Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Ny præst: Håb er et værn mod angst og frygt

Theodora Nathan Harbsmeier, der er ny præst i Ullerød Kirke, vil gerne møde mennesker som Guds børn og invitere dem ind i et åbent fællesskab, hvor alle er hører til.

Theodora Nathan Harbsmeier blev ordineret i Helsingør Domkirke d. 12. januar. Den 1. februar tiltræder hun som præst i Ullerød Pastorat. (Foto Sille Arendt)

Af Benjamin Birk Christophersen

Theodora Nathan Harbsmeier er 27 år. Hun er nyudklækket cand.theol. i sommers og færdig fra Pastoralseminariet i december. Theodora Nathan Harbsmeier blev ordineret i Helsingør Domkirke d. 12. januar og er her fra d. 1. februar 2023 ansat som sognepræst i Ullerød Pastorat i Hillerød Provsti. Hun er gift med Aksel, der er læge og sammen har de datteren Ingrid på knap 2 år – og der er en lille ny på vej til sommer.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Det ligger mig meget på sinde at være præst på en måde, så dørtærsklen til kirken er åben for alle, der søger den. Som præst møder man mennesker i alle livets forhold, og derfor er det især vigtigt for mig at være ydmyg og lyttende overfor de mennesker, der kommer til mig med deres livsfortælling. Jeg vil gerne repræsentere kirken som et sted og fællesskab, hvor vi alle hører til.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

For mit eget vedkommende er ét af de mange ”bedste” steder (som der i sagens natur er mange af!) fra Markusevangeliet, hvor Jesus velsigner børnene og siger: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. « (Mark. 10, 14f.)

Det er nok det sted, jeg har med mig i tankerne når jeg møder mennesker på min vej; ethvert menneske er et Gudsbarn. At tage imod Guds rige ligesom et lille barn med den umiddelbarhed og tillid, som et barn møder verden med, er for mig at se en livsopgave!

Hvornår synes du, det er svært at være kristen?

Det er for mig at se det helt store paradoks: det er på én gang den største frihed at være kristen, og samtidig den største byrde. Når verden står i brand, er det en pligt at forkynde håb, men det er samtidig også det allersværeste.

Hvad er det vigtigste kirken kan byde ind med i vores tid?

Håb! I en tid, hvor vores verden er under konstant forandring og udfordres på så mange parametre, at det især for de unge generationer kan mane til angst og frygt for fremtiden, så er det (én af) kirkens vigtigste opgaver at fremkalde og forkynde håb: Håb om at det sidste ord aldrig er sagt af os mennesker, og håb om en forsoning – både mellem mennesker og med Gud.  

Hvad er det bedste råd du har fået?

Råd er en lidt besynderlig størrelse synes jeg. Men i forhold til mit præstevirke er det helt klart et råd fra min underviser i Kirkekundskab på Pastoralseminariet: Se dig om og spørg dig for!

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Jeg ville alle mulige ting, bl.a. være professionel syerske på det Kongelige Teater.

Hvilken bog ligger på dit natbord

Jeg er lige blevet færdig med Thomas Korsgaards trilogi med bogen Man skulle nok have været der, så lige nu er jeg i gang med at læse Henrik Nordbrandts digtsamling Drømmebroer.