Sognepræst: Trivsel er en forudsætning for at lave kirke
Lene Funder begynder 1. august som sogne- og diakonipræst i Frederiksværk-Vinderød Sogn. Den sjælesørgeriske del af præstearbejdet er helt central for hende, fortæller hun.
Af Benjamin Birk Christophersen
Lene Funder er fra 1. august ansat som sogne-og diakonipræst i Frederiksværk-Vinderød Sogn.
Hun har været præst i 14 år og har i den tid været ansat i Butterup-Tuse Sogn i Roskilde stift. Men hun har altså nu valgt at flytte tjenesten til Frederiksværk-Vinderød Sogn.
"Da jeg bor i København og har sommerhus i Nødebohuse i Halsnæs, har det involveret rigtig mange kilometer på motorvejen og derfor har jeg nu søgt til Frederiksværk.
Når jeg på trods af afstanden alligevel er blevet så længe i Tuse, er det fordi, jeg har sat stor pris på et rigtig godt arbejdsmiljø og menighedsråd."
Lene Funder er gift og har to voksne børn og er tidligere uddannet socialpædagog.
Hvad drømmer du om i din nye stilling?
Jeg håber, at der i Frederiksværk-Vinderød er et lige så behageligt arbejdsmiljø, da trivsel på arbejdspladsen er noget jeg sætter meget højt og ser som en forudsætning for, at vi kan lave den kirke, som menigheden har krav på.
Derudover så glæder jeg mig til at tage fat på den diakonale del af arbejdet. Jeg har en master i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Holbæk Sygehus og den sjælesørgeriske del af præstearbejdet er fortsat af stor vigtighed for mig.
Hvad er det bedste sted i Bibelen?
For mig er det bedste sted i bibelen – eller et af dem – fortællingen om den syge ved Bethesda Dam i Johannesevangeliet. Her udtrykker Jesus i en enkelt sætning – vil du være rask – at vi som mennesker selv har et ansvar i vores liv. I sjælesorgsarbejdet er det en essentiel indsigt, som modsvarer vores trang til og forestilling om, at vi kan fikse, hjælpe, redde. Det kan vi kun, hvis det sker i et samarbejde med den, som er ramt i livet.
Hvornår synes du, det er svært at være kristen?
Når jeg helst vil være mig selv nærmest.
Hvad er kirkens vigtigste opgave i vores tid?
Jeg tror, at kirken har en lang række vigtige opgaver, men det der først falder mig ind, er vigtigheden af, at kirken forbliver ”en konstant” i menneskers liv, når de har brug for den. Ikke netop uforanderlig, men med stor bevidsthed om den tradition som hører kirken til.
Hvad var det bedste fag på teologistudiet?
Jeg holdt meget af NT, og er fortsat optaget af de forskellige teologiske retningers udlægninger af de nytestamentlige tekster.
Hvad ville du gerne være, da du var barn?
Jeg tror, at det skiftede fra dag til dag, men jeg husker, at jeg en lang periode ville være snedker. Det var ikke så meget interesse for håndværk, der gjorde det, men jeg havde en legekammerat, hvis far var snedker og han kunne bygge møbler. Det synes jeg var fantastisk, så det ville jeg også gerne kunne.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
For tiden læser jeg Jerusalem af Selma Lagerlöf. Jeg gik egentlig i gang med den til læsekredsen i mit gamle sogn, men nu gør jeg den færdig.
Derudover har jeg på lydbog hørt Kingsbridge-serien af Ken Follett. Det er bøger, som jeg læste for mange år siden, og som jeg holdt meget af – og de er stadig underholdende, om end lidt vel lange.