Tilbage til retningslinjerne fra før jul
Efter 3. januar går kirkerne tilbage til retningslinjerne fra før den 21.12. - dvs. med gudstjenester på 45-50 minutter og de sædvanlige restriktioner, skriver Lise-Lotte Rebel.
Efter jul bliver det igen retningslinjer med de kendte afstands- og arealkrav, der gælder i kirkerne. (Foto: Malene Bjerre)
Kære præster og menighedsråd
Lige som man troede, at tingene ikke kunne blive mere forvirrende, så sker det igen. Efter lillejuleaftens katastrofeopbremsning med aflyste gudstjenester til følge og nu Statsministerens pressemøde tirsdag aften, står vi i en ny situation efter den 3. januar 2021.
Overskriften er, at vi går tilbage til retningslinjerne fra den 21. december 2020, hvilket måske kan synes en smule absurd, når smittetrykket stiger omkring os.
Men dét, I skal lægge mærke til, er, at sundhedsmyndighederne, som vi indtil nu har fulgt, fordi de er eksperterne, siger god for, at vi kan holde gudstjenester, der højst må vare 45-50 minutter, og hvor alt det sædvanlige: afstand, håndhygiejne, mundbind etc. selvfølgelig stadigvæk gælder.
Vi afventer i skrivende stund klare retningslinjer om fællessang fra Kirkeministeriet. Men er I i tvivl, vil jeg opfordre jer til indtil videre at aflyse salmesang. I kan så læse salmen sammen, eventuelt mens organisten spiller. Måske vil Kirkeministeriet åbne for muligheden af, at et par korister eller kirkesangeren kan synge. Det bliver vi som sagt snart klogere på.
Kort sagt: I kan fra første søndag efter helligtrekonger holde gudstjenester efter retningslinjerne fra den 21. december med forbehold for salmesangen, hvor vi afventer nærmere.
Jeg er dog på det rene med, at der i nogle sogne og kirker – på trods af sundhedsmyndighedernes forsikring om det forsvarlige i at holde gudstjeneste som her beskrevet - stadigvæk vil herske en utryghed ved at holde gudstjeneste. Til jer vil jeg sige, at I i stedet for gudstjenesten kan holde en kortere andagt med bøn, tekstlæsning, prædiken og velsignelse frem til og med den 17. januar, for så vidt at I, præster og menighedsråd, er enige om det.
Og lad mig så lige til sidst betro jer, at denne ekstraordinære situation tærer på os ALLE. Vi er mange forskellige parter i det folkekirkelige, næsten alle har en mening om tingene, der er stærke følelser på spil, og nogle gange kan det være svært at holde hovedet koldt og fokus klart.
Men i det store perspektiv skal vi som kirke holde os selv og hinanden fast på det, som med et gammelt ord hedder vores kald. Hermed mener jeg det enkle forhold, at vi kalder til samvær om bønnen, ordets forkyndelse og velsignelsen. Det er også, hvad helligtrekonger-tidens tekster så gerne vil fortælle os, at bag de ydmyge dage er der altid noget stort og godt i vente.
Jeg tænker på jer og ønsker jer et godt nytår.
Lise-Lotte Rebel
