5 dåbskonfirmander: "Vi vil gerne være kristne!"

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Flere og flere forældre fravælger at lade deres børn døbe som små. I mange tilfælde skyldes det, at forældrene vil lade det være op til barnet selv, om det ønsker at sige ja til det kristne budskab. Og det vælger et stigende antal unge faktisk at gøre. På ti år er andelen af de udøbte i en ungdomsårgang, der bliver døbt som 13-15-årige, steget fra 16 til 20 procent.

I lørdags blev Laura, Sara, Lotus, Ela og Antonio konfirmeret i Gørløse Kirke, og her fortæller de om deres overvejelser omkring dåb og konfirmation samt forventningerne op til den store dag.

Du er ikke blevet døbt som lille. Hvordan kom du frem til, at du gerne ville døbes og dernæst konfirmeres?

Sara:

”Mine forældre ville ikke træffe beslutningen for mig, og det har også været meget rart selv at kunne beslutte det. Vi talte om, at det var en god idé, at jeg tog til konfirmationsforberedelse, inden jeg besluttede mig for, om jeg ville konfirmeres. Da jeg begyndte til konfirmationsforberedelse, var jeg i tvivl, men fem måneder inden konfirmationen følte jeg mig sikker på, at det her er for mig. Jeg har gået og tænkt meget over det, men der faldt tingene på plads for mig. Det er rart at have noget at tro på. At vide, at Gud er med mig. Jeg kan godt lide at gå til gudstjenester, og det er hyggeligt at synge salmer.”

Lotus:

”Min far er ikke kristen, så han synes også, jeg selv skulle træffe valget. Jeg valgte at blive døbt, fordi jeg godt gad at være kristen. Jeg har altid bedt til Gud i nogle situationer. For eksempel hvis jeg har været til gymnastikopvisning eller konkurrence. Da jeg var otte år, var jeg til en konfirmation, og der følte jeg allerede, at det også var det rigtige for mig at blive konfirmeret. Men til konfirmationsforberedelsen skulle jeg lige tænke mig om og være 100 procent sikker. Her fandt jeg ud af, at jeg gerne ville konfirmeres og vise min tro og fejre dagen med familie og venner.”

Antonio:

”Min far er katolik og fra Spanien, og selv om det er normalt at blive døbt dernede, besluttede mine forældre alligevel, at jeg selv skulle have lov til at vælge. For nogle år siden gik jeg til minikonfirmand. Det, synes jeg, var fint, og jeg blev inspireret og fik lyst til at vide mere. Jeg valgte derfor, at jeg gerne ville gå til konfirmationsforberedelse, og allerede fra start var jeg ret sikker på, at jeg gerne ville døbes og konfirmeres. Det er jo lidt en tradition. Jeg tror også på Gud – nogle ting er jeg helt enig i, andre ting er jeg ikke enig i. Men der er mange gode tanker i kristendommen, blandt andet at man skal være god ved andre.”

Ela:

”Min far er muslim, og min mor er kristen, så de besluttede, at jeg selv skulle vælge, om jeg ville være muslim, kristen eller ikke troende. Jeg var på et tidspunkt til en konfirmation i kirken, og jeg synes, det virkede meget spændende, så jeg begyndte at tro på Gud. Da min mor for et år siden spurgte, om jeg ville døbes og konfirmeres, var jeg derfor selv kommet frem til, at det ville jeg gerne. Og da jeg begyndte til konfirmationsforberedelse, blev jeg helt sikker på, at det var det rigtige for mig. Jeg vil gerne være kristen.”

Laura:

”Mange i min familie er konfirmeret, men mine forældre valgte, at de ville lade det være op til mig selv, om jeg ville være kristen eller ej. Før jeg begyndte til konfirmationsforberedelse, var jeg ret sikker på, at jeg ville nonfirmeres. Jeg valgte alligevel, at jeg ville gå til konfirmationsforberedelse, fordi jeg tænkte, at hvis det ikke var noget for mig, så kunne jeg jo bare lade være med at blive døbt og konfirmeret. Jeg går normalt ikke så meget i kirke, men i konfirmationsforberedelsen fik jeg øjnene op for det og fandt ud af, at jeg gerne vil være kristen. Det er en ret smuk religion, og jeg synes, det er hyggeligt at gå i kirke. Historierne er også flotte, og jeg lærte meget hurtigt, at kristendom er bygget op på kærlighed, og at man skal være, som man er. De budskaber kan jeg godt lide. Og så vil jeg også gerne tro på, at der er mere mellem himmel og jord. Det er rart at have noget at tro på og betryggende at vide, at det hele ikke bare er slut, når man dør.”

Hvordan var det at blive døbt i syvende klasse?

Antonio:

”Det ville nok have været nemmere, hvis jeg var blevet døbt, da jeg var lille, men det her er også fint, for nu kan jeg huske min dåb. Det var fedt, at vi var flere, der blev døbt sammen, for ellers ville det have været mere nervepirrende.”

Lotus:

”Ja, det var megahyggeligt, for det var sammen med folk, jeg er virkelig tæt med. Det er fedt, at jeg ligesom vil kunne huske min dåb. Hvis jeg var blevet døbt som baby, ville jeg ikke kunne huske det.”

Sara:

”Jeg synes også, det var godt, at vi var nogle stykker. Det gjorde det hyggeligere, at jeg kunne dele det med andre.”

Ela:

”Ja, det var hyggeligt at gøre det sammen. Det var lidt specielt, men stadig en stor ting. Alle mine venner kom og var med for at sige tillykke. De ville gerne opleve det.”

Laura:

”Jeg ville ikke have haft noget imod, hvis mine forældre havde valgt, at jeg skulle døbes som lille, men det er også fint, at jeg selv fik valget. Det var en hyggelig aftengudstjeneste, og det var dejligt at dele oplevelsen med min familie og mine venner.”

Hvordan har det været at gå til konfirmationsforberedelse?

Ela:

”Jeg har lært mere om Gud, og jeg synes, det er dejligt, at jeg ved, hvad jeg siger ja til på min konfirmationsdag – så jeg ikke bare siger ja uden at vide til hvad.”

Lotus:

”Det har været hyggeligt at mødes og være i kirken. Jeg har lært en masse om fortiden, om hvordan man behandler folk, og i det hele taget om mange ting i livet. Vores præst har skabt et godt fællesskab, og det har betydet, at jeg har hygget med mine venner, mens vi har været der.”

Laura:

”Det har været fedt, at vi har lavet så meget forskelligt, og vi har hygget os efter skole med at se film og læse forskellige tekster. Jeg har også nydt at være i kirken, for der er en særlig stemning der i forhold til andre steder.”

Hvad glæder du dig allermest til i forbindelse med din konfirmation?

Laura:

”Jeg glæder mig ret meget til at gøre mig fin med hår og kjole og alt der. Men jeg glæder mig også virkelig meget til at blive konfirmeret med mine veninder. Det er en stor ting, vi gør sammen.”

Sara:

”Jeg glæder mig virkelig meget til det øjeblik, hvor vi går hen til kirken, til at bekræfte min tro overfor Gud og til at blive konfirmeret med mine venner. Jeg er meget spændt!”

Antonio:

”Jeg har hørt om nogen, der kun bliver konfirmeret for festens skyld, og det, synes jeg, er lidt latterligt. Jeg synes, det er fint med en fest, men det er seriøst for mig. Det er en stor ting. Jeg føler, jeg bliver større af det. At jeg kommer mere frem i livet, både ved min dåb og nu også konfirmation. Jeg glæder mig også meget til at holde min tale. Det bliver nervepirrende, men jeg glæder mig. Jeg skal også holde den på spansk, fordi min familie fra Spanien også kommer. Jeg kommer til at sige et par sætninger til mine forældre, mine søskende og andre familiemedlemmer. Det er jeg nødt til, for jeg føler, det er på sin plads at sige tak.”

Ela:

”Det er altid fedt med fest og gaver, men jeg ser allermest frem til, at hele familien bliver samlet for at fejre mig og mit valg. Fejre, at jeg har sagt ja til Gud. Jeg holder festen en uge efter konfirmationen, så alle mine veninder også kan komme med og være med til at fejre mig.”

Lotus:

”Selvfølgelig betyder festen og gaverne noget. Jeg glæder mig til at være sammen med hele min familie og alle mine venner og holde en fest for mange inde på Christianshavn. Men jeg glæder mig også til at træde ind i de voksnes rækker, og der er en grund til, at jeg bliver konfirmeret og ikke nonfirmeret. Der findes jo mange måder at gøre det på – for eksempel humanistisk konfirmation. Det her lød bare mest som noget for mig – at blive konfirmeret på den gammeldags måde. Min præst siger, at når man er døbt og konfirmeret, er man Guds barn, og det vil jeg rigtig gerne være. Så ligger min skæbne godt i hans hænder, og jeg bliver passet på. Jeg kommer også til at være i kirken, efter jeg er konfirmeret. Jeg føler, jeg kan slappe af der søndag morgen, og det er hyggeligt at mødes i kirken med vennerne, når alle har tid til det. Til hverdag er mine venner og jeg måske lidt vilde og danser TikTok-danse og sådan, men når vi sidder i kirken, slapper jeg af og kan være i mine egne tanker. Det er, som om man kan få en pause, når man kommer i kirken. Det kan jeg godt lide.”