Nyt om navne
Nyheder

Vorherre går aldrig fra snøvsen

Døren er høj og porten vid. Der er plads til alle, og Skovlunde Kirkes nye præst Helga Tidemann Jensen sætter pris på den mangfoldighed, der er i kirken. For, som hun siger, gør Vorherre altid kredsen større, og han går aldrig fra snøvsen.

Helga Tidemann Jensen. Foto: Line Kongsted.

Af Steen Toft Winther

Fra den 1. september er Helga Tidemann Jensen Skovlunde Kirkes nye præst. Hun er 42 år gammel og kommer fra en stilling som sognepræst i Årby Kirke, en lille landsbykirke et "ejendomsmæglerstenkast" fra Kalundborg, som hun selv formulerer det.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Kollegialt og præsteligt stræber jeg konstant efter at være den gode kollega og præst, jeg selv ville ønske mig, en slags fortolkning af Vorherres gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Så elsker jeg konfirmander, og min erfaring er, at de aldrig skuffer! De kan overraske og de kan være meget sprælske, men de skuffer aldrig. De er fulde af liv og fremtid, og det er blandt andet masser af skønne konfirmander, der gennem årene har givet mig håb for kirkens - og vi menneskers fremtid.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?

Kirken repræsenterer for mig en rytme, vi mennesker til tider overser, en cyklisk og uvurderlig langsommelighed og ro – en fred, som vi ved hver gudstjeneste og kirkelig handling ønsker hinanden i det gentagne: Fred være med jer! Åndehul og helle er også begreber, der falder mig ind. Der er højere til loftet i kirken, døren er høj og porten er vid, der er plads til alle og der er plads til mangfoldighed, for Vorherre gør altid kredsen større og han går aldrig fra snøvsen. 

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Det er svært at vælge! ”Stormen på søen” er nok den fortælling, der har haft mest indflydelse på mit liv især, som ung, hvor jeg følte mig meget rodløs og havde svært ved at finde ud af studielivet i hovedstaden, langt væk hjemmefra. Kort genfortalt: I en knap så lille båd, der gynger faretruende, vækker disciplene den sovende Jesus, som siger mildt og myndigt: Hvorfor er I bange? Hvor er jeres tro? Og så beder han ellers vejret give dem alle sammen nattero, og stormen lægger sig lydigt til ro.

Den Jesus, den myndige og milde beskytter, har jeg tit lænet mig op af, når bølgerne er gået højt, som bølgerne jo gør i et menneskeliv.  

Hvad gør dig glad?

Mange ting! Og jeg er så heldig, at mit arbejde ovenikøbet gør mig glad! Jeg får nemlig lov til at arbejde med min passion og den tro, der har fulgt mig livet igennem og som jeg ikke ville være foruden. Så er der familien, mine to snart granvoksne drenge, hvis humor kan få mig til at flække af grin, og min skønne mand, som følger mig i tykt og tyndt. Ja, godt selskab i det hele taget.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

En gammel kollega, som jeg betroede mig til min første jul som præst, sagde efter, at jeg havde snakket ham et øre af om, hvor uoverskuelig juletiden og alle juledagene var: "Jeg tænker altid på, hvor heldige vi præster er juleaftensdag, hvor mange juleafteners begyndelse vi får lov til og æren af at sætte fra land." 

Det har jeg tænkt på hvert år lige siden. Se velsignelsen i travlheden, se gaven i møderne på din vej.

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Et af de mere pudsige indslag, jeg kan huske, er, at tyskordbogsforfatter var en af mine karriereønsker, og jeg kan huske mit argument var, at der jo altid kom nye ord, og hvis forretningen gik langsomt, så kunne jeg jo bare opfinde nogle.

Så havde jeg en mere mørk periode, hvor jeg gerne ville være jægersoldat eller fremmedlegionær, og bruge mine evner til at bekæmpe alle de onde, men jeg blev hurtigt ramt af alle bødlers dårlige samvittighed, for hvordan kunne jeg vide hvem, der var de onde?    

Det var først i 1.g, at lyset, så at sige, gik op for mig, og derfra gik jeg målrettet efter et liv som præst.

Hvad er din yndlings-podcast?

Min yndlings-podcast er og bliver: 'Det vi taler om'.

Et levn fra radio 24/7, som nu lever videre og bliver udsendt hver fredag kl. 14 fra Berlingske medier. Ditte Okman tager med et skiftende panel af journalister både de mere farverige og deciderede sladderhistorier op, men også mere alvorlige emner og det politiske landskab bliver analyseret og skæve vinkler kommer på. Det er oplysende og til tider også en kende under bæltestedet på flere planer, men jeg må indrømme, at jeg elsker det!