Nyt om navne
Nyheder

"Som præst vil jeg gerne være lidt som Johannes Døber"

NYT OM NAVNE: Johannes Døber var den skøre fætter til familiefesterne. Han var den, der satte gang i tingene, fortæller Lindehøj Sogns nye præst, Morten Munch. Og sådan vil han gerne også være som præst.

Morten Munch

Kirken ikke er kolde sten, men varme hjerter og hænder, mener Lindehøj Kirkes nye præst Morten Munch. Privatfoto.

Af Steen Toft Winther

Morten Munch er ny præst i Lindehøj Kirke i Herlev og tiltrådte stillingen den 1. september.

Han er født i Kenya, vokset op på Bornholm og har et hjerte for Herlev. Som den yngste i en søskendeflok på fire og med en tryg opvækst på solskinsøen har han mange gode minder og oplevelser med i bagagen. 

Morten Munch er 30 år gammel og gift med Linda, som har termin her til september. Det er deres første barn.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Som præst vil jeg gerne være lidt som Johannes Døber. Han var den skøre fætter til familiefesterne, der satte gang i den. Jeg forestiller mig, at han havde lidt sin egen humor, men stadig kom med nogle gode betragtninger en gang imellem. Han sagde til Jesus: “Du skal blive større og jeg skal blive mindre.” Det håber jeg må være den grundtone, der vil være i mit liv som præst. Så håber jeg da også at kunne bringe lidt smil på folks læber og samtidig byde ind med værdifulde betragtninger, når det kommer til troen på Jesus.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?

Jeg kender nogle folk, som har et særligt hjerte for Israel. De har et utrolig værdifuldt projekt de kalder “Yad va lev”. Det er hebraisk og betyder “hånd og hjerte”. De arbejder konkret med diakonale tiltag, som passer til deres område i Israel. Måske dette koncept også passer ind i kirkens opgave i Danmark? Kirken er nemlig ikke kolde sten, men varme hjerter og hænder. Det ser forskelligt ud fra kirke til kirke, men hovedopgaven må være at pege på Jesu bankende hjerte for mennesker og på samme tid række varme hænder ud, hvor der er brug for det.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Jeg vil gerne fremhæve et vers, som jeg går og mediterer over for tiden. Da jeg selv er ny præst, spejler jeg mig meget i den unge leder Timotheus fra det Nye Testamente. Der står i et brev til ham: “Og du mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus”. Allerede før jeg er startet rigtigt i min stilling, kan jeg mærke lysten til at brænde igennem - brænde for sagen - være den stærke præst. Virkeligheden er bare en anden. For at jeg kan være en god præst, må jeg være bevidst om min status som Guds barn. På samme tid må jeg hente energi til livet i den overstrømmende gavmildhed og livsglæde, som Gud dagligt hælder over os mennesker. Det giver mig rum til at give den fuld gas samtidig med, at kvajekvoten stadig er tilgængelig for mig.

Hvad gør dig glad?

Jeg forestiller mig, at glæde kan være på flere niveauer. Når jeg har løbet en god tur eller hører det musik, der gør en helt vildt glad. Men der er også et dybere niveau, for eksempel når jeg sidder ved bålet eller med et brætspil sammen med mine venner. Det kan også være, når jeg læser en god bog, der åbner verden op for mig, selvom jeg sidder i stuen. Alt det er glædelige stunder, men det bliver alt sammen slået af de øjeblikke, hvor jeg får lov at se Jesus være håb og glæde i mit eget eller andres liv. 

Hvad er det bedste råd, du har fået?

Der er mange gange, hvor jeg har haft brug for vejledning og formaning i mit liv. Men et bibelsted, jeg blev gjort opmærksom på, har alligevel sat sig godt og grundigt fast. Det står i Mikas bog kapitel 6,8: "Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed, og årvågent vandre med din Gud".

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Jeg bliver meget nemt begejstret for andre menneskers passion. Nogle af de seje mennesker i min opvækst har været tømrere, sygeplejersker, fysioterapeuter og lærere. Derfor har jeg selvfølgelig også gerne ville være noget indenfor de områder. Dog er det endt med at blive præst, hvilket jeg hviler trygt og godt i.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

“Du skal være far, og du har 40 uger til at fatte det”. Det er titlen på den bog, som Linda og jeg læser for tiden. Den har sin faste plads på natbordet. Vi læser gerne bøger sammen. Det giver noget godt til os. Når vi læser den bog, bliver jeg mindet om, at jeg har en genial far. Jeg skal ikke være far på præcis samme måde som ham - men jeg vil gerne gøre ham kunsten efter på min måde.