Ny præst i Glostrup: Kirken skal understrege hele skabelsens iboende værdi

Af Benjamin Birk Christophersen

55-årige Gaute Grimeland er fra 1. marts ansat som sognepræst i Glostrup Sogn, og skal dele sin tid imellem Glostrup Kirke og Østervangkirken. Gaute Grimeland, der er født og opvokset i Norge, flyttede i 2001 til Danmark. Han blev teologisk kandidat i 2022, hvorefter han gik på pastoralseminariet.

Med en baggrund som scenekunstner, danser og sanger har han arbejdet på Det Ny Teater, i DRs Koncertkor og været kirkesanger i Farum gennem 15 år, ligesom han også selv har komponeret salmer.

Gaute Grimeland er gift med Gorm Larsen, der arbejder som underviser på Det Kongelige Musikkonservatorium. Sammen har de sønnen Noah på ti år, som er adopteret. 

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Jeg vil gerne være en synlig og tilgængelig præst. Alle slags mennesker skulle gerne føle, at de kan tale med mig om det der ligger dem på sinde. En præst skal kunne lytte. Jeg er optaget af at gøre forkyndelsen vedkommende og relevant for mennesker i dag. Samtidigt skal gudstjenesten ikke overforklares; der må gerne være elementer af poesi, mystik og skønhed.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Uha, der er mange, og det kommer an på anledningen. Jeg holder af mange af de mest elskede passager, som det første Korinterbrev, kap. 13; ”Kærlighedens Højsang,” Salme 23; ”Herren er min hyrde,” Galaterbrevet 3,28; ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker etc.” Jeg elsker Salme 104, fordi den så smukt viser hele skaberværkets store sammenhæng. Og ikke at forglemme begyndelsen: skabelsesberetningen i 1. Mosebog! 

Men jeg vil især trække frem Johannes første brev, kap. 4, vers 7-21. Det begynder med: ”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.”

Hvornår synes du, det er svært at være kristen?

Det ærlige svar er, at jeg ret tit synes det er svært at være kristen. Jeg synes helt klart det er nemmest når livet smiler til mig – når jeg spontant føler taknemmelighed. Det er sværere i de tunge stunder. 

Jeg synes også det er svært når jeg oplever eller læser om situationer hvor kristendom bliver brugt som et redskab til undertrykkelse. Så tænker jeg: ”Den klub vil jeg ikke tilhøre!” 

Omvendt er det styrkende at opleve, at evangeliet giver folk livsmod. Det er det vi skal – det er Kirkens opgave! Grundlæggende mener jeg, at tvivlen er en naturlig del af troen. De to er ikke modsætninger; skråsikkerhed er troens modsætning.

Hvad er det vigtigste kirken kan byde ind med i vores tid?

At insistere på alle menneskers og hele skabelsens iboende værdighed. At være et fristed i verden, hvor man ikke behøver andet end at være. At formidle budskabet om at enhver er elsket af Gud, uanset hvilke præstationer de kan vise. At tilbyde et fællesskab hvor alle er velkomne. At minde om at vi indgår i skabelsens store sammenhæng.

Hvad er det bedste råd du har fået?

Jeg kan ikke pege på et konkret råd som nogen har givet mig. Men jeg har nogle huskeregler for mig selv, som ”tag en dag ad gangen,” ”vær tilstede i nuet,” og ”vær tålmodig – det ordner sig til sidst.” 

Et råd jeg gerne vil give videre, og som har været mit nytårsforsæt i flere år, er: ”Vær sammen med dine venner!”

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Jeg ville gerne være skuespiller, eller i hvert fald noget inden for de udøvende kunstarter. Og det blev jeg jo også. Den gang tænkte jeg ikke på at blive præst, selv om kirken bestemt havde en plads i min barndom.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Jeg er i gang med ”Ulvene fra evighedens skov” af Karl Ove Knausgård. Det er andet bind i serien, der startede med ”Morgenstjernen.” Hans filosofiske og teologiske overvejelser er ret gode.

Hvilken tv-serie er du i gang med lige nu?

Jeg er lige blevet færdig med en fremragende tv-serie, der hedder ”The Leftovers.” Serien har en nærmest apokalyptisk præmis, og krydser konstant grænserne imellem virkelighed/drøm og liv/død. Den er tankevækkende, provokerende og til tider voldsom, men først og fremmest meget bevægende.