Biskoppens julehilsen: Barnet i krybben giver en ny begyndelse
Julens budskab lærer os om fred og barmhjertighed. Barnets komme er en ny begyndelse og minder os om, at Hans herredømme består, når denne verdens magter forgår, skriver Peter Birch i sin julehilsen.
Dagene bliver kortere, mørket fortættes. Og mens jeg skriver denne julehilsen, ledsages mørket af stærk frost, der får træerne til at stå som smukke hvide slør i landskabet.
Også forventningen fortættes i disse dage, hvor vi nærmer os julen og igen skal høre det glædelige budskab om barnet i krybben, der bringer lys og glæde. Det er den glæde, der i løbet af de næste dage sender mennesker ud på rejse på tværs af landsdele, landegrænser og kontinenter. Julens budskab bevæger os, så vi kan samles og dele festen og glæden med hinanden.
Barnet i krybben er for alle folk
Med min julehilsen i år følger et billede af krybben i Betlehem, som ikke helt ligner de fremstillinger, vi er vant til at se. Det er et udsnit af en nepalesisk thangka med nytestamentlige motiver, jeg har hængende på min væg derhjemme. Den minder mig dagligt om, at barnets fødsel i stalden satte en fortælling ind i verden, der taler til alle mennesker og overskrider de grænser, der sættes af kultur og tradition.
Den nepalesiske thangka på Peter Birchs væg minder os om, at julen og kristendommens budskab taler til, og med, alle folk - ikke kun os i Danmark.
Billedet fra Nepal viser, at juleevangeliet må tage form af den kultur, det lyder i, og samtidig er med til at forme livet og kulturen. Hos os har julen fået kulturelle udtryk i maden, i salmerne og musikken og i alle de andre traditioner, der er uløseligt forbundet med vores julefejring. Men det nepalesiske billede minder os også meget tydeligt om, at julen er ikke bare vores; julen fortæller om den glæde, der skal være for hele folket, for alle folk: Se en frelser er født jer i Davids by.
En ny begyndelse
Det er en helt hverdagsagtig begivenhed, juleevangeliet fortæller. Hver time, hvert minut fødes der børn. Men evangeliet er, at det guddommelige, at Gud selv, vælger at komme til verden i skikkelse af et barn, der fødes og skal dø. Han kommer til verden og gør dermed hverdagen og dagliglivet med alt, hvad det rummer af glæde og sorg, lidelse og håb, til sit hjem.
Jeg tror, at dét er en af grundene til, at beretningen om barnets fødsel taler så stærkt til os; i den ser vi både noget meget genkendeligt og noget, der i sin uudgrundelighed rummer det guddommelige. Så enkelt og hverdagsagtigt og samtidig så ophøjet og løfterigt er barnets fødsel, at det tænder lys og former os og det liv, vi lever. Barnet er udtryk for en ny begyndelse. Det er evigheden, der taler ind i vores liv, vores hjerter og lover at være vores tro, håb og kærlighed.
Det er i den verden, hvor vi lever, at Ordet bliver kød og tager bolig. Det er til os ordene lyder:
”I dag er der født jer en frelser i Davids by”.
Her fødes ikke kun glæden, men også troen på, at vores liv ikke er underlagt denne verdens magter, men at hans herredømme skal bestå, når alle andre magter er gået under. Julen lærer os om barmhjertighed og fred og dermed også at protestere mod uretfærdighed, grådighed og menneskeforagt.
Netop nu ser vi en brutal krig udspille sig i et europæisk land ikke langt herfra. Det engagement, vi har set i folkekirken siden krigen brød ud, for at hjælpe ukrainere på flugt, er blot ét eksempel på protesten mod at lade resignation og ligegyldighed få frit spil.
TAK!
Jeg sender alle i Helsingør Stift mine varmeste hilsner med ønsket om en glædelig jul i kirke og hjem!
Tak for samvær, samarbejde og samtaler i årets løb. Tak til præster, provster, menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, medarbejdere og frivillige for alt det, I gør for at give evangeliet udtryk i ord og handling.
GLÆDELIG JUL!
- Peter Birch
