Når ånd og hånd mødes
Sognepræst Kirsten Winther strikker trøjer, der varmer ved kyndelmisse. Men de er mere end beklædningsgenstande.
Kirsten Winther iført en af sine opstandelsestrøjer ved døbefonten i Helsingør Domkirke. (Foto: Kåre Gade)
Af Kåre Gade
Den største forskel på åndens og håndens arbejde er som bekendt bogstavet H. I sognepræst ved Helsingør Domkirke Kirsten Winthers hænder forenes ånd og hånd næsten fuldstændig, når hun strikker sine farverige trøjer.
Opstandelsestrøjer, kalder hun dem. Her mødes kunsthåndværk med meditation og forkyndelse.
Hun har altid holdt af at strikke og brugt det til eftertanke. For nogle år siden begyndte hun at undersøge, om hun kunne omsætte sin tro til beklædning – og i bogstaveligste forstand iføre sig den.
"Jeg strikker ikke hurtigt, men støt. Jeg blev fascineret af muligheden for at vende troens kernepunkter i strikningens rolige rytme og eftertanke," siger hun.
De sidste par år har hun udviklet og strikket trøjer under overskriften 'opstandelse'. Igennem farver, idé og udtryk arbejder hun med det, "at liv kan opstå af døde og kan rejse sig i en samlethed, som ikke er en følge af det, som var."
Under den fælles overskrift finder hun inspiration til trøjerne mange forskellige steder – i Bibelen, i billedkunsten og i årstiderne.
"En af trøjerne begyndte med et maleri, jeg så i Rom, nemlig El Grecos beskrivelse af englen Gabriels bebudelse til Marie, om at hun skal føde Jesus. Den måde, Maria siger ja ved at rejse sig i et ryk omkring sin egen akse, det har jeg forsøgt at fange i trøjens design."
Trøjerne bliver strikket ud fra et grundmønster, men farverne improviseres frem. Det færdige resultat kender hun ikke på forhånd, for det handler om at være åben undervejs. Der er et stort element af meditation – ja, bøn – i processen.
Og det siger måske sig selv, men hun ser ikke fjernsyn, mens hun strikker. "Nej, for vi har slet ikke fjernsyn. Men det ville heller ikke kunne forenes."
Nu overvejer hun at udvikle et koncept, hvor hun indbyder andre til at strikke sammen.
"Det kunne for eksempel være i et roligt hjørne af kirken – måske på orgelpulpituret, hvorfra man oplever kirken på en helt ny måde," siger hun.
Se opskrift og vejledning under billedgalleriet.
1 – Himmel og jord
"Den brune jord og den himmelske klarhed – og også skarphed – mødes. Og så sker der noget. Jorden kan give frø livsmulighed ved sin frugtbarhed. Og himlen presser ved sit enorme frie rum det fremspirede til at tydeliggøre og markere sig for at kunne være i rummet. Det skildres i et specielt ribmønster, og i jordbrun med indbrud af turkis og koboltblå."
2 – Hvedekornet
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Joh. 12, 24) Jeg ville synliggøre den meget nuancerede opfattelse af liv og død, som Jesu ord om hvedekornet åbner til. I trøjen er en spænding mellem mange forskellige farver, hvor en bred stribe i en rolig farve afløses af to smalle striber i stærke farver og en lidt bredere fortættet farve bagefter. Mønsteret gentages. Alle striber i trøjen har forskellige farver. Enkel ribstrikket."
3 - Bebudelsen/spiralvinden
"Jeg så for en del år siden et billede i Rom af maleren El Greco, som har fulgt mig. Det viser englen Gabriels bebudelse til Maria om, at hun skal føde Jesus. Den kraftfulde Gabriel forkynder Maria, hvad der skal ske – og Maria tager imod det ved at rejse sig op, rejse sig ligesom i et ryk om sin egen akse til en oprejsthed ved Helligåndens vind. Dette med i åbenhed at sige ja til at være en del af Guds tanke med os, samtidig med at vi lever et selvstændigt menneskeliv, er trøjens tema. Og det er skildret i diagonalrib i farverne lilla, to forskellige mellemblå, mørkegul og rødbederød."
4 – November
"Her har jeg lavet en trøje med alle de farver, som jeg ser i naturen i november. November er en smuk måned med et væld af detaljer og et fint lys. November er ofte en ringeagtet tid, og jeg kan godt blive træt af, at ting bliver talt ned, som i virkeligheden har mange lag, stor betydning og et væld af nuancer. Gud taler ofte i det ringeagtede. Jeg tænker på 1.Kor.1, 26 – 30: For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning."
5 - Når det aftner og mørket kommer
"Det er en trøje strikket i glat efter et af maleren Jens Søndergaards billeder: Mennesker ved havet. Det er en smuk aften i august, når man pludselig opdager, mens det aftner, at mørket er tilbage. Det viser sig. Sommeren er forbi. Ved en ubestikkelig rustrød, som gennem hele trøjen i smalle striber gentager det uafvendelige, ville jeg gengive en sådan erfaring af endeligheden i livet. Ellers er det sommerfarver ved havet: Flere mellemblå, turkis, orange, koral."
Hvis du selv vil strikke
Af Kirsten Winther
Det er vigtigt for mig, at trøjerne i sig bærer et anliggende, som jeg har tænkt over og udviklet, mens jeg har lavet dem. Det er ikke sikkert, at andre kan se det. Og det er også ligegyldigt. Andre ser den ydre trøje. Jeg går med den indre trøje.
Samtidig med at trøjen har anliggende, er den beklædning. Det er mig, som har trøjen på, og ikke trøjen, som kommer gående med mig. Det er vigtigt, at trøjen sidder godt, varmer og fungerer i en hverdag.
Trøjerne skal ikke sidde stramt, men de skal sidde til. De skal varme over ryggen, ikke få for lange ærmer eller blive sjaskede. En trøje strikket i uld bliver næsten altid lidt større, når den bliver vasket første gang, og det tænker jeg på, når jeg laver den.
Jeg vasker altid trøjerne, inden jeg begynder at gå med dem. De vaskes på uldprogram, og lægges fladt på et bord i facon, indtil de er tørre.
Proces
Det første jeg gør, er at tænke over noget, som rammer mig – et begreb, en sætning, et billede eller en omstændighed. Og så prøver jeg at oversætte det til farve og form. Farverne er det bærende, og udtrykket ligger i farverne og i spændingen mellem farverne.
Mønstre kan være forskellige slags rib, glat eller et andet mønster. Som tiden går, synes jeg egentlig, at forskellige slags rib er det mest spændende. Det er enkelt at strikke, kan varieres i det uendelige og bliver ikke for dominerende. Jeg har en grundopskrift, som passer til mig.
Men ellers improviserer jeg, mens jeg laver trøjen. Det vokser frem, som tiden går, ud fra den ide eller tanke jeg har. Hvis jeg bliver i tvivl om noget, lader jeg strikketøjet ligge, indtil jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg presser ikke og piller meget sjældent op.
Samtidig er jeg selvfølgelig spændt på, om trøjen vil danne den livfulde helhed, som jeg håber. For det kan jeg ikke se, før den er helt færdig. Jeg gør altid trøjerne færdige.
Jeg plejer at strikke i Vitalgarn, som er 3-trådet uld, og til pinde 3,5. Vital findes i mange farver, og farverne passer godt sammen. Begge dele er vigtigt.
Grundopskrift
Jeg er str. 42 med lang krop og lange arme. Kroppen: Slå ca. 258 masker op på rundpind og strik 36 cm. Ærmer: Slå ca. 60 masker op, og tag en maske ud i begyndelsen og ved slutningen af hver 8. pind. Strik til ærmet måler 40 cm. Strik to ærmer.
Sæt stykkerne sammen på en rundpind, og strik det hele sammen. Hvis det ikke passer med mønsteret, kan man slå et par ekstra masker op, der hvor ærmerne strikkes sammen med kroppen. På hver anden omgang tages 8 masker ind. Der tages en maske ind på hver side af en midtermaske 4 steder på trøjen, nemlig de 4 steder hvor krop og ærmer er strikket sammen.
Når der er ca. 100 masker tilbage, og når stykket målt fra ærmegab til hals måler ca. 30 cm, så lukkes der enten af eller strikkes en hals på ca. 4 cm.
Hvis man skal lave sit eget mønster, så kan man jo tage udgangspunkt i en trøje, man allerede har, som passer én godt. Og så måle efter den og lave et mønster. Og når man har fundet det garn, man vil strikke af, så laver man en strikkeprøve.
Og derudfra finder man det rigtige maskeantal i forhold til målene på ens mønster. Det kan godt tage lidt tid, men det er jo også spændende at få det til at passe godt.
