Nyheder
Nyheder

Marianne Tellings første halve år som provst

Her et halvt år efter Marianne Telling tiltrådte stillingen som provst i Rudersdal, spørger vi hende, hvordan det er at gå fra at være præst til provst. 

Hvordan er det at gå fra præst til provst? Læs interviewet med Marianne Telling, som har været provst i Rudersdal i et halvt år, her

"Når jeg selv viser tillid og åbenhed, så får andre også mulighed for at sige deres tanker højt," siger Marianne Telling, der er provst i Rudersdal. Privatfoto.

Af Steen Toft Winther

Den 1. januar 2022 gik Marianne Telling fra at være sognepræst i Skovshoved Kirke til provst i Rudersdal. Vi har spurgt hende, hvordan de første seks måneder er gået.

Hvordan er du blevet taget imod som ny provst?

"Da jeg blev ordineret som præst for 20 år siden, oplevede jeg det som overvældende, at menigheden – i mit første embede – SÅ mig som deres præst. Sådan helt fra begyndelsen. For jeg skulle jo lige selv vokse ind i præsterollen. Jeg havde teologisk faglighed og teoretisk viden om mine opgaver med mig, men erfaringen, ja, den kommer jo først over tid. Men fra den første dag blev jeg mødt af tillid og åbenhed, fordi jeg var deres nye præst.

Lidt den samme oplevelse har jeg nu som ny provst. Fra dag et er jeg blevet mødt med tillid og åbenhed, men til forskel fra dengang kan jeg mærke, at jeg har virkelig meget erfaring i bagagen. Og så er det en stor glæde og aflastning at have andre provster, nye som gamle, at dele livet som ny provst med." 

Hvad har været den største udfordring?

"Det er en stor udfordring, når mennesker kommer i konflikt med hinanden. Som provst har jeg en central rolle i at være med til at løse konflikter, især i forhold til menighedsråd og præster. Samtidig har jeg ikke særlig meget formel magt, og derfor er vi bundet til hinanden for at finde løsninger. Først og fremmest igennem samtale. 

Folkekirkens særlige struktur kan give store vanskeligheder, når samarbejdet går skævt. Og måske tror folk, at provsten kan og må mere, end hvad der egentligt er tilfældet. Jeg sætter stor pris på folkekirken og forstår, hvordan mange love og regler er dannet gennem historien, men vi skal blive bedre til at håndtere konflikter, når de opstår. Det er ikke nemt, men vi kan i hvert fald begynde med at tale sammen og blive helt skarpe på, hvad der kan lade sig gøre i de enkelte situationer."

Sidst vi talte, fortalte du, at du gerne ville sætte samtale i gang og skabe et miljø, hvor både præster og menighedsråd tør udvikle og tør prøve. Hvordan er det gået?

"I folkekirken har vi alle forskellige roller og ansvar, men vi er fælles om at udvikle nye måder at være sammen på og gøre ting sammen. Og jeg tror på, at når jeg selv viser tillid og åbenhed, så får andre også mulighed for at sige deres tanker højt.

På det helt lavpraktiske plan har jeg for eksempel lavet et mindre udvalg til planlæggelse af præstekonventerne, og vi har sat midler af til udvikling og afprøvning af nye ideer i provstiet. Vi har mange muligheder i Rudersdal, og jeg vil gerne medvirke til, at vi både får de bedste arbejdsmuligheder i de enkelte sogne og at vi udvikler en fællesskabsfølelse omkring hele provstiet."

Hvad glæder du dig til i det næste halve år?

"Jeg glæder mig faktisk til at fordybe mig i budgetlægningen for provstiet. I provstiudvalget sætter vi gang i en proces med at få større overblik og gennemskuelighed i forhold til budgetterne for de enkelte kirker. Det tager noget tid, og det er også helt i orden, at det gør det.

Menighedsrådene og kirkerne forvalter deres økonomi fint, så der er et godt grundlag for at få en konstruktiv dialog omkring budgetterne."

Hvad ville dit bedste råd til en ny provst være?

"Kalenderstyring og systematisering af information og papirer. Siger jeg med et smil og kigger på bunken af uspecificerede papirer, der ligger ved siden af min computer.

Der er så mange forskellige slags opgaver som provst – og man er jo også sognepræst samtidig – at man bliver nødt til at kunne holde orden på det. Kontakt og information til og fra stift, sogne, menighedsråd, provstiudvalg, præster, ansatte, medlemmer af menigheden, pårørende, kommune og ministerium, skoler, you name it!

Men på trods af, at graden af information nogle gange kan virke overvældende, er jeg helt sikker på, at jeg er på den helt rigtige plads i livet. Og det er jeg taknemmelig for, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet!"

Læs interviewet med Marianne Telling fra januar her.