Kulde i klosteret: En rejse tilbage til 1400-tallet
Energipriserne er stukket af, staten skal spare og stiftet har kontorer i et uisoleret kloster fra middelalderen. Sådan klarer vi den nye hverdag på under 19 grader celsius.
Skulle temperaturen falde yderligere, er HK'er Lene Jensen klar med termodragt. Sådan en har flere fra stiftet investeret i. Foto: Steen Toft Winther.
Af Steen Toft Winther
Sagsbehandler Ulla Brorly Dinesen ruller tæpper sammen og placerer dem under dørtrinnene på karmeliterklosterets fratergange i Helsingør, hvor stiftets kontorer ligger.
Det er koldt. Sådan rigtig koldt. Og det trækker i den gamle 1400-talsbygning. Uldtæpperne kan forhåbentligt forhindre noget af den kolde(re) luft i at trænge ind på kontorerne.
Som alle andre statslige arbejdspladser må stiftet ikke varme op til mere end 19 grader, hvilket i forvejen er en temperatur, det var svært at komme op på, dengang energipriserne befandt sig på et mere nådigt niveau.
Det er heller ikke første gang, medarbejderne her på kontoret går en rigtig kold vinter i møde.
Mine kollegaer fortæller mig, at da fyret (gas desværre) for nogle år siden gav op, måtte man hive strikkepindene frem fra gemmerne – flere aktiverede sågar deres mødre – for på næsten industriel vis at fremstille huer og fingerløse vanter til kontorbrug.
Og nu skal strikketøjet frem igen.
Armbøjninger får temperaturen til at stige med 0,3 grader
Alle har deres egne måder at holde sig ”varme” på.
Det er sjældent, man ser sagsbehandler Susanne Bauer uden en kop te i hånden, og på HK’er Lene Jensens kontor finder man hende indhyllet i en poncho med nyindkøbt uldtæppe svøbt om bentøjet og førnævnte fingerløse vanter på hænderne.
Indtaget af te er steget markant her i karmeliterklosteret. Foto: Steen Toft Winther
Biskoppen har skiftet t-shirt og skjorte ud med en tyk højhalset sweater – den mørkeblå blazer har han naturligvis stadig på – og selv har jeg opdaget, at 20 armbøjninger får temperaturen på mit kontor til at stige med 0,3 grader.
Vores økonomiske specialkonsulent er ham, som har fået til opgave at holde styr på energibudgettet, og han husker altid at slukke lyset, hvor han er – og ikke er. Selv trives han fint i tusmørke og uldcardigan på sit nordvendte kontor.
Mon munkene talte om det samme?
For mit vedkommende er det heldigt, at min radiator slet ikke virker, for så får jeg også mulighed for at vise min nye forede frakke, som jeg har på inden døre, lidt mere frem.
Snakken over frokosten går de fleste dage på, at vi håber, vinteren bliver mild. Det meste af efteråret har vi været heldige, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om samtalerne blandt de katolske munke tilbage i 1400-tallet handlede om det samme. På en måde føler jeg mig tættere knyttet til klosteret og dets tidligere beboere, nu når vi er kommet på en uventet rejse tilbage til middelalderen.
Hov, nu kan jeg høre Ulla Brorly Dinesen juble inde fra sit kontor:
”Radiatoren er næsten lige så varm som min hånd!”
Læs varmekonsulentens fire gode råd til at spare på energiforbruget.
