Biskoppens hilsen: Skole for livet

Af Peter Birch

I disse dage ringer klokken ind til første time, til et nyt skoleår, og børn i alle aldre myldrer ind i klasserne med forhåbentligt gode ferieminder og oplevelser i sindet. For nogle af børnene er det det første møde med en skole, der de næste mange år vil være en del af deres hverdag. For andre er det et skoletrin op. For forældrene er skolestart forbundet med forventninger, håb og drømme om et godt skoleforløb, der gør børnene livsduelige både fagligt og socialt.

Folkekirken har i flere årtier været i tæt og værdifuldt samarbejde med skolerne gennem et vidtforgrenet arbejde i de folkekirkelige skoletjenester. Skoletjenesterne tilbyder børn på alle klassetrin mulighed for at lære kirken og kristendommen nærmere at kende. Skoletjenesternes arbejde sker på skolens præmisser, dvs. med respekt for, at det ikke er forkyndende, men kundskabsformidlende aktiviteter, hvor alle kan være med. Gennem samarbejdet med skoletjenesterne har skolerne mulighed for at give børnene et indblik i de aftryk, kristendommen har afsat på kultur og samfund. Her møder børnene de bibelske fortællinger, salmer og traditioner, der har formet den kultur, vi lever i. Her kan de stifte bekendtskab med et sprog og en tradition, der ikke kun taler om livet som et livsprojekt for den enkelte, men om tilværelsens kompleksitet og dilemmaer. Om den enkelte som en del af fællesskabet. Det er et behov også på gymnasie- og ungdomsuddannelserne og derfor er det dejligt at se, at der i disse år tages flere og flere initiativer i den retning.

Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, hvor man uddanner lærere til folkeskolen, har for nylig udgivet en glimrende debatbog, En varm tid. Her peger han på, at børn og unge i dag mangler et sprog, der gør dem i stand til at håndtere deres egen uformåenhed og grænse, selvom de livet igennem vil blive konfronteret med den. ”Vi mangler en opdragelse, der modner erkendelserne af egen endelighed og fremmer praksisser, hvor vi kan kultivere vores beskedenhed”, skriver Hermann. Det manglende sprog gør børn og unge fattigere og mindre livsduelige, fordi deres uformåenhed og grænser bliver deres eget problem og ikke en del af de almene livsvilkår.

I den tradition, børnene på forskellig måde møder i skoletjenesterne, bliver de præsenteret for et sprog for det svære, det modsætningsfyldte, for alt det, der kalder på vores taknemmelighed og ansvar, men også det, der afslører os som uperfekte. Det er det sprog, der har formet os og skænket os ord som næstekærlighed, barmhjertighed og tilgivelse.

Det er et afgørende ’pensum’ for et barn, der går i skole for livet.

Så tak til skoletjenesterne for det vigtige arbejde, I gør – og god skolestart til alle!