Ny præst i Søborg: Kirkens rum er et modsvar til tidens præstationspres

I Søborg Kirke (Gladsaxe) har de fra 1. december glæde af Christina Falck Christensen, der er 34 år gammel, gift med Andreas og mor til Emma på knap 3 år. Tidligere har hun bl.a. været vikar i syv forskellige sogne i Helsingør Stift.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Jeg vil gerne være en favnende og lyttende præst, som folk føler, de trygt kan komme til; og en præst, som åbner op for nærværets og håbets mulighed ved at pege på det, som er større end mig selv. Jeg har selv været velsignet med en fantastisk præst gennem mit liv, og hun har altid været et stort forbillede for mig.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Jeg holder meget af mit konfirmationsord fra Johannes’ Første brev: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!”. I mine øjne findes der ikke et bedre budskab, og på en dårlig dag er det altid det citat, jeg vender tilbage til som en påmindelse om, at jeg er elsket ubetinget, selv der hvor jeg fejler.

Hvornår synes du, det er svært at være præst?

Jeg synes, det er svært at være præst på de dage, hvor jeg fattes ord. Alle forventer, at præsten har noget på hjerte og har nogle vise ord, som kan indgyde håb – men der findes også dage, hvor jeg som præst oplever, at jeg kommer til kort. På menneskers sværeste, mest sorgfulde og uretfærdige dage er jeg som præst jo også kun et menneske. Og på de dage takker jeg min Gud og Skaber for, at jeg har ord at give af, som ikke er mine egne: Ord, som kan trøste, opløfte og indgyde livsmod. Og bønnen, som kan mere, end jeg nogensinde ville kunne give videre ved mig selv. 

Hvad er det vigtigste kirken skal byde ind med i vores tid?

Kirken er i mine øjne et af de eneste steder, der er tilbage i vores samfund, hvor vi bare kan være til stede. Hvor vi ikke behøver præstere eller se ud på en bestemt måde, og hvor vi får at vide igen og igen, at vores værdi som mennesker består i nogle helt andre ting end de ting, samfundet konstant fortæller os. Det synes jeg er enormt vigtigt, for det tror jeg, vi alle sammen har brug for at blive mindet om. 

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Den sten, som er for tung at løfte, skal du lade ligge”. Nogle byrder kan kun overlades i Guds hænder, og det forsøger jeg at minde mig selv om regelmæssigt.

Hvordan ville dine venner beskrive dig?

Mine venner ville nok beskrive mig som et meget nørdet, lidt skørt menneske med et stort hjerte – og det er måske slet ikke det værste at være. Nå ja, så ville de nok også sige, at jeg er et irriterende perfektionistisk ordensmenneske med en meget dårlig far-humor. Men de elsker mig jo heldigvis alligevel.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Uha, jeg har altid en hel bunke bøger liggende, som jeg alt for sjældent når at læse i. Lige nu ligger der ’Hvor flodkrebsene synger’, ’Skam - Et forsømt aspekt ved kristendommen’ og bogen ’Omgivet af idioter’ om den gode kommunikation. Den sidste vil jeg især anbefale, hvis man er gift 😉