Livestreamet gudstjeneste

Af Malene Bjerre

Da Ane Øland Bækgaard satte sig foran fjernsynet og så Mette Frederiksen fortælle om nedlukningen af Danmark, var hun netop kommet hjem fra en børnegudstjeneste om eftermiddagen. ”Hvor er det godt, I ikke aflyste,” havde nogle af forældrene sagt. ”Vi har brug for kirken i den her tid.”

Men hvad gør vi så nu, spurgte hun sig selv. Ingen gudstjenester, ingen arrangementer, ikke engang et besøg på plejehjemmet. Og så gav hun sig til at undersøge, hvordan man livestreamer. ”Jeg tænkte: Hvad er det værste, der kan ske? Det er, at der står en kikset præst og ser dum ud og ikke kan få lyden til at virke. Men intentionen og signalværdien vil være tydelig, og det er under alle omstændigheder bedre end ingenting.”

Teknisk simpelt

Meditationsgudstjenesten, Ro til Tro, i Ishøj Kirke var allerede planlagt til torsdag aften, så det var bare at tage iPad’en og prøve sig frem.

”Rent teknisk er det faktisk så simpelt, at man tror det er løgn,” fortæller Ane Øland Bækgaard. ”Jeg oprettede en side på Facebook uden følgere for at prøve det af, og det var let. Så tog min kollega, Michael Rønne Rasmussen og jeg, hen i kirken og tændte lys, som vi ville have gjort det til den almindelige meditationsgudstjeneste, jeg havde planlagt. IPad’en stillede vi op ad fire salmebøger på en stol i en afstand, der gjorde, at man kunne se både alteret, vores lysglobe, Jesus på korset og mig. Og så trykkede vi på start og gik i gang.”

”Jeg havde planlagt at tale ud fra en anden tekst, men valgte at tage udgangspunkt i fortællingen om stormen på søen. Vores ro til tro-gudstjenester er guidede visualiseringer, og her kom folk med ud i båden med Jesus. Det er jo en måde at undersøge, hvordan vi selv har det med at være i det ukontrollerbare. Får vi også lyst til at råbe til Gud: Hvor er du henne i det her? Og så kan vi høre Jesus’ svar: 'Hvorfor er I bange, tror I ikke?' Og han siger jo også: 'Frygt ikke, tro kun'.”

Den streamede gudstjeneste bestod af historien om stormen på søen, fadervor, to salmer, et minuts stilhed, tænding af lys og velsignelsen. Musikken kom fra Anes telefon, så der var ikke behov for en organist. ”Det var det, jeg syntes, der var brug for i denne situation. Vi kan tænde et lys og synge en salme - det er noget helt konkret, vi kan gøre, så den bekymrede afspritning ikke får lov til at stå alene,” siger Ane Øland Bækgaard.

Overraskende naturligt

Hun oplevede det som overraskende naturligt at stå alene sammen med sin kollega og tale ind i skærmen. ”Jeg havde virkelig fornemmelse af, at jeg var sammen med nogen. Det føltes hverken som performance eller teater. Og da Michael og jeg sang Sig månen langsom hæver til sidst, blev jeg også selv rørt, da vi kom til linjen: Og trøst min syge nabo med.”

Og noget tyder på, at folk syntes det gav mening. Under selve livestreamingen fulgte 280 mennesker med på Facebook. 16 timer efter er tallet oppe på over 1000 mennesker. I kommentarfeltet har folk sendt hjerter og billeder af de lys, de selv har tændt, og en af følgerne skriver: ”Gud velsigne dig, kære Ane. Dejligt at være åndline med dig 😍”