Stiftsrådskandidater: Vigtigt at arbejde på tværs
Opstillingen af kandidater fra provstierne til det nye Stiftsråd, er i fuld gang. Mød to af medlemmerne fra Helsingørs nuværende Stiftsråd og hør, hvorfor de synes, det giver mening.
Stiftsrådet i arbejde (Arkivfoto)
Af Malene Bjerre
I efteråret 2021 er der valg til både provstiudvalg og til Stiftsrådet – det organ, der beslutter, hvordan stiftet skal bruge sine penge, og som gennem udvalg og konsulenter er med til at sætte en strategisk retning for stiftet. Er det det diakonale, der skal styrkes? Skal kommunikationen have flere ressourcer? Eller er det noget helt tredje, der skal prioriteres?
Det er den slags beslutninger, som det 19 mand store råd i Helsingør sidder med. De mødes normalt fire gange om året for at tale om, hvad der sker i udvalgene og i stiftet og folkekirken i det hele taget, og for at sætte en kurs fremover.
Se også Q&A om Stiftrådet
Per Melhof fra Hørsholm Kirke og Birthe Larsen fra provstiudvalget i Frederikssund Provsti har begge siddet i Stiftsrådet i de sidste to perioder. Den ene er præst, den andet lægt medlem. Den ene fra et stort sogn i den østlige del af stiftet, den anden fra en lille landsbykirke i den vestlige del.
Per Melhof på hjemmekontoret (Privatfoto)
Per Melhof: Vigtigt ansvar for det fælles
”Stiftsrådets arbejde er virkelig vigtigt. Det er det eneste sted, der har de fælles interesser i stiftet for øje – på tværs af sognene og på tværs af skellet mellem teologer og ikke-teologer. Jeg har en klar fornemmelse af, at ingen af os er i stiftsrådet for at hyppe vores egne kartofler. I stedet er der en stærk følelse af ansvar for det fælles.”
Per Melhof er sognepræst i Hørsholm Kirke, og han har siddet som en af de tre repræsentanter fra præsterne gennem to perioder, dvs. i otte år. Gennem årene er Stiftrådets fokus gradvis ændret, oplever han.
”I begyndelsen handlede det mest om økonomi. Alle stiftsråd har en repræsentant i budgetfølgegruppen, der indstiller til kirkeministeren, hvordan fællesfondens penge skal bruges.
Så via repræsentanten kunne vi følge med i, hvordan kirken bruger sine penge, og det er jeg nørdet nok til at synes er vanvittig interessant. Penge er jo politik.
Men i stigende grad er det også begyndt at handle om indhold. Hvor synes vi, stiftet skal bevæge sig hen – og er det en diakonikonsulent eller en indsats i forhold til sognenes kommunikation, der bedst bringer os derhen? Det er både spændende og vigtigt at være med til.”
Selv sidder Per Melhof i Religionspædagogisk udvalg, og en af seneste større indsatser der har været at få ansat en gerontopædagogisk konsulent.
”Der er jo meget af folkekirkens arbejde, der ligger rigtig godt lokalt,” siger Per Melhof. ”Men sognepræsterne har utrolig mange opgaver. De har ikke tid til at specialisere sig. Så når det handler om at opprioritere et område, f.eks. skaffe viden om, hvad der virker for demente i en gudstjeneste, og formidle det videre til sognene og styrke deres arbejde med de ældre, så må det ligge hos stiftet. Og på den måde kan stiftet også pege en retning ud for det fælles arbejde.”
Per Melhof tager gerne en tredje omgang med Stiftsrådet, siger han. ”Enhver ny biskop vil selvfølgelig sætte selvfølgelig sin egen kurs. Peter Birch lægger op til at inddrage Stiftrådet mere i det strategiske arbejde, og det er en udvikling, jeg tror bliver spændende at deltage i.”
Birthe Larsen: Taler de mindre sognes sag
Birthe Larsen er et af de mest garvede rådsmedlemmer i hele Helsingør. Med overlap er det blevet til 20 år i Jørlunde menighedsråd, 28 år i Frederikssund provstiudvalg, og indtil videre otte år i stiftsrådet i Helsingør. Hun er netop valgt til provstiets kandidatliste for det nye stiftsråd, så medmindre der kommer en alternativ liste, tager hun nok fire år mere.
Birthe Larsen synes nemlig, at det er vigtigt at være med til at præge kirken, fortæller hun - både lokalt og i samarbejde med sogne og provstier. Det er givtigt for hende personligt, men hun har også et klart sigte med sit arbejde i stiftsrådet:
”Jeg prøver hele tiden at tale de mindre sognes sag. Det er vigtigt, at de ikke bliver glemt – og det sker altså let,” siger Birthe Larsen.
I Jørlunde menighedsråd var hun kasserer, så hun ved alt om, hvordan økonomien ser ud i et lille landsbysogn, hvor skattegrundlaget ofte er lille og udgifterne til de mange gamle middelalderkirker og moderniseringstrængende sognegårde til gengæld store. Så selvom stiftsbidraget kun er på 0,45 procent af den lokale kirkeskat, kan det faktisk tydeligt mærkes i et lille budget, understreger hun. Derfor skal der heller ikke sløses med pengene.
”Men netop derfor støtter jeg også til fulde, at der i stiftet er udvalg og konsulenter, der har til opgave at støtte de mindre sogne, der ikke selv har ressourcerne til at lave ”mandeklubber” og ”spiseklubber”, og hvad de ellers har i de store sogne, hvor de har mange penge og mange frivillige. For de små sogne kan det være mere end rigeligt at passe en hjemmeside eller lave et kirkeblad. Det prøver jeg hele tiden at minde om,” siger Birthe Larsen. ”Og det er konsulenterne, der skal opsøge sognene, for menighedsrådene byder ikke selv ind.”
