Provster og biskop på udbytterig studietur til Holland
Hvordan er kirkelivet i Holland skruet sammen og hvad kan vi lære af deres virkelighed? Det tog biskop, provster, stiftsjurister og stiftskonsulent til Holland for at blive klogere på. Læs om deres oplevelser og mødet med en ganske anderledes måde at være kirke på.
En såkaldt "tiny church" i byen Almere. Den drives af solceller og drejer med solen i løbet af dagen. Kirken er opført af frivillige kræfter. (Foto: Eskil Simmelsgaard Dickmeiss)
Af Peter Senbergs, Eva Tøjner Götke og Eigil Saxe (red. Benjamin Birk Christophersen)
Biskoppen inviterede i slutningen af april stiftets provster, stiftsadministrationens jurister og stiftskonsulenten samt stiftamtmanden på en uges studietur til Holland.
Det blev en spændende uge med mange inspirerende møder med mennesker, der på forskellig måde har taget handsken op og involveret sig i kirkernes arbejde sammen med og for mennesker.
Hollands kirkeliv ligner på ydersiden måske nok det danske kirkeliv.
Men vi skulle ikke skrabe meget i lakken, før forskellene mellem Holland og Danmark dukkede op, når det gælder kirkens arbejde og situation.
Få kirkegængere i Holland
Knap 25 % af Hollands befolkning på 18 millioner anser i dag sig selv som kristne. 9 % af befolkningen regner sig som protestantiske
De 25 % svarer til 4,5 millioner personer, og tallet falder kraftigt, ifølge de hollandske værter. Gennem de sidste fem år er der lukket en kirke om ugen.
Der er få dåb, ingen konfirmationsforberedelse, få kirkelige vielser og begravelser. Mange kirker lukkes og mindre menigheder slås sammen til større enheder. Det er med andre ord ikke lige så almindeligt som tidligere, at befolkningen bruger kirken i sorg og glæde.
Til sammenligning er der i Danmark 4,3 millioner medlemmer af folkekirken. Det svarer til cirka 72 % af befolkningen. Og danskerne bruger kirken i langt højere grad i forbindelse med livets begivenheder.
Men selvom virkeligheden i Danmark er langt fra ditto i Holland, så er det stadig inspirerende at se hvordan de navigerer som kirke.
I de næste afsnit (under billederne) kan du læse om fem udvalgte møder med mennesker, kirker og steder på studieturen.
1. ”Hvad vil vi savne mest, hvis vores lokale kirke lukker?”
Henk de Roest, teologiprofessor ved Universitetet i Groningen, er skeptisk overfor sammenlægning af menigheder og lukningen af kirker.
Han peger på betydningen af genkendelse og anerkendelse, når mennesker oplever kirken. Og han stiller spørgsmålet: ”Hvad vil vi savne mest, hvis vores lokale kirke lukker?”
I sin forskning af forholdet mellem kirke og folk er han kommet frem til otte anbefalinger til kirkerne i Holland:
- Menigheder med gamle mennesker har en fremtid – modvirker ensomhed
- Giv plads til de fattige – drag omsorg for udstødte mennesker
- Sæt fokus på frivillighed og discipelskab/oplæring
- Lav forsøg med nye former for kirkeliv og sæt fokus på nye gudstjenesteformer
- Samarbejd med lokale partnere og myndigheder
- Giv plads til migrantkirker
- Brug penge på kirkeliv – og ikke kun på mursten
- Genopdag kirkebygningen og kirkerummets betydning – måske i et nyt udtryk.
2. Inddragelse af lokalsamfundet - der er ressourcer
I byen Assen (30 km syd for Groningen) mødte vi Rudolf Setz, der for 8-10 år siden bosatte sig i byen med sin familie og har bygget et lokalt kirkefællesskab og kulturcenter op.
Det begyndte med projektet ”Assen søger”, hvor de spurgte de lokale beboere ”Hvis vi ville bygge en kirke, hvad vil du så søge i den?”
Efter nogle år udviklede det sig til ”Assen blomstrer” med fokus på spiritualitet, fællesskab og medinddragelse.
Tilgangen er båret af en tro på og tillid til, at lokalsamfundet allerede rummer de menneskelige kvaliteter og komponenter, der skal til for at udvikle og få det til at blomstre.
Opgaven for ”Assen blomstrer” er at
- Mennesker og jord skal blomstre.
- Mennesker får større tilknytning til lokalområdet gennem udvikling af fællesskaber.
- Kirken forstår sin funktion og rolle som facilitator, katalysator og igangsætter.
"Assen blomstrer" integrerer fire perspektiver – de fire C’er:
- Lokalsamfund (Community)
- Forretningsliv (Commerce)
- Menighed og kirke (Church/Congregation)
- Kulturliv (Culture)
3. Kan kirkerne integrere mennesker med særlige behov?
I byen Amersfoort mødte vi præsten Joost.
Siden 2014 har han boet i den nye bydel Vathorst med cirka 20.000 indbyggere.
Her har han sammen med sin menighed bygget et kirkekompleks med alt fra børnehave til plejehjem, med mulighed for at bo og arbejde, og med butikker og restaurant.
Det er ikke noget krav at være medlem af kirken for at bo og færdes der. 1/3 af beboerne hører til den forholdsvis lille reformerte, protestantiske kirke.
Der er stort fokus på integrering af mennesker med særlige behov som følge af sygdom og handicaps.
4. Hvordan er vi kirke for dem, der ikke passer ind i sognekirkerne?
Ungdomspræsten Erik Verwoerd præsenterede et kirkeudviklingsprojekt, da vi besøgte den protestantiske kirkes (PKN) hovedkontor i Utrecht.
Projektets formål er at etablere kristne fællesskaber udenfor kirkerummet og uden direkte relation til eksisterende menigheder. Den protestantiske kirke ønsker også at være kirke i et sekulært samfund.
Forskerne Marten van der Meulen og Jonna van den Berge-Bakker arbejder med udvikling af den protestantiske kirkes diakonale arbejde.
Bl.a. med inspiration fra den hollandske teolog Hoekendijk (1912-75) og hans radikale opgør med folkekirke-tanken sætter de spørgsmålstegn ved de etablerede kirkers arbejdsform og struktur, ja, grundlæggende ved deres berettigelse.
Med disse fokusområder ønsker den protestantiske kirke at tage modernitet og sekularisering alvorligt.
Samtidig giver den stemme til en kirkekritik, der rammer dybt ind i hjertet af kirkens selvforståelse.
5. ”Ingen havde tænkt på en kirke i dette nye boligområde med 18.000 beboere”
I Almere, 50 km fra Utrecht, mødte vi den pensionerede præst Pieter ter Veen.
Sammen med sin kone og et lille team af dedikerede mennesker har de bygget en Tiny Church, der drejer med solens lys.
Den lille menighed har selv bygget den smukke rundkirke af træ i et område, hvor kun tre procent af befolkningen på i alt 18.000 mennesker er medlem af en kirke.
Kirken ligger smukt i en fin park ved siden af en dejlig labyrintisk have, som kirkens medlemmer etablerede for 10 år siden.
Som ”den skønne port” (de schone poort) til boligområdet på 5 x 5 km indbyder den lille kirke sine naboer til fællesskab, gåture og samtaler om tro, eksistens og tilværelse.
Tæt pakket studietur
Vi kørte til Holland i bus og undervejs stod deltagerne for korte oplæg, hvor vi hørte om alt fra Hollands historie og landskab, kunst og kultur, politik og kolonitid, samfundsstruktur og kirker til hollandske øl, oste og tulipaner.
Det gav deltagerne en god baggrund for studieturens mål samt en masse at snakke om.
Programmet for studieturen havde Kirkefondets udviklingskonsulent Berit Berg, der indtil 2017 var præst i stiftet, sammensat i tæt samarbejde med studieturs-udvalget: Peter Senbergs, Eva Tøjner Götke og Eigil Saxe.
