Karrieredag: ”Verdens bedste job at være præst”
20 teologistuderende mødtes med præster, biskopper og en provst for at få et indblik i, hvordan det er at være præst. Fleksibelt, ansvarsfuldt, intenst og godt, lød konklusionen.
Af Malene Bjerre
”Det var dejligt, at I fandt vej ind i klosteret. Nu skal vi så se, om vi kan få jer til også at finde vej ind i folkekirken,” siger Helsingørs biskop Peter Birch og byder velkommen til de omkring 20 teologistuderende, der er mødt op i karmeliterklostret, hvor Helsingør Stift holder til. ”For at give jer det bedst mulige indtryk af, hvordan det er arbejde i folkekirken, starter vi med et glas bobler – det er nemlig en fest!”
En prop ryger larmende af flasken, og så er arrangementet i gang.
Derefter bliver det hele lidt mere seriøst. De tre sjællandske stifter Roskilde, Københavns og Helsingør Stift har inviteret til ’Karrieredag for teologistuderende’, hvor de studerende får mulighed for at møde biskopper, provster og præster og få et indtryk af mulighederne i præstejobbet.
Lidt skræmt ved tanken om at blive præst
Langt de fleste af de studerende har tænkt sig at blive præst efter studierne, viser det sig under præsentationsrunden. ”Den er helt sikker,” siger en. ”De fleste dage tænker jeg, at jeg skal være præst,” siger en anden. Og enkelt siger: ”Jeg tror det, men jeg er altså også lidt skræmt ved tanken.”
Og hensigten med dagen er netop at afdramatisere, hvad det er at være præst. At give et realistisk billeder af de muligheder og forhindringer, der er i jobbet, og vise, hvor mange forskellige måder man kan være præst på. Så er det lettere at finde det job, der passer den enkelte.
Til den ende er en række mennesker hentet ind. En præst fra en landsogn på Bornholm, et par præster fra provinsbyen, en provst i et vandkantsområde og et par biskopper. Der er gode råd til, hvordan man får et godt indtryk af de forskellige kirker, når man leder efter embede.
Og så er der en hel masse snapshots af de forskellige præstestillinger, der findes. Landpræsten fortæller om, hvor meget af hendes tid der går med at køre i bil, og hvor mange praktiske ting hun selv skal stå for det. Til gengæld har hun som regel fri om aftenen. Anderledes ser det ud hos bypræsten, der fortæller om aftenmøder og koordination.
Lise Dürr Nielsen fortæller om livet som præst i tre landsogn på Bornholm
Benjamin Sloth-Jensen fortæller om at være præst i en relativt ny kirke i Hillerød
Et job med stort ansvar
Men én ting går igen hos alle oplægsholdere: De oplever, at de har et job fyldt med frihed og fleksibilitet. De er rørt over at blive mødt med en kæmpe tillid, har tætte møder med mennesker og oplever, hvordan en samtale kan blive intens på et splitsekund. Præstearbejdet er et job med stort ansvar. En peger på det teologiske ansvar i et sogn med en meget bred menighed, hvor man altså er den, der er ’præsten’, og indimellem får man store betroelser, man må bære alene – og så er det godt at have en kollega at læne sig op ad. ”Husk også provsten,” minder provsten om. ”Når noget er svært, er det godt at bruge sin leder.”
Konklusionen lyder igen og igen: Det er verdens bedste job at være præst.
Indimellem oplæggene er der samtaler mellem de studerende og præsterne ved bordene. Hvordan passer man på sig selv og sit familieliv, er emnet ved et af bordene, mens gruppen ved et af de andre taler om, hvordan man får det bedste samarbejde med menighedsrådet. ”Man bliver faktisk glad af at høre om alle de muligheder, der er,” siger en af de studerende. ”Det er rigtig opmuntrende.”
Samtaler ved bordene
Hvad siger de studerende?
Kristoffer Schmidt-Hansen er 31 år gammel og bliver færdig på teologi til sommer.
Som formand for de studerendes fagråd har Kristoffer Schmidt-Hansen selv været med til at sætte traditionen med karrieredage i de forskellige stifter i søen.
”Jeg synes det er meget inspirerende at møde forskellige præster og høre om deres måde at være præster på. Det er også rigtig fint at lære de forskellige stifter at kende og få en fornemmelse af, hvordan det er af være præst i netop det her stift,” siger han.
”Jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvilket embede jeg vil søge, når jeg bliver færdig. Der er jo forskellige praktiske hensyn – det skal ikke være i Indre By i København, på den anden side er det vigtigt, at der også er nogle gode muligheder for min kæreste, der er ved at uddanne sig til politibetjent. Men for mig er det vigtigste, at jeg kommer til et sogn, hvor menighedsrådet har nogle ambitioner. De skal ville noget med deres præst. Og så er jeg også opmærksom på, at det skal være realistisk at udfylde de rammer, der er. Jeg skal ikke have en stilling, hvor jeg skal passe otte kirker og have tre menighedsråd.”
Sigrid A. Svendsen er 27 år og præcis halvvejs gennem teologistudiet.
”Jeg er godt i gang med at ændre mine forestillinger om, hvorvidt præsteembedet er noget for mig. Da jeg startede på teologi, var det helt fremmed for mig. Men jeg synes efterhånden, jeg er blevet præsenteret for så mange forskellige måde at være præst på, at jeg måske alligevel godt kan se mig selv i det,” siger hun.
Det er meget i stillingen som præst, som tiltrækker hende. ”Jeg kan høre, at der er en stor selvstændighed i arbejdet, og at man har mulighed for at være den, man nu er. Hvis man er optaget af musik, kan man gøre en masse ud af det; hvis man især vil have samtaler med folk, kan man bruge en stor del af sin tid på det. Jeg kan også godt lide at høre, at mange menighedsråd åbenbart også er meget lyttende over for præstens ønsker.”
Hun er åben for stillinger som både sognepræst og funktionspræst. ”Jeg kan godt lide tanken om både at være præst og medborger i en by. På den anden side er jeg jo ung og i gang med at forme min tro, og jeg tror, at de samtaler, man har som fx hospitals- eller fængselspræst, kan udvikle mig meget. Så jeg er egentlig parat til mange forskellige embeder.”
