Julehjælp - fra anonymitet til fællesskab
En stor undersøgelse i Helsingør Stift viser, at næsten alle sogne deler julehjælp ud, og at mange med succes er begyndt at lave et arrangement ud af det, hvor modtagerne føler sig set og mødt.
Folk synes, det er hyggeligt at hente julehjælp i sognegården, har man erfaret mange steder i stiftet. (Arkivfoto)
Af Thyge Enevoldsen, diakonikonsulent
”Uddeling af julehjælp skal foregå så diskret og anonymt som muligt”. Sådan har jeg altid tænkt. I min tid som sognepræst har jeg gennem 28 år været med til at dele julehjælp ud i Grønnevang Sogn i Hillerød. De første mange år foregik uddelingen yderst diskret via Post Danmark - med en check og en håndskrevet julehilsen på tre-fire linjer. Og da postomdelingen på et tidspunkt blev mere og mere langsommelig, skete omdelingen af checks og senere gavekort ved, at vi præster og kirkens sognemedhjælper gik rundt og afleverede julehjælpen ved ansøgernes bopæl.
Vi udvidede konceptet en smule ved også at give et julehæfte og en udklips-julekrybbe eller lignende, når der var mindre børn i husstanden. Men selve uddelingen foregik stadig hurtigt og diskret ved døren. Et smil og ”Godaften. Værsgo. Glædelig jul!” Ikke så meget snak. Vi tænkte, at sådan ønskede modtagerne det sikkert. Kun et par gange i løbet af aftenen kom vi indenfor i nogle minutter. Vi skulle vi jo rundt til mange adresser. Og der var grænser for, hvad vi kunne nå.
Meget hyggeligere end forventet
Da antallet af ansøgere til julehjælp på et tidspunkt fordobledes, blev vi nødt til at finde en helt ny form. Det var ikke muligt at nå rundt længere. Vi besluttede os for at bede modtagerne om selv at afhente julehjælpen i sognegården på en bestemt dag og inden for et tidsrum på et par timer. Vi blev enige om, at det skulle være lidt hyggeligt for folk, mens de sad i lokalet og ventede på, at det blev deres tur. Så der kom kaffe, te og pebernødder på bordene, og organisten og hendes datter sørgede for julemusik og sang i baggrunden. Og til vores overraskelse skete der det, at flere af julehjælpsmodtagerne efter uddelingen blev hængende og snakkede med hinanden og med os præster og kirkens øvrige personale.
Arrangementet blev meget mere hyggeligt, end vi havde forventet. Vi troede, at julehjælpsmodtagerne ønskede anonymitet og hurtighed. Det var der også enkelte, som gjorde. Og de kunne jo bare tage imod og gå igen – eller bede om at måtte hente deres julehjælp på et andet tidspunkt. Men langt de fleste glædede sig helt tydeligt over gæstfrihed og tid til hygge og fællesskab i kirken. De tog sig god tid. Og det gjaldt absolut også julehjælpsmodtagere med anden etnisk/kulturel/religiøs baggrund,
Mere fællesskab
Som diakonikonsulent i Helsingør Stift havde jeg under coronanedlukningen god tid, så jeg satte mig ned og ringede rundt til alle dem, der ikke havde svaret skriftligt på et spørgeskema om julehjælp, vi havde sendt rundt. Det har været virkelig spændende at få lavet en sådan 100 procent dækkende undersøgelse af alle 137 sognene i stiftet. Det viser sig bl.a., at hele 94 procent af sognene i Helsingør Stift delte julehjælp ud i julen 2019. Og hvordan gjorde de så helt praktisk? 29 procent af dem uddelte julehjælpen ved ansøgernes bopæl. I 60 procent af sognene afhentede modtagerne julehjælpen i kirken, sognegården eller præstegården. Og en femtedel af alle stiftets sogne lavede et større eller mindre fællesskabsarrangement i forbindelse med julehjælpsuddelingen.
I flere tilfælde var denne form for juleuddelings-event ret ny. Og flere af kirkerne og menighedsplejerne var overraskede over, hvor positivt deres nye arrangement var blevet modtaget. Kirkens gæstfrihed, hygge og fællesskab havde betydning. Julehjælpsmodtagerne følte sig tilsyneladende set og budt velkommen i kirken og ønsket på en måde, som gjorde godt.
Vi ser altså en udvikling, der går fra anonymitet til fællesskab. Og i Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift fornemmer vi, at flere kirker bevæger sig i samme retning fremover.
FEM GODE RÅD TIL SOGNENES JULEHJÆLP
- Lav hyggeligt julearrangement til afhentning af julehjælpen. Det kan laves enkelt eller stort. Kaffe, te, pebernødder, æbleskiver – og lidt julemusik – er fint. Kirkens personale og et par medlemmer af menighedspleje eller menighedsråd er til stede, så der er tid til at snakke med dem, der har lyst.
- Søg om støtte til julehjælp fra jeres kommune via § 18-midler. Hver kommune bestemmer selv, hvordan § 18-puljen fungerer og søges. Lav en søgning på Google på ”kommunens navn” og ”paragraf 18”. Så finder du hurtigt en ansøgningsvejledning på kommunens hjemmeside. I 2019 blev denne mulighed kun brugt i 4 procent af sognene i Helsingør stift.
- Søg om støtte til julehjælpen hos lokale handlende. I 2019 var der kun 9,5 procent af de sogne i Helsingør Stift, der uddelte julehjælp, som fik støtte fra det lokale erhvervsliv – og potentialet er større.
- Bed om at se husstandens sygesikringskort fra ansøgere, når ansøgningsskema for julehjælp afleveres i kirken. Dermed sikrer I, at ansøger bor i sognet og der er det antal voksne og børn i husstanden, der er angivet på ansøgningsskemaet. Ansøgers sygesikringsskema vises også ved afhentning af julehjælp.
- Vedlæg et julehæfte fra kirken til hver af julehjælpsmodtagerne. Det er en god mulighed for at give julehåb og gode ord med på vejen sammen med julehjælpen.
