Kirken, ukrainerne og juraen
I denne artikel finder du informationer om, hvilke juridiske problemstillinger der kan være, når det kommer til kirkernes initiativer for og støtte til ukrainske flygtninge.
Af Annette Nordenbæk, stiftskontorchef og cand.jur.
Tilstrømningen af ukrainske flygtninge har mobiliseret mange danskere. Der er en masse initiativer på privat basis, og i folkekirken efterspørger flere menighedsråd råd om, hvad de kan gøre for at hjælpe.
Lovgivningen på folkekirkens område, det vil sige lov om folkekirkens økonomi i § 2, definerer, hvilke områder og opgaver, der kan afholdes kirkeskattemidler til lokalt i de enkelte sogne. Bestemmelsens indhold er på den ene side ganske vid og på den anden side begrænset til afholdelse af udgifter til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, til fremme af det kirkelige liv i provstiet, til fremme af kirkelige formål med betydning for stiftet som helhed, til personregistrering og betjening af folkekirkemedlemmer i udlandet.
Det er derfor ikke muligt for et menighedsråd at yde direkte økonomisk støtte til ukrainske flygtninge.
Såfremt et menighedsråd ønsker at hjælpe, vil det kunne ske i regi af f.eks. en lokal menighedspleje, herunder i form af arrangementer i menighedsplejen. Der kan også iværksættes hjælp ved afholdelse af koncerter eller arrangementer, hvor et evt. overskud skal anvendes til iværksættelse af initiativer til støtte for ukrainske flygtninge.
Det skal ved ethvert initiativ vurderes konkret, om der er tale om ydelse af direkte økonomisk støtte, førend man som menighedsråd sætter et initiativ i gang.
Hvis du er i tvivl, så kontakt Helsingør Stift.
