Dilemmaer skaber bedre kolleger

Af Malene Bjerre

Hvad er mobning egentlig, når vi taler om voksne mennesker på en arbejdsplads og ikke børn i skolegården? Hvornår bliver præster mobbet, når de meget af tiden slet ikke er sammen med kolleger? Og hvordan skal vi forstå forholdet mellem mobning og krænkelse?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på arbejdsmiljøkurset for provster, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Helsingør Stift tirsdag den 19. marts. Kurset tog udgangspunkt i den rapport om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, som analysefirmaet Oxford Research udsendte i efteråret. Rapporten ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der bl.a. viser, at mange præster oplever mobning på arbejdspladsen

Seniorkonsulent Tobias Bühring, der selv har siddet med undersøgelserne, var inviteret til at præsentere konklusionerne. Han forklarede, at definitionen af mobning tager udgangspunkt i, hvordan det opfattes af den, det går ud over. ”Vi skal huske, at når 24 procent af præsterne føler sig udsat for mobning, så er der jo 76 procent, der ikke gør. De fleste er glade for samarbejdet med kollegerne,” understreger han. ”Men tallet er meget højt i sammenligning med andre faggrupper, så det er vigtigt at undersøge, hvad det er i arbejdspladskulturen i Folkekirken, der ikke beskytter alle godt nok.”

Det har Oxford Research gjort, og gennem tre timer gennemgik Tobias Bühring analyseresultaterne, der falder inden for områderne ledelse, samarbejde og kommunikation. Den relationelle ledelse bør styrkes og bør være i overensstemmelse med kirkens værdier, samarbejdet bør være samskabende i stedet for bare kalenderkoordinerende, og der er en overvægt af magtsprog og splittende sprog i stedet for anerkendende sprog, der forebygger konflikter. Læs også artiklen Kirkens ledelse er i konflikt med værdierne.

Dilemmaer, når mennesker er sammen

Rapporten fra Oxford Research munder ud i en række anbefalinger til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes. Skab rum for dialog, lyder et af dem, og det er netop, hvad Præsteforeningen og Provsteforeningen har gjort. Sammen har de to foreninger udviklet et dilemmaværktøj, som den forsamlede gruppe afprøvede på kurset.

Materialet består af en række erfaringsnære dilemmaer. Fx det om ”8-16-kollegaen vs. 24/7-kollegaen”. Julie er præst døgnet rundt, siger hun selv. Hun tager telefonen, uanset hvornår den ringer, og hun svarer på sms’er og e-mails med det samme, bl.a. til gavn for pårørende, der skal have begravelsessamtaler. Poul, hendes præstekollega i sognet, har til gengæld brug for at slukke for telefonen for ikke at tage arbejdet med i seng. Han har træffetid og hører telefonbeskeder på bestemte tidspunkter. Sådan passer han bedst på sig selv. Bedemændene kan godt lide Julies måde at gøre det på og lader et ord falde til provsten, der tager sagen op med Poul. Det synes Poul er svært. Han synes også, at Julie er begyndt at finde på undskyldninger, når han beder om hjælp.

Opgaven for grupperne af provster, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle provstier er nu at undersøge dilemmaerne. Ikke for at løse det, men for at blive klogere på, hvad der er på spil.

Det gøres ved hjælp af en konkret udmøntning af to af rapportens fokuspunkter, det om værdier og det om kommunikation.

1.     Værdier: I materialet er der opstillet fire normative etiske principper for gode relationer, nemlig hensynet til andres autonomi (frihed og selvbestemmelse), integritet (grænser og behov), værdighed (mennesket grundlæggende værdi) og sårbarhed (svaghed og afhængighed).

2.     Kommunikation: Rapportens begreber om magtsprog, splittende sprog og anerkendende sprog bliver her delt op i undvigende sprog (mål: at få ret), angribende sprog (mål: at vinde) og undersøgende sprog (mål: at øge forståelse og læring).

Så hvor er Poul og Julie hver især sårbare? Hvordan sikrer vi den enes autonomi, uden at det går ud over den andens integritet? Hvordan kan de begge to have deres værdighed i behold? Og hvordan kan provstens samtale være undersøgende og rettet mod at øge forståelsen? Måske føler Poul sig endda mobbet – selvom Julie ikke skænker det en tanke, men kun er optaget af at være en god præst for de efterladte og selv trives godt med sin ordning

Det er tydeligvis en opgave, der kræver lidt træning, for man ryger let i løsningsmodus. Men opgaven er ikke at finde ud af, om det er Julie eller Poul, der har ret, eller hvordan provsten skal løse den situation, der opstår. Opgaven er at opdage, at der altid vil opstå besvær, sammenstød og dilemmaer, når mennesker er sammen, og at løsninger må basere sig på respekt for alle de involverede parter, så hverken Julie eller Poul føler sig presset – eller måske ligefrem mobbet.

Materialet ligger på hjemmesiden, både dilemmakataloget og instruktionen, og kan fx bruges på provstikonventer. Alle dilemmaerne tager udgangspunkt i forholdet mellem præster eller mellem præster og provster. Men et tilsvarende dialogværktøj er udarbejdet for de andre jobfunktioner i folkekirken – og de fire etiske principper og kommunikationsspejlet kan genbruges.