Fokus på arbejdsmiljø

I Helsingør Stift lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø. Det er forudsætningen for arbejdsglæde, for at vi kan udføre vores opgave som kirke og for at vi fortsat kan tiltrække nye præster, kirkeligt ansatte og frivillige. Et godt arbejdsmiljø er en sag for alle.

Et godt arbejdsmiljø er ikke kun noget, vi taler om, men også noget, vi gør noget ved. Det kræver, at alle bidrager.

Allerhelst vil vi forebygge, at uenigheder udvikler sig til konflikter. Derfor skal vi tale sammen. Og vi skal tage fat så tidligt som muligt. Oplever du problemer med det psykiske arbejdsmiljø, er det vigtigt at søge hjælp. Det gælder uanset, om det handler om dig eller din kollega. Tag fat i nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentant. Eller kontakt den øverste ledelse. Det skal være godt at gå på arbejde.

Peter Birch, biskop

Læs også: Vi er fælles om at skabe det gode arbejdsmiljø 
Peter Birchs hilsen til ansatte og frivillige om arbejdsmiljø i Helsingør Stift

Stiftets arbejdsmiljøorganisation arbejder på at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøorganisationen består af Arbejdsmiljøudvalget på stiftsniveau og arbejdsmiljøgrupper i provstierne, der består af den lokale provst og den valgte arbejdsmiljørepræsentant. Læs mere om arbejdsmiljøorganisationen.

Herunder kan du læse mere om udvalgte tiltag til at fremme det gode arbejdsmiljø i stiftet.

Stiftets kontaktperson: Pernille Nærvig Petersen, pnp@km.dk