Nyt om navne
Nyheder

Forkyndelse finder ikke kun sted om søndagen

NYT OM NAVNE: Folkekirkens opgave er at byde ind med det livssprog, som kirken har - som en medvandrende ledsager i livet, mener Mikkel Peter Stub, der er nyansat sognepræst i Oppe Sundby og Snostrup Kirker.

Privat foto

Mikkel Peter Stub er 28, nyuddannet og netop ansat som sognepræst i Oppe Sundby og Snostrup Kirker. Han flytter til sognet med sin kæreste Maria, der er uddannet lærer og kunsthistoriker. Han føler sig vildt heldig med stillingen, fortæller han, for han er faktisk vokset op i området og er født i Græse Bakkeby, så det er som at komme hjem.

Hvad vil du lægge mest energi i som præst?
Jeg tror, at meget af min energi vil blive brugt på det liturgiske. Jeg synes, det er enormt sjovt at skabe en god og sammenhængende liturgi, både af hensyn salmevalget og prædikenen. En stor del af min energi tror jeg dog også på sigt vil komme til at blive brugt i mødet med mine medmennesker. Jeg ser det som et stort privilegium og ansvar at få lov til som præst at være med i menighedens liv, både i de lyse stunder, og når lyset knap er til at se.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?
Kirkens opgave er først og fremmest at forkynde evangeliet. Forkyndelsen tror jeg dog ikke kun finder sted i prædikenen om søndagen, for forkyndelse er også at turde tale om tro, liv og død, håb og fortvivlelse, der hvor man møder det. Kirkens opgave er derfor i lige så høj grad den at byde ind med det livssprog, som kirken har. Det kan kirken gøre som medvandrende ledsager i livet og ved at lytte og være til stede og måske være en kærkommen anledning til at finde tro og håb, liv og lys. 

Hvad er det bedste sted i Bibelen?
Jeg holder særligt meget af Salmernes Bog, der bedre end så mange andre steder udtrykker menneskelivet i alle dets facetter. Det er, som om man med salmerne i Det Gamle Testamente kan trække vejret og blive mødt af en slags hellig genkendelighed, der viser menneskelivet, sådan som det er indhyllet i sorg og glæde, vrede og barmhjertighed, forargelse og åbenbaring og alt derimellem. Skal jeg så vælge en enkelt af salmerne, må det blive salme 22, der på smukkeste vis beskriver menneskelivet midt mellem at være forladt og at blive fundet, midt imellem livet og døden.

Hvad gør dig glad?
Det er der mange ting, der gør. En gåtur i efterårssolen, et røgfyldt lokale i hyggeligt selskab, en god bog eller helt og aldeles aktuelt: at få tømt den sidste flyttekasse.

Har du en leveregel?
Jeg ville næsten sige, gid jeg havde, og særligt hvis jeg så levede ubetinget, dydigt og uden svig ved en sådan regel. Gid jeg bare kunne sige ora et labora, og så gøre præcis det. Når jeg end ikke kan det, så er jeg overladt til at måtte leve på min tro og tillid til Gud, sådan som jeg er blevet den givet og det er jeg meget taknemmelig for. 

Hvad ville du gerne være, da du var barn?
Først ville jeg være landmand, så ville jeg være præst – og det blev jeg!

Hvilken bog ligger på dit natbord?
Lige nu ligger Karl Ove Knausgårds Morgenstjernen, Bibelen og Ovids Metamorfoser på mit natbord. Nogle har ligget der alt for længe og Bibelen bliver man heldigvis aldrig rigtig færdig med. 

 

Ovids metamorfoser er en af de bøger, der har ligget på Mikkels natbord lidt for længe, men Ovids evne til at skildre menneskelivet, sådan som det er spændt ud mellem det forunderlige og det grusomme, gør, at værket får lov at ligge der endnu, fortæller han.”