Klimagudstjeneste: En del af tidsånden

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Kristi himmelfartsdag skete der noget nyt i Brøndbyøster, der fik forbipasserende til at spærre øjnene op. På plænen foran Annexgården var der slået telte op mellem de blomstrende rododendroner, og omkring 40 mennesker var mødt op til kirkens allerførste klimagudstjeneste.

Idéen til gudstjenesten havde sognepræst i Brøndbyøster Kirke, Camilla Cedermann fået, da hun noget tid forinden havde deltaget ved spaghettigudstjenesten ”Fred og fællesskab” i Brøndby Strand Kirke, som hendes præstekollega Elisabeth Krarup de Medeiros forestod. Her havde præsten talt med børnene om naturen, og den idé fik Camilla Cedermann lyst til at genbruge.

”Jeg blev meget inspireret af Elisabeths prædiken fra børnegudstjenesten, så jeg spurgte, om jeg måtte låne den og bygge videre på den. Det måtte jeg heldigvis godt. I Brøndbyøster er vi blevet Grøn Kirke, og vi havde længe haft et ønske om at holde en udendørs gudstjeneste, så det var oplagt at slå de to ting sammen,” fortæller Camilla Cedermann.

Heldigvis var kirkens arrangementsudvalg med på idéen, og klimagudstjenesten blev en realitet.

Fokus på taknemmelighed

Selve gudstjenesten tog cirka 45 minutter inklusive nadver. I sin prædiken fokuserede Camilla Cedermann på menneskets rolle som forpagter af den jord, Gud har skabt.

”Det var vigtigt for mig, at det ikke blev politiserende, for det ville tage magten fra det kristne budskab. Jeg gik til det med et fokus på, at vi skal være taknemmelige for det, Gud har skabt. Vi har fået en gave, og den gave skal vi passe på.”

Inspireret af sin kollega gik Camilla Cedermann efterfølgende i dialog med de fremmødte og bad dem svare på, hvad de sætter pris på i naturen inden for de fire kategorier ild, vand, luft og jord. Tanken var, at når vi er taknemmelige for naturen, vil vi også gerne tage vare på den, og der kom mange gode refleksioner ud af spørgsmålet.

”Børnene sætter pris på naturen af andre årsager end vi voksne. De elsker blandt andet at bygge sandslotte og puste mælkebøtter. På den måde fik vi en masse forskellige perspektiver med, som udmundede i en bøn, jeg fremsatte på stedet,” fortæller Camilla Cedermann.

Under den sidste salme dansede alle salmedans i to rækker over for hinanden, og det indslag var blot med til at understrege den positive stemning. 

”Det var vigtigt, at det ikke blev en depressiv dag, for det er ikke så opbyggeligt. En gudstjeneste må gerne sætte noget i gang. Få noget til at spire og skabe håb i mennesker. Netop derfor valgte vi også, at vi efter gudstjenesten skulle plante noget. Håb er en kristen kerneværdi. Håb på trods. Når vi planter noget, gør vi håbet konkret, for det gør en forskel for os, når vi aktivt gør noget godt.”

Et stærkt lokalmiljø

Dagen i Brøndbyøster blev planlagt og realiseret ved hjælp af et godt samarbejde mellem kirken og lokalmiljøet, og det betød alverden.

”Kirkegårdspersonalet havde lavet to flotte bede, som alle fremmødte hjalp hinanden med at plante til, og en lokal ekspert i biodiversitet blev forinden hidkaldt til at rådgive om, hvilke planter der ville egne sig bedst til formålet. De lokale KFUM-spejdere stod efter gudstjenesten for et orienteringsløb med spørgsmål om klima og kristendom, og de serverede i klimaets tegn snobrød uden pølser,” fortæller Camilla Cedermann og afslutter:

”Sådan en dag giver os lejlighed til at arbejde sammen på kryds og tværs, og det var fantastisk at opleve, hvordan alle bare tog ansvar og gik i gang med at plante, da gudstjenesten var slut. Jeg gik meget glad hjem fra arbejde den dag,” afslutter Camilla Cedermann.

En nutidig gudstjeneste

I Stengård Kirke er sognepræst Mathilde Roer Nielsen også i færd med at planlægge kirkens allerførste klimagudstjeneste, der samtidig bliver hendes egen første af slagsen iført præstekjole.

”Jeg er født og opvokset i Københavnsområdet, hvor klimagudstjenester og klimasamtaler har været en del af kirkerne i flere år. Jeg tænker dog ikke, at klimagudstjenester hører fortiden til – tværtimod. Derfor tog jeg selv initiativ til at lave en klimagudstjeneste i Stengård Kirke. Klimaet er et emne, vi taler meget om til daglig, og som er en del af tidsånden. Med en ny tidsånd vokser der også et nyt perspektiv op i forhold til, hvordan vi læser Bibelen, for hvordan skal vi egentlig forholde os til det, der sker?” lyder det fra Mathilde Roer Nielsen.

Menighedsrådet bakkede op om Mathilde Roer Nielsens idé, og i år er høstgudstjenesten sløjfet til fordel for klimagudstjenesten.

”Til en høstgudstjeneste siger vi tak til Gud for det, som jorden har givet os. Men er det egentlig ikke også det, vi gør i forbindelse med en klimagudstjeneste? Vi vil gerne passe på jorden og takke den for det, den giver os. Vi skal som kirke være bevidste om, hvad vi vil med vores gudstjenester, og hvad de bærer præg af. Lige præcis det med klima er en vigtig ting at tage op og en nutidig måde at lave en gudstjeneste på. Der er i hvert fald større sandsynlighed for, at vores konfirmander ved, hvad en klimagudstjeneste er, end hvad en høstgudstjeneste betyder” lyder det fra Mathilde Roer Nielsen.

Plads til refleksion

Netop i håbet om at tiltrække de unge har Mathilde Roer Nielsen valgt at lægge gudstjenesten klokken 11 frem for klokken 10.

”Vi har 110 konfirmander, og jeg tror, mange af dem vil synes, temaet er interessant. Generelt oplever jeg, at det er en yngre målgruppe, der taler mest om klimaet, fordi de føler, at de selv bliver ramt af klimaforandringerne. Man kan blive angst over, hvad der sker, og det er vigtigt, at vi har et sprog for at tale om det. Det kan vi i kirken,” fortæller Mathilde Roer Nielsen og fortsætter:

”Når folk kommer i kirken, er det ofte fordi, noget trykker dem. Flere føler sig presset i forhold til klimaet, og så er det godt at komme i kirke og opleve at noget af presset forsvinder, fordi nogen taler om det på en anden måde end i nyhedsmedierne.”

Mathilde Roer Nielsen arbejder stadig på sin prædiken til klimagudstjenesten, men hun kan allerede nu afsløre, at kirkegængerne får en anderledes musikoplevelse den dag.

”Jeg har brugt meget tid på at tale med min organist om, hvad vi skal synge. Der er nogle gode salmer, der kan bidrage til refleksion i forhold til klimaforandringerne, så dem kommer vi til at synge. Blandt andet salmen ”Usynlige” af Hans Anker Jørgensen, der er en rimelig ny salme. Den taler lige ind i det her med, at jorden brænder, og den spørger ind til, hvad vi hver især kan gøre,” fortæller Mathilde Roer Nielsen og afslutter:

”Jeg kan i den grad selv forholde mig til klimaet som emne, og det kan forhåbentlig mærkes den 15. september.”