Teolog og professor: ”Kirken skal genfinde storheden”

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Når sommeren går på hæld, opfordres folkekirkens sogne af Danske Kirkers Råd med biskop Peter Birch i spidsen til at fejre Skabelsens Dag ved en gudstjeneste. Verden over har man i flere år fejret skabelsestiden fra den 1. september til den 4. oktober, men opfodringen til markeringen af Skabelsens Dag netop i år skyldes, at 2025 er jubilæumsår for den nikænske trosbekendelse og dens understregning af Gud som himlens og jordens skaber.

Niels Henrik Gregersen var i marts 2024 inviteret som oplægsholder ved et seminar i Assisi, hvor kirkeledere, teologer og organisationsfolk fra alle større kirkeretninger diskuterede muligheden for at afholde Skabelsens Dag. Han mener, at Skabelsens Dag er en god idé, fordi vi som mennesker trænger til at blive mindet om skaberværkets storhed og forbindelsen til naturen:

”Igennem århundreder har man i Danmark afholdt høstgudstjenester, hvor man har taget neg og frugter med ind i gudstjenesten. Det kan alle forholde sig til, men fordi vi i dag lever meget langt fra naturen, er de blevet lidt glemt. Der har simpelthen været et sørgeligt fald i antallet af høstgudstjenester inden for de seneste tyve år, og moderne mennesker glemmer, at kornet gror derude,” forklarer han og fortsætter:

”Navnlig bymennesker tror, at al mad, vi spiser, kommer fra supermarkederne. Vi har simpelthen glemt sammenhængen med naturen, og det har vi brug for at artikulere igen. Det er en vigtig dimension i troen og kristendommen og sammenhængen med den verden, vi lever i. Der mangler en stor religiøs og liturgisk kobling – at kirken giver stemme til den økologiske opvågnen, som er ved at ske rundt omkring i Danmark og andre steder.”

Tid til at løfte blikket

Det er ikke, fordi folkekirken ikke allerede er bevidst om sit grønne ansvar. Slet ikke. Men Niels Henrik Gregersen påpeger, at det er på tide at løfte blikket og kigge på det store billede.

 ”I folkekirken drejer den grønne omstilling sig meget om at spare på pærerne og plante træer på kirkegårdsjord – altså et godt arbejde på det praktiske plan. Men der er også en storhed ved tilværelsen og skaberværket, som mangler at blive artikuleret," siger han og fortsætter:

”Vi står i en økologisk krise, hvor det ikke kun handler om at tænke praktisk i forhold til, hvordan vi kan spare her og der. Vi skal have genfundet storheden. Kirken giver den enkelte noget i den indre, psykologiske verden. Men hvad med hele den ydre verden? Naturen er uden for os selv, men naturen er også midt i vores sjæl. Vi trækker vejret ind og ud, og vejr og klima, sol og regn, har altid en umiddelbar genklang i vores eget liv.”

Nogle vil måske mene, at det ikke er kirkens opgave at tale om grøn omstilling. Men den holder ikke, mener Niels Henrik Gregersen. Det er nemlig hverken nyt eller banebrydende, at kirken sætter fokus på forholdet til naturen. Det var der allerede i oldkirken, i middelalderen og hos Luther og Grundtvig. I folkekirken finder vi det i sangskatten, navnlig morgen- og aftensalmer. Og naturligvis i høstsalmer.

”I Trosbekendelsen siger vi, at vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Helligånden er livgiveren i alt og findes hele vejen gennem salmetraditionen, i middelalderen og i den Lutherske reformation i 1500-1600-tallet. Vi har Grundtvig og Ingemann og Brorson – vi har det hele, men på en eller anden mærkelig måde er det røget ud. Det er blevet et smukt og hyggeligt ornament,” siger Niels Henrik Gregersen og fortsætter:

”Gud er der også. Gud har klædt sig i hele denne livsvilje, der ligger derude, og det er det, vi skal kanalisere som mennesker. Det er det, kirken skal kanalisere. En sans for naturens skønhed og for, at naturen er truet. Vi skal tale om, hvordan vi selv kan gøre det bedre. Derfor er det relevant at placere en skabelsessøndag i den lange grønne liturgiske periode mellem søndag efter Pinse og frem til advent.”

På grønkirke.dk finder du inspirationsmateriale til afholdelse af Skabelsens Dag.