Nyheder
Nyheder

Mød stiftets nye sagsbehandler: Struktureret og nærværende

Susan Egehoved kommer til Helsingør Stift med en velassorteret værktøjskasse, for hun har både været skoleleder i København, fritidsbager og SOSU-afløser i Hornbæk.

Susan Egehoved står i stiftet for kirkefunktionærsager, præsteløn og forsikring. (Foto: Steen Toft Winther).

Af Steen Toft Winther

For knap to år siden flyttede Susan Egehoved sammen med sin mand Henrik fra Frederiksberg til Hornbæk. Det var rart at komme væk fra larmen og op til naturen - ud af lejligheden og ind i huset.

”Det at komme hjem fra arbejde og sætte sig ud på terrassen, kigge på haven og mærke denne her ro, lige der kan jeg blive helt gennemført glad,” siger hun.

Værktøjskasser og ’juristeri’

Med sig til Hornbæk og til Helsingør Stift tager Susan Egehoved en velassorteret værktøjskasse. Hun er uddannet folkeskolelærer i dansk og samfundsfag fra Frederiksberg Seminarium og bestred i næsten ti år posten som skoleleder på Vesterbro Ny Skole.

”Når jeg skal løse en opgave, hjælper det mig, at jeg er meget struktureret. Det er i hvert fald sjældent, at en opgave bliver glemt. Og så har jeg en stor viden om ansættelser, lønninger og cirkulærer. Det, som nogle vil kalde ’juristeri’,” siger hun og smiler.

Ved den rundvisning i karmeliterklostret, som nyansatte i Helsingør Stift får, fattede Susan Egehoved, som tidligere har arbejdet på et plejecenter, særligt interesse for 'Koneloftet'. Her boede fattige, plejekrævende ældre mennesker i små båse indtil begyndelsen af 1900-tallet. (Foto: Steen Toft Winther).

Det er arbejdet med mennesker, der driver Susan Egehoved, som også har plejet nogle af de svageste på Hornbækhave Plejecenter som SOSU-afløser. Her, fortæller hun, var det vigtigt at skabe positive oplevelser for beboerne. Især for dem med demens, som ’mødte’ deres plejere ’på ny’ hver dag, og hvor kommunikationen kunne være svær.

”For mig blev det vigtigt at skabe positive ’nu’er’,” siger hun, ”og selvom beboerne ikke kunne huske mig, kunne de genkende mig, min stemme og mit smil.”

Månedens barn

Da Susan Egehoveds tre voksne børn, Emil, Freja og Maria, boede hjemme, kårede hun for sjov - og med en god portion ironi - ’månedens barn’, ligesom virksomheder kan kåre ’månedens medarbejder’. Titlen gik konsekvent til sønnen, og kun én gang blev den uddelt til Maria den måned, hun flyttede hjemmefra. Men hun lover, at hun ikke tager den konkurrence med til kollegerne i Helsingør Stift.

Modsat børnene bor husets gamle kat stadig hjemme, og da Susan Egehoved er et venligt menneske, nænner hun ikke – trods allergi overfor katte – at smide den ud af soveværelset.

I sin fritid holder hun af at bage, og resultatet er så godt, at hun kan sælge af det.

Susan Egehoved er en af flere ansatte i stiftet, der arbejder med kirkefunktionærsager, præsteløn og forsikring (Folkekirkens Forsikringsordning).