Mere halløj i folkekirken

Af Malene Bjerre

”Nej, nej, du skal ikke lave om på noget,” lyder det forskrækket nede fra salen til sognepræst Jannik Theilgaard, da Paula Larrain efterlyser lidt mere gang i kirken: ”Måske skal der lidt mere folk ind i den folkekirke. Ja, lidt mere … halløj?”

Sammen med Christoffer Emil Bruun, der ligesom Paula Larrain er radiovært på et program om tro og eksistens på P1, er hun inviteret til debat på Ruderdals folkemøde. Og de to debattører er enige om, at folkekirken er en bragende succes, men Paula Larrain synes nu godt, kirken kunne være bedre til at gribe den spiritualitet, som hun oplever der er hos folk.

Og selvom folk ikke synes, deres præst skal lave om på noget, kommer der alligevel der flere forslag til ting, de synes kunne forbedres. En kvinde med store børn efterlyser bedre tilbud til de unge efter konfirmationsalderen. En ung kvinde synes, det er vigtigt, at kulturkristendommen ikke bliver talt ned. ”Jeg ELSKER at være i kirken, men jeg kan ikke sige, at jeg tror på Gud. Og jeg ved ikke, om mine børn skal døbes, for jeg kan jo ikke sige ja til, at jeg tror på alle de ting, som jeg skal.” En tredje fortæller om sin gospelkirke, og en fjerde er som tidligere ateist tiltrukket af den klassiske kirke og vil hellere have eftertænksomhed end ramasjang. En femte er bare glad for debatten, som hun gerne vil have endnu mere af, også til hverdag i det lokale sogn.

Midt i virvaret

Det er første gang, kirken deltager i Folkemødedagen i Rudersdal, og 50-60 mennesker af de i alt omkring 300, der er til mødet, har fundet vej ind til kirkedebatten. Der har i det hele taget være godt med interesse for kirkens stand, fortæller Helle Rasmussen, der er næstformand i menighedsrådet. Der har været mange henne for at trække et bibelord i den lille krukke og for at spørge, hvad man egentlig laver i et menighedsråd.

”Og så opdager de jo, at vi er helt almindelige mennesker og borgere i Rudersdal som dem selv, hverken mere eller mindre kristne end så mange andre,” siger hun. ”Og det kan måske give dem lyst til selv at være med.”

Efter hendes mening er det helt rigtigt, at kirken er til stede i virvaret mellem politiske partier, balloner, tombola og børnekor.

“Vi skal selvfølgelig byde folk indenfor i kirken, men det er også vigtigt, at vi kommer ud af kirken og viser os der, hvor byens borgere er. Vi har et vigtigt tilbud, der er anderledes end det, man kan få henne i Holte Midtpunkt. I kirken er der mulighed for at mærke et tilhørsforhold og ikke mindst at få lidt ro. Og det ved de jo ikke, hvis de ikke kommer derhen af sig selv.”