foto: Sille Arendt)

Hjertelig tillykke til H. M. Dronningen – og til os alle!

Netop i disse januardage er det 50 år siden, at den unge kronprinsesse Margrethe på en kold og vindblæst balkon blev udråbt som landets regent af statsminister Jens Otto Krag og dermed tog over efter sin far, kong Frederik IX, der døde 14. januar.

De 50 år er i sig selv usædvanlige og i danmarkshistorisk sammenhæng kun overgået af Christian IV’s 60 år på tronen. Men hvor Christian IV især huskes for sine byggerier, har dronningen aftvunget sig respekt, ja sikret sig plads i hjerterne hos danskerne, for sit mangefacetterede virke for Danmark. Hun har bygget som Christian, men med hånd og ånd. Dronningen er med rette blevet betegnet som et renæssancemenneske, dannet og nysgerrigt, vidende og afsøgende.

Fra Helsingør Stift skal der også lyde et stort og hjerteligt tillykke med jubilæet! Og en varm tak for det alt det, dronningen har gjort og gør for kristendommen og folkekirken.

Dronningens engagement i kirke, tro og teologi er velkendt og er kommet til udtryk på mange måder. I interviews, hvor hun personligt og klogt har delt tanker om tro og teologi. I alt det, hun har gjort for kirker rundt om i landet og her i vores stift – ved at deltage i jubilæer, indvielser osv. Dronningen er med sit engagement i kirkens liv med til at ’binde folkekirken sammen’. Gennem kgl. autorisation af bibeloversættelse, salmebog og ritual- og alterbog understreges forbindelsen til Grundloven og ’det fælles’ i folkekirken.

Dronningens kreativitet er også blevet kirken til del. Helsingør Stifts bispeembede er et blandt flere danske stifter, der har en bispekåbe, som er skabt af dronningen. Det var biskop Johannes Johansen, der frimodigt opfordrede dronningen til at lave en kåbe til det unge Helsingør Stift. Hun greb opfordringen og jeg sender hende en venlig tanke, hver gang, jeg tager kåben på, for der er lagt utrolig stor kreativitet og mange, mange timers arbejde i den smukke kåbe.

Mange mennesker har været til gudstjeneste med dronningen. Både i festlige og formelle anledninger og til almindelige søndagsgudstjenester, hvor dronningen gerne går i den lokale kirke, fx når hun opholder sig på Fredensborg Slot. Dronningen viser, at kirkegang og salmesang er en naturlig og vigtig del af hendes liv og hun viser, at gudstjenesten udgør et fællesskab, der går på tværs af alle forskelle. Et stærkt eksempel på det fik jeg som sognepræst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor vi indviede kirken efter tre års omfattende restaurering med en festgudstjeneste. Her var der naturligvis også altergang, hvor dronningen knælede side om side med folkene fra Christiania.

Dronningen repræsenterer den historiske sammenhæng mellem folk og kirke, mellem det nationale og det kirkelige. Udover kravet om, at regenten skal være medlem af folkekirken, er der i dag meget få formelle bestemmelser eller forhold, der regulerer det. Det bæres af tradition og person – og det gør dronningen i eminent grad. Jeg tror, det betyder meget for mange mennesker, når dronningen afslutter sin nytårstale med ’Gud bevare Danmark’. Det står meget stærkt, at hun på alles vegne beder Gud om hjælp til det liv, vi lever som samfund.

Hjertelig tillykke til Hendes Majestæt Dronningen – og til os alle!

Peter Birch, biskop

Bispekåben i Helsingør Stift

Den blev første gang taget i brug i anledning af stiftets 25-års jubilæum ved en festgudstjeneste i Helsingør Domkirke i 1986. 
Kåben er tegnet af H. M. Dronningen og syet af Selskabet for Kirkelig Kunst. Ligeledes er broderier også udført af H. M. Dronningen. 

 

Kilde: "Se min kjole" af Vibeke Lindhardt, udgivet på Bibelselskabets Forlag.