Fortsæt til hovedindholdet
Nyt om navne
Nyheder

"Kærlighed er det eneste, der vokser, jo mere man ødsler med det"

NYT OM NAVNE: Skovlunde Kirkes nye sognepræst, Kathrine Asklund Brorsen, vil åbne kirken for de mennesker, der endnu ikke har oplevet, hvor meget godt kirken også rummer for dem. 

Kathrine Brorsen

Kathrine Asklund Brorsen. Privatfoto

Af Steen Toft Winther

Den 1. maj tiltræder Kathrine Asklund Brorsen stillingen som sognepræst i Skovlunde Kirke. Hun er 47 år, født i Aalborg, opvokset i Randers og Vejle og kommer fra en stilling som diakoni- og sognepræst i Nykøbing Falster. Hun glæder sig til at fortsætte arbejdet i Skovlunde.    

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Jeg vil gerne være den præst, der overrasker! Evangeliet giver os nye tanker og mulighed for forandring, det skal mærkes i det, præsten er og siger.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?

En klog kvinde sagde engang: "Det paradoksale ved den kristne kirke er, at den først og fremmest er til for dem, der ikke kommer der". Jeg vil gerne åbne kirken op for de mange mennesker, der endnu ikke har oplevet, hvor meget godt kirken også rummer for dem.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

"Noli me tangere" – "Hold mig ikke tilbage" eller "rør mig ikke". De ord minder mig dagligt om ikke at holde krampagtigt fast i livet af frygt for at miste det og i stedet tro på, at livet kalder på mig, forandrer mig og tager mig med. Joh.20,17

Hvad gør dig glad?

Generøse mennesker! Det gør mig glad, når mennesker ødsler med kærlighed! Kærlighed er det eneste, der vokser, jo mere man ødsler med det.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

"Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår!" Der er så meget håb og godhed i kristendom, det skal formidles!

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Astrofysiker. Det var min store drøm – men jeg var for dårlig til matematik.

Hvilken teateroplevelse har gjort størst indtryk på dig? 

Har uden tvivl været ”Light - Bach dances”. Musik, dans og stemmer, der fortalte om håbet og livet, gik op i en højere enhed. At det var under corona, og vi derfor sad få i salen med stor afstand, var med til at give stykket endnu mere styrke.