Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Luthersk liturgi for fuld musik

Luthers sproglige og musikalske fornyelse af romermessen danner rammen, når stiftets kirkefolk den 29. oktober samles til festgudstjeneste i Helsingør Domkirke.

Bo Grønbech ved orglet i Skt. Olai

Domorganist Bo Grønbech sidder ved orglet, når Helsingør Stift markerer reformationsjubilæet i domkirken den 29. oktober. (foto: Kåre Gade)

Af Kåre Gade

Når præster og lægfolk fra hele Helsingør Stift søndag den 29. oktober samles til festgudstjeneste i Skt. Olai, bliver det til en autentisk, luthersk liturgi. I anledning af 500-året for reformationen er formen stort set den samme som i Luthers Deutsche Messe – Luthers forslag til en tysksproget messe fra 1526. 

Det er en liturgi, der langt hen ad vejen er tro mod den form, som højmessen havde i pavekirken. Men på to afgørende punkter revolutionerede Luther formen: Han ændrede det liturgiske sprog til tysk, og han gav menighedens sang på modersmålet en central placering. 

“Luther erstatter nogle af leddene fra den gamle romermesse med salmer sunget på modersmålet. Det drejer sig i første række om de såkaldte propriums-led – dvs. de led i messen, som har ny musik og ny tekst fra søndag til søndag, helligdag til helligdag,” siger Bo Grønbech, domorganist i Helsingør. 

“Ligesom romermessen er Deutsche Messe kendetegnet ved, at man dels har faste led, og dels led, som skifter fra kirkedag til kirkedag. De faste led er dem, du også kender fra messerne i den klassiske musik af f.eks. Mozart, Haydn og Dvořák: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei.”

Ny melodi til "Vi tro, vi alle tro på Gud"

Til festgudstjenesten i domkirken synges naturligvis på dansk. Dog synges Kyrie på oldgræsk, som det også er tilfældet i Deutsche Messe. Der fremføres et Kyrie af Mogens Pedersøn, der var protegé af Christian lV og blev sendt til Venedig hos Gabrieli for at lære komposition. 

“Det er første led af en messe for fem stemmer - klassisk vokalpolyfoni, som man kender det fra Palestrina, hvor alle stemmer er ligeberettigede, men går op i en højere enhed. Feinschmeckere vil måske sige, at Pedersøns Kyrie har et dansk præg,” siger Bo Grønbech. 

“Som Gloria synger vi et vers af “Aleneste Gud i Himmerig”. Og foruden trosbekendelsen - Credo - har vi også Luthers klassiske gendigtning,“Vi tro, vi alle tro på Gud” - dog med en ny melodi af Carl-Aage Eliasson fra 2014, som vi glæder os til at præsentere. Den er nem at gå til, så menigheden kan synge med.”  

Sanctus er den udvidede nadverliturgi med helligsang, og Agnus Dei er Thomas Laubs melodi til “Oh, du Guds lam”.  

Ændringen af gudstjenestesproget fra latin til tysk var en markant forandring. Ganske vist er det usikkert, om præsterne før reformationen udelukkende prædikede på latin - de prædikede måske også ind imellem på modersmålet. Men de liturgiske led var på latin og derfor uforståelige for de fleste lægfolk.  


Luther på lut

Martin Luther musicerer med vennen Philip Melanchthon, sin hustru Katharina von Bora og deres børn (Maleri af G.A. Spangenberg, 1866).

I sit forord til Deutsche Messe understreger Luther, at han hverken vil afskaffe den latinske messe eller tvinge andre menigheder til at gøre som i Wittenberg. Han vil blot gøre det frit for alle at fejre gudstjeneste på det sprog, som menigheden bedst forstår. Helligånden gav jo apostlene tunger, så de kunne forkynde på alverdens sprog, argumenterer han. 

I hans forslag synges alle led i gudstjenesten, også læsninger. Kun prædikenen er talt. Selv om Luther i forslaget ikke nævner noget om salmer, ved man fra andre af hans udgivelser, at menigheden sang salmer før og efter prædikenen og under og efter altergangen. 

“Luther foreskriver også, hvilke salmer man kan synge. Han har selv skrevet nogle af dem og fået gode bekendte til at skrive melodier til, hvis ikke han har brugt sange, som i forvejen var kendt,” fortæller Bo Grønbech.

"Kristelig forvending"

“Det kunne endda være verdslige sange, hvor Luther foretog det, man med et fagudtryk kalder “kristelig forvending” – altså, at man vender sangene om og giver dem et kristeligt indhold. Små, men væsentlige ord ændres, så man for eksempel i stedet for “den elskede” skriver “Kristus”. Alt, hvad der har med kærlighed at gøre i den tids elskovsviser, kan man vende om til at handle om menneskets kærlighed til Gud og Guds kærlighed til sin skabning.” 

Det svarer vel til, at man i dag tog tidens popsange og trak dem ind i kirken med små ændringer af melodi og tekst? 

“Nu giver du folk gode kort på hånden til at lave en hel masse om! Men ja, det kan man godt sige, at det svarer til, men med den meget væsentlige tilføjelse, at der ikke var den store forskel mellem kirkens og det verdslige livs musik. Det verdslige tonesprog var groet ud af kirkens.” 

Luthers vigtigste musikalske bidrag til gudstjenesten er betoningen af menighedens sang – noget, som har sat dybe spor i den danske salmeskat. 

“Uden Luther havde vi ikke haft en Kingo, en Brorson, en Grundtvig - eller en Johannes Johansen for den sags skyld.” 

Og i modsætning til de lutherske svenskere og nordmænd insisterer danskerne på at synge alle versene. 

“Vore brødrefolk forstår det ikke. De forkorter gladeligt, men vi betragter salmen som et kunstnerisk hele, hvor det ene vers bygger på det andet. Du skal ikke pille vers ud af “Hil dig, Frelser og forsoner”, for folk kender salmen, og de bliver sure, hvis ikke de får det vers, som siger netop dem noget.”

Bo Grønbech har også selv bidraget til festgudstjenestens musik: Postludiet, som deltagerne spilles ud til, bliver hans toccata over Luthers “Nu fryde sig hver kristen mand”.

Reformationsgudstjeneste


Helsingør Stifts officielle fejring af 500-året for reformationen finder sted søndag den 29. oktober 2017 kl. 14.00 i domkirken. Gudstjenesten er også årets landemode. For de indbudte præster og lægfolk er der efterfølgende spisning på Hotel Marienlyst med foredrag af professor emeritus, dr.theol. Martin Schwarz Lausten. 


Læs interview med komponisten John Frandsen i serien "Reformationen, folkekirken og fremtiden".