Brian Holm fandt Gud da livet var sværest: Sluk mobilen og gå i kirke
En skelsættende oplevelse var med til, at den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm søgte mod Gud og kirken. Han mener, at mange problemer kan blive løst, hvis folk begynder at gå mere i kirke. Læs hvorfor her i interviewet.
Brian Holm finder ro i kirken. Her har han fundet en stol i Grundtvigs Kirke. Foto: Sille Arendt
Af Anders Jensen
Da livet så allersværest ud i 1994, kom den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm med et stort løfte til sig selv.
Det var ellers ikke noget, som han havde gået særligt meget op i, men siden 1994 har den tidligere professionelle cykelrytter haft et speciel bånd til Gud og kirken.
Men hvorfor søgte han mod troen og kirken, da han boede i Belgien?
"Jeg havde en kæreste, der var ved at dø, og jeg sad på et hospital og ventede i timevis. Jeg vidste ikke, om hun døde. I Belgien er der et kapel, hvor man tænder lys. Jeg har altid grinet af det, men når jeg har siddet der i tre-fire timer, og man ikke ved, om ens kæreste overlever, så tager man en chance og tænder et lys og beder en lille bøn om, at hun skal overleve," siger Brian Holm og fortsætter:
"Jeg lovede, at hvis hun overlevede, så ville jeg gå i kirke resten af mit liv. Jeg tænkte, at det var noget for noget, og så overlevede hun. Hvor tit skal man gå i kirke for at gå i kirke, tænkte jeg, og jeg satte det så til en gang om måneden. Det har jeg holdt lige siden 1994, og jeg kan meget godt lide det.”
Tager kun 15 minutter
Det er særligt roen og muligheden for at genoplade batterierne, som Brian Holm værdsætter.
"Jeg synes, at man får energi, når man træder ud af kirken. Hvis der er perioder, hvor man er meget stresset, og dagen mangler to timer, så kør forbi en kirke og sæt dig ind i ti minutter. Hvis man er en mobiltelefon med én batteristolpe tilbage, så er man ladet op på fire, når man kommer ud," siger Brian Holm og fortsætter:
"Man kan gøre det på et kvarter, hvor man slukker mobilen. Det giver en ro. Jeg tror, at hvis folk holdt mere fri om søndagen og gik i kirke eller en tur i skoven, så ville der være færre, der fik stress eller depressioner.”
Artiklen fortsætter under billedet.
"Jeg har været ved at dø af kræft, og jeg bad en stille bøn, om min familie ville klare sig, hvis jeg døde. Det gav en form for ro," siger Brian Holm. Foto: Sille Arendt
Tal med en præst om dine problemer
Den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende cykelsportskommentator fremhæver også muligheden for at tale med en præst i de danske folkekirker. En mulighed, som mange unge måske ikke kender til.
"Jeg kan godt lide folkekirken, som den er. Det skal ikke være for moderne og jeg kan bedst lide det gammeldags med ro og fred.”
”Man kan også snakke med en præst, hvis man er ked af det eller skal have råd. Præster er gode mennesker. De unge tænker ikke over, at de kunne spare nogle psykologtimer ved at tale med en præst."
"Sluk lortet og sæt dig ind"
En tur i kirke får Brian Holm helt ned i gear.
"I hverdagen er der altid nogen, der snakker, og telefonen ringer. Der er e-mails, og der er Instagram og Facebook. Man bliver sindssyg til sidst. Sluk lortet og sæt dig ind, lad os sige, at man sætter tiden til minimum et kvarter, hvor man slapper af. Det er sundt", siger Brian Holm og tilføjer:
"Jeg kan godt forstå, hvis nogle siger, at de ikke har brug for det, så lad være med det. Jeg skal ikke prædike noget. Det er dit liv, og du styrer det selv. Der er dog påfaldende mange, der fraskriver sig sådan noget, der ender med stress, angst og depression. Der er jo ikke nogen, der kommer igennem livet uden skrammer, og så skal man finde måder at bearbejde det på."
Det handler ikke om os selv
Brian Holm mener ikke, at bøn og kirkegang har gjort ham til et bedre menneske, men det har heller ikke været formålet for ham.
”Om man bliver et bedre menneske, har jeg ærligt talt min tvivl om. Jeg tror dog, at der er mere ro i krisetider. Jeg har været ved at dø af kræft, og jeg bad en stille bøn, om min familie ville klare sig, hvis jeg døde. Det gav en form for ro,” fortæller Brian Holm og fortsætter:
"Det handlede kun om meningen for de efterladte. Jeg synes ikke, at man kan tillade at bede en bøn om, at man selv overlever. Man kan godt tillade sig at bede om, at de efterladte får et godt liv, når man ikke er her mere."
Bøn og tro er ikke en mirakelkur
Som aktiv cykelrytter betragtede Brian Holm ikke bøn som et middel til at opnå sportslig succes. Han brugte det mere til at tackle svære perioder af karrieren.
"Jeg synes ikke, at man skal bruge kirken ved at bede om at vinde i lotto eller et cykelløb. Man kunne derimod bede og finde styrke i nederlagets stund, og når man har modgang. På den måde tror jeg, at folk, der er troende, er stærkere".
Holms glæde ved kirken har han givet videre til hans to børn, men den tidligere professionelle cykelrytter er meget bevidst om, at det skal være deres frie valg at tro eller ej.
"De er kommet med i kirke, men hvad de gør eller ikke gør, det må de fuldstændig selvom. Jeg er ret sikker på, at de tror på Vor Herre, men det er ikke sådan, at de beder bordbøn".
"Jeg synes, at det er meget rart at fortælle dem, at når nogen dør, så kan de kigge op på stjernerne. Måske mødes vi igen, når farmor, mormor eller farfar er døde. Det giver en ro at forklare dem det, og det er meget rart at tro på det.”