Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Slipper vi konfirmanderne for tidligt?

En ny undersøgelse fra Helsingør Stift viser et stort engagement blandt stiftets præster i mødet med konfirmanderne – men også potentiale for bedre samarbejde med skoler og fastholdelse efter festen.

Foto: Kåre Gade

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Biskop Peter Birch er tydelig i sin udmelding, når det gælder konfirmander: Mødet med de unge og deres familier er afgørende for folkekirken, og derfor skal opmærksomheden rettes mod dem.

”Konfirmationen spiller en nøglerolle i forhold til at skabe forbindelse mellem folk og kirke. Det gælder selve konfirmationen, men i høj grad også konfirmationsforberedelsen. Den giver den enkelte en mulighed for personligt at orientere sig i den kristne tro og giver sammenhængskraft i forhold til de kristne værdier.”

Helsingør Stift har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt stiftets præster for at tage temperaturen på konfirmationsundervisningen.

”Med undersøgelsen ønsker vi at få et overblik over de undervisningsformer, der bruges for at opfylde den anordning, vi i folkekirken er forpligtet på i forhold til undervisning af denne gruppe unge,” lyder det fra biskoppen.

Det er stiftets religionspædagogiske konsulent, Susanne Leiding, der står bag undersøgelsen. Og hun glæder sig helt overordnet over de data, der er kommet frem:

”Undersøgelsen viser, at vi har at gøre med en præstegruppe, der tager deres undervisning og konfirmander seriøst. Der er mange gode eksempler på hele undervisningsdage og forældresamarbejde, der viser, at de virkelig prøver at engagere den gruppe, de har noget at gøre med i en periode. Det er meget positivt.”

Samarbejde og fastholdelse

Omvendt peger undersøgelsen også på steder, hvor vi i stiftet kan blive endnu bedre til at sætte ind. Det gælder blandt andet samarbejdet med de lokale skoler:

”Af svarene fremgår det, at der allerede er gang i rigtig mange gode projekter rundt omkring i stiftet, som kan tjene som inspiration – blandt andet et guldalderprojekt, teaterprojekter og et forløb om Grundtvigs liv og betydning for folkeskolen. Man kan med fordel tænke endnu mere i at bygge bro mellem folkekirke og folkeskole. Et godt samarbejde med skolens lærere betyder, at man har mulighed for at lave nogle projekter på tværs af skole og kirke, og at konfirmanderne kan komme på nogle ture og til nogle steder, skolen ikke nødvendigvis kan tage dem med til.”

Derudover fremhæver Susanne Leiding muligheden for at fastholde konfirmanderne og deres familier efter selve konfirmationen. I undersøgelsen tilkendegiver 14 procent, at de mødes med konfirmander efterfølgende. Her er der i besvarelserne ofte tale om ét møde, før man slipper konfirmanderne og deres familier.

”Der er helt klart potentiale for mere, og der er da også enkelte, der kommer med gode bud på, hvordan forbindelsen kan vedligeholdes. Blandt andet med en særlig klub for de unge,” fortæller den religionspædagogiske konsulent.

Alle 13 provstier i Helsingør Stift har deltaget i undersøgelsen, og i alt har 130 præster svaret på undersøgelsens spørgsmål. Med undersøgelsen har Helsingør Stift været på forkant, for senere i år lancerer Folkekirkens Undervisnings- og Videnscenter (FUV) deres egen undersøgelse af konfirmandundervisningen på landsplan, og resultaterne fra Helsingør Stifts undersøgelse vil indgå i tilrettelæggelsen heraf.

”Jeg opfordrer alle præster til at deltage i FUV’s undersøgelse, så det statistiske materiale kan stå så stærkt som muligt,” lyder det fra biskoppen.

Herunder kan du se uddrag fra Helsingør Stifts undersøgelse:

PLANLÆGNING OG PRAKTIK

74 procent af de adspurgte starter konfirmandundervisningen op i september

På spørgsmålet om, hvordan konfirmandundervisningen placeres, lyder nogle af svarene sådan her:

 

  • ”Vi underviser cirka hver anden uge. Der udbydes undervisning tirsdage og onsdage - og enkelte torsdage og weekender. Konfirmanderne følger ikke et fast hold, men melder sig på de enkelte undervisningsgange, som så varetages af de to præster på skift.”

 

  • ”Vi underviser fra september til maj - to lektioner hver tirsdag.”

 

  • ”Alle konfirmander har fri i uge 41, hvor vi har undervisning hele ugen. Vi begynder hver dag med en andagt på cirka 45 minutter, hvor konfirmander får et indgående kendskab til en højmesse: Hvilke korsvar bruges der? Hvornår rejser man sig? Hvordan går man til nadver? Og så videre. Hver dag øver vi de tre salmer, som skal synges til morgendagens andagt. Hver dag er begge præster og organisten sammen om undervisningen. Konfirmanderne deles i tre hold, der går på skift mellem præster og organist. Hver dag kommer der en foredragsholder. Det kan være en feltpræst, korshærspræst, bedemand eller lignende, så de får et godt indblik i, hvor folkekirken kan mødes i det 'daglige' liv. Resten af året er konfirmanderne delt i to hold, og min kollega og jeg har dem hver 14. dag i to timer. Det er et skattet og meget værdsat undervisningsforløb hos både konfirmander og forældre.”

 

  • ”En gang om måneden fra klokken 15 til 21.”
     
  • ”Vi samler undervisningen og mødes cirka hver tredje uge. Dertil kommer to weekender, to hele lørdage og sogneindsamling (obligatorisk).”
PLANLÆGNING OG PRAKTIK

85 procent samarbejder ikke med lærerteams om konfirmationsforløbet

De, der samarbejder, uddyber blandt andet om samarbejdet:

 

  • ”Løbende, for eksempel i år et guldalderprojekt, hvor vi underviste om Grundtvigs liv og betydning for folkekirken. Projektet endte som et teaterstykke.”

 

  • ”Vi samarbejder omkring tematikken på den ene af vores hele undervisningsdage, sådan at lærerteamet kan bygge videre i deres undervisning.”

 

  • ”Vi mødes med klasselærer, som også tager med på udflugt en gang årligt.”
Undervejs

69 procent svarer, at de hvert år underviser konfirmander fra andre sogne.

Undervejs

79 procent svarer, at de underviser konfirmander med særlige behov. 

UNDERVEJS

77 procent tilkendegiver, at de laver arrangementer for konfirmandforældrene undervejs eller efterfølgende.

Her kan du se nogle eksempler:

 

  • ”Vi havde et arrangement, som vi kaldte "Salme-safari", hvor vi inviterede konfirmander og forældre til kirken for at synge ti forskellige salmer, som vi kan synge på konfirmationsdagen. Vi udleverede et stemmeark, hvor man kunne sætte kryds ved de salmer, som man bedst kunne lide.”

 

  • ”Forældremøder, pilgrimscykling, halmballegudstjeneste og Halloween med frivillige forældre. De ting, vi inddrager forældrene i, handler meget om at udvikle en bevidsthed om, at kirke er noget, vi laver sammen på tværs af generationer.”

 

  • ”Vi har et konfirmandforældremøde i oktober, hvor hver præst møder sine egne konfirmandforældre. Der synges salmer og fortælles, og det har lidt karakter af kristendom for voksne. Vi har haft held med at invitere konfirmander og forældre til et aftenforedrag med tema rettet mod denne målgruppe. Vi har igen et konfirmandforældremøde i halen på generalprøven med konfirmanderne umiddelbart inden konfirmationen.”
EFTER KONFIRMATIONEN

86 procent svarer, at de ikke mødes med konfirmanderne efter konfirmationen.

De, der mødes efter konfirmationen, fortæller her, hvordan:

  • ”Vi har et møde med middag, hvor vi samler op og taler om konfirmationen - og så er der gerne løbende kontakt med flere.”

 

  • ”Vi mødes til chips, is og sodavand i præstegårdshaven.”

 

  • ”En gensynsaften + mulighed for unge-klub og at være leder på konfirmandlejr.”

 

  • ”Hyggegang hos præsten - eller blå mandag-morgenmad hos præsten eller udflugt blå mandag. Tilbud om månedlig "Bibel og pizza" til dem, der vil. Det er der en lille gruppe, der fortsætter med.”
     
  • ”Jeg ser dem i mange sammenhænge i byen, når de har brug for hjælp til opgaver - typisk i 9. klasse i religion - juleaften, til særlige arrangementer og i byen. Men ikke noget målrettet arrangement kun til dem.”