Nyheder
Nyheder

Peter Skov-Jakobsens tale til Peter Birch ved bispevielsen

"Der er brug for en kirke, der tør tro, at bag ved korset er der lys," sagde Københavns biskop blandt andet.

Foto: Miklos Szabo

Tekst: Filipperbrevet 2,5-11

Peter

 Vi sang og nynnede om dagen, om solen der skinner, om fuglenes kvidren, om Gud der tager vare på os dag og nat - og om den påskemorgen, der gør en ende på mørket og gør os frie til sandhed, til nyt liv og til at elske.

Vores tro er himlens og verdens port. Foran os ligger vidder og horisonter. Der er uudforsket liv, en overvældende natur, som vi skal indgå i, og som vi ikke skal udplyndre. Foran os ligger mange valg. Der er strid og modsætning. Der er fanatisme og en skinger insisteren på fordomme. Der er had og mistro, jalousi og vrede. Der er oplysning, glæde, skønhed, forundring, videnskab, frihed, barmhjertighed, visdom og mod.

Der er så meget, der præger vores liv.

Du skal minde os om, at vi lever i opstandelsens tidsalder. Vi retter vores øjne mod den gådefulde Menneskesøn, Jesus fra Nazareth. Han er vejen, sandheden og livet (Johannes) og apostlen Peter hævder, at han er Kristus, vores befrielse. Kristus opfordrer os til at forandre livet. Kald det bare omvendelse. Kærligheden er for ham fundamentet.

“På jorden og i himlen skal hvert knæ bøje sig,” skriver Paulus. Kristus er universets sandhed.

Denne forunderlige Menneskesøn hævder om sig selv, at han er sandheden, og samtidig giver han afkald på magten, bliver som en tjener og går i døden.

Det er ikke sådan, magt plejer at udfolde sig!

Han lærer os, frihed, sandhed, forvandling - og så afstår han fra magtanvendelse!

Der er ikke noget at sige til, at nogen taler om, at en ny Gud viser sig og i den forbindelse kommer med et håb om, at Kristus, universets midte, også må forvandle mennesket, så vi bliver nye.

Når man sidder nede i kirken og ser op mod alteret, krydses blikket af det mægtige korkrucifiks.

Der rejses mange kors i verden. Hadet bryder ud mellem os. Mistilliden lægger sit slør ud. Der er krige. Trosfæller forfølges i autoritære regimer. Børn bliver gidsler i fangelejre og må undgælde for deres forældres frygtelige fejltagelser. Der er sygdom og død, undertrykkelse og vold.

Der er brug for en kirke, der tør tro, at bag ved korset er der lys. Der er brug for at gå ind i den skønhed som Lorentz Jørgensens altertavle udtrykker, nemlig at universet blev til i kærlighed og med én hensigt: at kærlighed overvinder alt og er universets centrum.

Det forløbne år har lært os noget om angst, om udskamning, om distance, om længsel, om fællesskab. Vi ved nu noget om ikke at kunne feste, synge og ses. Vi har vænnet os fra håndtryk og det halve ansigt.

Vi skal være mennesker igen. Vi skal overkomme angsten og ud af isolationen. Der bliver nok at se til, nok at bede om!

Peter, når du ser godt efter på altertavlen, på prædikestolen og i udskæringerne, der holder korkrucifikset oppe, vil du se nogle vrængemasker. De ligner nogle, der kender udtrykkene: corona-frisure, corona-dvask eller kvabset. Vores forfædre var frække. Tag dem til dig. Nogle dage griner de ad dig. Andre dage smiler de. De kan være rasende og udtrykke foragt!

De minder om, at vi til tider vrænger af tilværelsen - og at tilværelsen vrænger af os. De minder om at ingen er uimodsagt, hvis man kommer med tro, håb og kærlighed. De minder sandelig også om, at man måske til tider skal tage masken på og vrænge ad magtfuldkommenhed, autoritær adfærd og fordomme. Magtkritik er en del af evangeliet! Hvorfor skulle man ellers forfølge kristne?

Troen, håbet og kærligheden er den skønhed, som hele universet er inviteret ind i. Det er ikke en idyl, men en virkelighed, hvor vi viser barmhjertighed mod hinanden, gør livet muligt. Stædigt lader os fortælle, at bag ved absurditeterne er der en oprindelig godhed.

Inde i disse vrængemasker er evangeliets munterhed også, for det vi tror på er, at ud af smerten, fejlene - ud af den menneskehed der er mærket af historien, kan der skabes menneskelighed, agtelse og visdom. Måtte vi få det sindelag, der er i Kristus. Vi kan jo begynde med at glemme de fornærmelser, som nogen måtte have ytret om os, bede hinanden om tilgivelse, og glæde os over at de andre er, som de er!

Gud give dig lykke og gode råd, sin nådes lys dig tilsende!