Landemode 2022: Biskoppens årsberetning

Det er en stor glæde at se så mange til årets Landemode. Efter år med corona-usikkerhed, nedlukning og begrænsninger af forskellig slags er det glædeligt, at vi kan samles og synge, så domkirkens hvælvinger fyldes med glæde og tak! Det gjorde vi også sidste år, det ved jeg godt, men vi må ikke glemme at glæde os over, at det kan lade sig gøre!

For 2 uger siden var 30 kommunikationsansvarlige fra sogne i Helsingør Stift samlet til en kursusdag om kirkens kommunikation på de sociale medier. Kurset var arrangeret af stiftets konsulenter og er et godt eksempel på, at stiftets konsulenter i deres arbejde er fokuseret på at støtte og inspirere det lokale arbejde i sogne og provstier. Vi har flere dygtige og dedikerede konsulenter inden for områder som diakoni, religionspædagogik, gerontopædagogik, kommunikation og teologisk voksen- og efteruddannelse.

Når jeg nævner det, er det fordi Stiftsrådet i år har truffet beslutning om at hæve stiftsbidraget, som i mange år har ligget stabilt. Det gav nogle panderynker rundt omkring, for det er jo penge, som hentes i den samlede ligning og dermed giver lidt mindre at rutte med i sogne og provstier. Jeg vil gerne understrege, at det ligger mig og Stiftsrådet meget på sinde, at det bindende stiftsbidrag bruges på aktiviteter og initiativer, der kommer sogne og provstier til gavn. Det er vores håb og den klare forventning, at I vil opleve, at stiftsbidraget er godt givet ud og vil give jer valuta for pengene.

Og jeg skal skynde mig at tilføje: der er ikke tale om, at vi løbende vil lade stiftsbidraget stige. Det nye niveau er vores bedste bud på et niveau i forhold til en række opgaver, som Stiftsrådet har identificeret som centrale udfordringer – og som er så komplekse, at det enkelte sogn ikke skal stå alene med dem. Opgaver, hvor det er nødvendigt at vi hjælper hinanden med at analysere opgaven, indsamle og dele viden og erfaringer og inspirere hinanden, når opgaverne skal løftes.

Stiftsrådet har som led i en visionsdrøftelse, der tog sin begyndelse ved min tiltræden som biskop, udarbejdet et visionspapir, som netop er vedtaget og vil blive offentliggjort snarest. I visionen, der udstikker retningslinjer for arbejdet i de næste 3 år, har vi udpeget fire fokusområder eller udfordringer for os som stift:

1. Dåb: teologisk, religionspædagogisk og kommunikativt

Udfordring: Antallet af dåb og dåbsprocent er hastigt på vej ned i stiftet. I 2019 var den gennemsnitlige dåbsprocent således 45,4%. (det dækker over store forskelle fra sogn til sogn)

Det er besluttet, at vi snarest ansætter en dåbskonsulent (0,5 eller 2 x 0,25), som i de næste 2 år kan systematisere arbejdet med dåbsfremmende initiativer i stiftet. Der bliver gjort en stor indsats rundt i sognene, der er flere typer af dåbsgudstjenester end tidligere (lørdagsdåb, tumlingedåb, drop-in-dåb, voksendåb), men vi har brug for at samle viden, dele viden og erfaringer og i det hele taget skabe en kommunikation, der gør det tydeligt, at dåben er et værdifuldt udtryk for Guds ubetingede kærlighed og dermed et ståsted og et orienteringspunkt i menneskers liv.

2. Nye indbyggere

Udfordring A: Migranter. Andelen af mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er stigende – der er brug for særligt fokus på arbejdet med disse grupper af befolkningen.

Efter et par forberedende møder er en arbejdsgruppe i stiftet klar med en indbydelse til en konference først i det nye år. 14. januar 2023 afholdes stiftskonferencen i Buddinge Kirke med titlen: På vej mod en multi-kulturel folkekirke. 

Find mere om konferencen "På vej mod en multi-kulturel folkekirke" her

Vi har i årtier været vant til at betragte folkekirken som kirke for danskere – men i takt med, at mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er blevet vores medborgere, må vi spørge, hvad det betyder for os som kirke. Folkekirken er for alle, men hvis det at være dansk gøres til en indbygget forudsætning, så er den netop ikke for alle, men bliver en etnisk kirke. Tidligere i år fik vi pludselig mange ukrainske flygtninge til landet, som på ny aktualiserede vores overvejelser og selvforståelse som folkekirke. Det var meget glædeligt at se, hvor mange initiativer, der blev taget i sognene for at tage imod de ukrainske flygtninge. Og her havde vi igen glæde af vores konsulenter, som samlede de mange initiativer på en temaside på stiftets hjemmeside til inspiration for det lokale arbejde.

Det gælder for stort set alle sogne i Helsingør Stift, at der findes større og mindre grupper af indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Faktisk er der samlet set tale om ca. 200.000 mennesker, der dækker over mange forskellige nationaliteter.

Landsforeningen af Menighedsråd udsender senere i år en statistik til hvert eneste sogns postkasse med en statistik over indbyggere i sognet med anden etnisk baggrund end dansk. Når I modtager den statistik, vil jeg gerne opfordre jer til, at menighedsrådene bruger tid på at drøfte, hvad den betyder for jeres lokale arbejde. Og brug den gerne som anledning til at sende repræsentanter til den stiftskonference, jeg netop nævnte.

Udfordring B: Indbyggere i nye boligområder. Flere steder i stiftet bygges nye boligområder eller byer. Det er en fælles opgave at understøtte det lokale arbejde for gode fællesskaber også i nye boligområder og sikre vidensdeling på tværs i stiftet.

Helsingør Stift er et af de stifter i landet, hvor befolkningstallet stiger og bliver ved med at stige. Men det er også et faktum, at kun en meget lille del af befolkningstilvæksten omsættes i et øget medlemstal i folkekirken. Eksempelvis voksede befolkningstallet i stiftet i 2. kvartal med knap 5000 indbyggere, men antallet af folkekirkemedlemmer voksede i samme kvartal med 70.

Hvis vi skal blive bedre til at få kontakt med nye indbyggere, kræver det et bevidst opsøgende arbejde – og en kirkelig tilstedeværelse i de nye boligområder, der skyder op rundt om i stiftet.

Provsterne har igennem et stykke tid gjort et stort arbejde for at kortlægge den demografiske udvikling i de kommende år og den kortlægning skal i den kommende tid bruges til at drøfte, hvordan vi bedst tilpasser den eksisterende struktur til den nye virkelighed. Man kan i den forbindelse ikke udelukke omstruktureringer, når det gælder præstestillinger; for vi kan som udgangspunkt ikke regne med flere stillinger ud over dem, vi kan lokalfinansiere, så det kan komme på tale at fordele enkelte stillinger på nye måder.

3. Mobile menigheder

Udfordring: Sognekirkerne har godt fat i børnefamilier og ældre, men der er også menigheder, der ikke nås ved sognetilknytningen, det gælder bl.a. på uddannelsessteder, hospitaler og i sommerlandet.

’Folkekirkens tilstedeværelse overalt’ – det har siden 1800-tallet været en del af folkekirkens selvforståelse, at folkekirken er, hvor mennesker er. I et moderne samfund betyder sognetilhørsforholdet mindre eller ingenting for de fleste. Medlemskabet af folkekirken er båret af mange andre forhold og er ikke bundet geografisk til et sogn. Derfor må vi spørge: Hvad betyder det for vores tilstedeværelse som folkekirke, at der etableres store nye campusområder, supersygehuse og at en stor del af stiftets befolkning i store dele af året tager på landet – især til de tre vandkantsprovstier i domprovstiet, Frederiksværk og Frederikssund provsti?

Når det gælder det sidste, har en arbejdsgruppe netop færdiggjort en rapport og en række anbefalinger, som vi nu skal drøfte i stiftsrådet og de berørte provstier.

4. Særlige målgrupper

Udfordring: Særligt to grupper trænger sig på, det gælder unge voksne og ældre 65+. De første har folkekirken svært ved at få en relation til, de sidste har folkekirken forholdsvis god kontakt til, men der bliver markant flere i aldersgruppen – med mangeartede behov.

Vi lever i gennemsnit længere og det viser sig i gruppen af ældre, der vokser kraftigt i de kommende år. Det er glædeligt. Og også her stiller det os over for nye opgaver som kirke. I form af et øget behov for nærvær, åndelig omsorg, forkyndelse og sjælesorg – og på mange andre måder.

Og blandt de unge voksne, der har den laveste medlemsandel blandt de forskellige aldersinddelinger, og som jo er dem, der får børn og dermed skal tage stilling til dåb og kirketilhørsforhold. Her er det afgørende, at vi får skabt kontakt, så de ser folkekirken som en relevant ressource for dannelse, tro, identitet og tilhørsforhold til fællesskab og tradition.

Der er nok at gå i gang med – og det er mere krævende og mere spændende end nogensinde at være med i menighedsrådet.

Den lokale forankring i menighedsråd

Men er det også blevet en uoverkommelig opgave at sidde i menighedsrådet? Det er et af de spørgsmål, som er kommet op i kølvandet på afdækning af arbejdsmiljøproblemer i folkekirken. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi bevarer den lokale forankring, som menighedsråds- og provstiudvalgsdemokratiet er udtryk for. Men det gør vi kun, hvis vi åbent og fordomsfrit forholder os til de problemer, der også kan være. Hvis vi lukker øjnene for problemerne, risikerer vi at sætte det kirkelige nærdemokratis legitimitet over styr. Og så mister vi i sidste ende det, vi vil bevare.

Hvordan styrker vi de bedste i den ordning, vi har? Og hvordan håndterer vi de problemer, der kan opstå? Jeg skal være den første til at indrømme, at man nemt kan tabe pusten, når man ser på de mange opgaver, menighedsråd i dag skal varetage. Derfor er det også vigtigt at pege på muligheder for at organisere sig på nye og andre måder, der passer til de lokale ønsker, behov og ressourcer. I de seneste års forsøgslovgivning er der høstet gode erfaringer, og et lovforslag om flere samarbejdsmuligheder i lov om lokal økonomi, som netop har været i høring, vil – hvis den bliver vedtaget – kunne give endnu nogle muligheder for at organisere sig på måder, der kan aflaste det lokale menighedsrådsarbejde og frisætte ressourcer til det lokale, kirkelige arbejde.

Endelig vil jeg pege på den rådgivning man kan hente i stiftet; vi prøver både i det daglige og i møder, der holdes rundt i stiftet, at være tilgængelige og relevante rådgivere i forhold til de opgaver og det ansvar, I har. Stiftet inviterer igen i år til såvel konsulent- og byggerunder som til gå-hjem-møder, begge slags møder holdes lokalt.

Næste Gå-hjem-møde er mandag den 5. december i Lillerød Sognegård

Hvis man gerne vil have teologiske vitaminer, så bliver det en mulighed fra næste år, hvor vi etablerer en teologisk højskole (aka Teologi for lægfolk). Her vil man gennem et flerårigt forløb kunne melde sig til kursus i de teologiske fag og på et niveau svarende til Folkeuniversitetet få indblik i bibel, kirkehistorie, dogmatik, etik og samtidsteologi. Stiftsrådet har netop vedtaget et oplæg, som der arbejdes videre med – med henblik på, at slå dørene op i efteråret 2023.

Arbejdsmiljø

Det seneste år har diskussionen om arbejdsmiljøet i folkekirken stået højt på dagsordenen og har også fyldt meget i mediernes dækning af folkekirken. Initiativet ’Bryd tavsheden’ var startskuddet til en omfattende debat om vores kultur i folkekirken. Siden tog DR fat på baggrund af en ret omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt præster og kirkefunktionærer, der viste, at op imod en tredjedel havde oplevet at blive nedgjort i forbindelse med arbejdet. Det er uacceptabelt.

Med til billedet hører, at Arbejdstilsynet i en undersøgelse i 2021 har kunnet vise, at der blandt folkekirkens medarbejdere er en meget høj arbejdstilfredshed. Det nævner jeg ikke for at forklejne de problemer, der er, men for at sætte det i relief: Folkekirkens medarbejdere – både præster og kirkeligt ansatte – har stillinger, der rummer stor grad af selvledelse. Det giver indflydelse på eget arbejde, frihed til at tilrettelægge mange ting selv i hverdagen – i en grad og på en måde, mange andre faggrupper vil misunde os. Hertil kommer, at mange kirkeligt ansatte og præster lægger hjerteblod i arbejdet, det gælder kirketjenerens rengøring og pyntning af kirken, den gælder organistens arbejde med musikken og det gælder præsten – ja, det gælder for alle kirkens medarbejdere, at arbejdet er mere end bare et arbejde.

Når man lægger hjerteblod i sit arbejde, er det så meget vigtigere at opbygge en kultur, hvor vi anerkender hinandens forskellighed og forskellige fagligheder. En kultur, hvor tager udgangspunkt i de faglige forventninger, vi med rette kan have til hinanden.

I diskussionen om arbejdsmiljøet har den såkaldte dobbelte ledelsesstreg spillet en stor rolle. Vi har medarbejdere, der er ansat af menighedsrådet og har menighedsrådet som arbejdsgiver og vi har præsterne, der refererer til provst og biskop og har Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. Det er en del af fundamentet i folkekirken, at folkevalgte og fødte medlemmer (præster) af menighedsrådet tilsammen udgør den lokale ledelse. Det understreger Menighedsrådsloven i § 1. Det kan man kun være, hvis man løbende drøfter, hvordan man er det. Derfor har en arbejdsgruppe her i stiftet udarbejdet et dialogværktøj – Det Gode Samvirke – som I har fået ud på bordene og som vil blive præsenteret nærmere senere i dagens program. Det udgives i dag, det er lavet til jer. Jeg håber, I vil bruge det!

Find materialet og læs mere om Det gode samvirke her

Spørgsmål som Hvorfor er vi her som kirke? Og hvordan udfylder vi bedst vores opgave? er grundlæggende spørgsmål, som skal stilles og drøftes med jævne mellemrum. Selvom menighedsrådet har meget andet at tage sig af, er det værd at bruge tid på den drøftelse. For ingen kan være kirke alene. Vi er det i fællesskab. Alle bidrager til det fælles hele. Eller rettere: Kun når alle ser sit bidrag som en del af et fælles hele, bliver det godt. Det betyder også, at der skal være en anerkendelse af, at alle yder deres bidrag.

Vi har som det hidtil eneste stift i landet taget et initiativ, der etablerer et kollegialt fællesskab mellem nyere præster, der har afsluttet den obligatoriske efteruddannelse (det, vi kalder NY PRÆST). Når de er færdige med den obligatoriske efteruddannelse, får de nye præster her hos os tilbud om at mødes i stiftet to gange årligt til udveksling af erfaringer, drøftelser af udfordringer og oplæg om præsteembede, identitet og opgave. Vi har holdt to af disse møder og her har opbakningen hver gang været stor, stemningen god og kollegialiteten høj.

Læs mere om Akademi for nyere præster: Her mødes præster, som befinder sig samme sted i livet

Mange af de initiativer, der er taget og bliver taget kan samles under den bestræbelse, Paulus taler om, når han opfordrer sin tids menighed til at være medarbejdere på hinandens glæde. Det kan vi såmænd godt gøre til en ambition for folkekirken i Helsingør Stift i det kommende år.

Det gør vi ikke ved at lukke øjnene for problemer. Måske tværtimod. Vi kan ikke være medarbejdere på hinandens glæde uden at tage fat i de problemer, der kan være med til at berøve folk arbejdsglæden og motivationen.

På landsplan er der taget flere initiativer, blandt andet aftaler mellem Landsforeningen af Menighedsråd og biskopperne om at intensivere samtalen mellem de to ledelsesstrenge og i løbet af 2023 gennemføres der en arbejdsmiljøundersøgelse, der omfatter alle ansatte og menighedsråd i folkekirken.

Læs også: Temaside om arbejdsmiljø

Grøn omstilling

Arbejdet med de fokuspunkter, jeg nævnte før, skal også drøftes og forankres på provstiniveau. Det er her, den lokale kirkelige ligning bliver prioriteret og derfor vil jeg i marts måned næste år indbyde samtlige provstiudvalgsmedlemmer til en dagskonference, hvor vi drøfter nogle af de udfordringer, vi har som folkekirke. Hertil hører også den grønne omstilling, som også Stiftsrådet er meget opmærksom på. Der bliver arbejdet med grønne initiativer mange steder og det er jo blevet en dagsorden, der ikke er blevet mindre aktuel efter at krigen i Ukraine har affødt en energikrise. Jeg glæder mig meget til den konference, som holdes 4. marts 2023 i Pharmakon i Hillerød.

Læs nogle af de mange gode tiltag med grøn omstilling i stiftet: 
Temaside: Grønt stift

Gudstjeneste

Jeg kommer rundt i mange af stiftes kirker i forskellige anledninger. Det kan være festdage, det kan være orienteringsmøder i forbindelse med ansættelse af præster. Jeg lærer hver gang noget. Det er altid en glæde at se, hvor forskelligt og hvor mangfoldigt kirkelivet er. Der er mere end 100 kor i vores stift, som engagerer børn, unge og voksne, masser af diakonale initiativer, undervisning og studiekredse, tværkulturelt samarbejde og meget mere.

Den rigdom møder man også i gudstjenestelivet, som levende og sætter mange blomster. Det er vigtigt, at vi har en smuk og genkendelig højmesse, men det er også vigtigt, at der bliver arbejdet kreativt med alternative gudstjenester, som både i form, indhold og tidspunkt kommer moderne mennesker i møde.

Jeg vil gerne sige tak til alle de gode kræfter, der arbejder med at forny gudstjenesten – det er tegn på en levende kirke, der har øje for den tid, vi lever i.

Tak

Der har i det forløbne år (siden 1. oktober 2021) været 21 fastansættelser i præsteembeder i stiftet. Hertil kommer 28 konstitutioner.

Tak til præsterne og menighedsrådene, provsterne, Stiftsrådet, stiftets konsulenter og arbejdsudvalg og til Stiftsamtmanden for jeres engagement i vores fælles folkekirke, og for samvær og samtale i årets løb.

Det har igen i år været et særdeles travlt år for Stiftsadministrationens medarbejdere med stiftskontorchef Annette Nordenbæk i spidsen. Jeg tror vi deler vilkår med provstier og sogne, når det gælder udflytning af opgaver, nye procedurer og regler og en presse, der kræver sit.

Jeg vil gerne sige alle medarbejdere i stiftsadministrationen stor tak for jeres ihærdighed og gode humør. 

Og med disse ord vil jeg slutte min årsberetning og ønske alle Guds velsignelse i sogne, kirker og hjem. Lad os bruge det kommende år på – som Paulus opfordrer os til at være medarbejdere på hinandens glæde.