Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Slut med coronapas og mundbind

Alle coronarestriktioner i folkekirken er væk fra tirsdag den 1. februar. Men vi skal fortsat at passe på de særligt sårbare, understreger Peter Birch.

Farvel til mundbindene fra tirsdag den 1. februar.

Selvom coronasmittetallene fortsat er meget høje, er der ikke nær så mange, der bliver indlagt. Derfor har regeringen valgt at ophæve coronarestriktionerne fra og med tirsdag den 1. februar 2022. 

”Det er en stor lettelse og glæde,” siger Peter Birch, biskop over Helsingør Stift. ”Restriktionerne har været nødvendige for at passe på hinanden, men vi er virkelig glade for, at det nu bliver muligt at fylde kirkerne, leve et mere normalt liv og hverken skulle tjekke coronapas eller have mundbind på.” 

Samtidig minder han om, at der stadig vil være særligt sårbare at være opmærksom på.  

”Der vil jo stadig være smitte i samfundet nogen tid endnu, så vi skal passe godt på dem, der er særligt udsatte, hvis de bliver syge. Det gælder fx til gudstjenester på plejehjem. Men det er dejligt, at det er noget, vi kan tilpasse til de lokale forhold.