Sådan bygger du bro til din næste

Af Thyge Enevoldsen, diakonikonsulent i Helsingør Stift

I sognene bor der mennesker, som lever i utryghed.

Deres fremtid er uvis, opholdstilladelsen er ikke permanent og de må hele tiden forholde sig til, at de kan blive sendt hjem til lande, hvor den politiske situation er usikker.

For nogle år siden fik hundredvis af somaliske flygtninge inddraget opholdstilladelsen. Derefter blev det syrernes tur. Og afghanerne, der blev evakueret ved Talibans magtovertagelse, kunne få blot to års beskyttelse, og mange er derfor flygtet videre til USA.

Rigtig mange iranske flygtninge ved, at et stort antal landsmænd og -kvinder sidder i ”hjemsendelsesposition” på udrejsecentrene i Aunstruplejren og på Kærshovedgaard.

Denne virkelighed er voldsomt svær at være og leve i.

Hvad kan kirken?

Lokal opmærksomhed, nærvær, lydhørhed, kendskab, forståelse, medfølelse og opbakning kan gøre en vigtig forskel på lokalområde-plan.

Det er her, hvor den lokale sognekirke er en vigtig aktør og et vigtigt samlingspunkt.

Det er ikke et spørgsmål om, at den lokale sognekirke og evt. andre lokale medaktører skal tage overordnet asylpolitisk eller partipolitisk stilling til det ene eller det andet. Det er vigtigt at gøre klart. Men det er lokal opmærksomhed på, at vi i sognet har naboer, som har en historie som flygtninge, og som lever i utryghed og med følelsen af ikke at være ønsket og ikke at have en fremtid i Danmark.

Dem bør vi lytte til og hjælpe, fordi de er vores naboer og medmennesker, som har brug for at føle sig ønskede og trygge for at kunne trives.

Sådan gør du – helt lavpraktisk

Den lokale kirke/præst/menighedspleje kan tage initiativ til at samle en gruppe lokale personer (enkeltpersoner og/eller repræsentanter for lokale foreninger/institutioner), som vil være med til at lave en fællesskabsaften for en bestemt gruppe lokale flygtninge (fx syrere eller afghanere).

Der skal tages stilling til:

• målgruppe
• omfang (med eller uden spisning fx)
• budget og økonomi
• sted og tidspunkt
• PR og invitationer.
• kontakten til den pågældende flygtningegruppe aftales (hvem tager kontakt til hvem?).

Når nøglepersoner i den pågældende flygtningegruppe siger ja til at deltage, aftales nærmere plan vedr. fortælle-indlæg og evt. madlavere. 

Og det er vigtigt hele tiden at holde arrangementets fokus klar: Det handler om nabo-lydhørhed og -omsorg. Det er ikke et asylpolitisk arrangement.

Et eller to efterfølgende møder er nødvendige for at få arrangementet helt på plads, og det er vigtigt med en god kontakt til de involverede lokale flygtninge.

Både borgmester og lokalsamfund mødte op for at høre syriske flygtninge fortælle

I foråret holdt vi i Grønnevang Kirke i Hillerød naboaften med fokus på at høre fortællingerne fra lokale syriske flygtningefamilier.

Vi slog os sammen med et lokalt beboerhus og en lokal arabisk forening, og den lokale menighedspleje dækkede udgifterne til mad (ca. 5.000 kr.).

Det var syriske kvinder, som lavede maden, sognepræsten bød velkommen og var ordstyrer, og lokale flygtninge fortalte deres historier om deres ankomst til Danmark og deres liv og bekymringer og håb nu.

Over 100 deltog i arrangementet. Vi startede med fortællinger og spiste og snakkede sammen bagefter. Da så mange personer deltog, foregik fortælling i kirkerummet. Efterfølgende spisning var i sognegården. Hillerøds borgmester deltog i øvrigt i arrangementet og var begejstret for initiativet.

Det var tydeligt, at det betød rigtig meget for de lokale syriske flygtningefamilier på denne måde at blive mødt, lyttet til og taget alvorlig af sognets kirke m.fl.

Deres skuldre sænkede sig, og de oplevede at være en del af et trygt lokalt fællesskab, som kerede sig om dem.

Efter evaluering af denne velbesøgte syriske naboaften har kirken og de øvrige arrangører planlagt endnu en aften den 2. november med fokus på de lokale afghanske flygtningefamilier.

Følg linket og find flyeren for "gør-det-selv-model for lokal flygtningenærvær".