Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Julehilsen fra biskoppen 2019

Foto: Miklos Szabo

Kære alle præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i Helsingør Stift.

Jeg sender jer mine hjerteligste ønsker om en glædelig julefest samt et velsignet nytår.

Her, hvor 2019 er ved at rinde ud, fyldes jeg med billeder på min nethinde af begivenheder, vi har fejret sammen i stiftet i dette år. Jeg tænker på møder med menighedsråd om præsteansættelser, som altid er præget af dyb seriøsitet. Også de mange møder, der er holdt med præster og provster, de mange gudstjenester og fejringer i anledning af jubilæum eller restaurering, har jeg i tankerne. Og det store landemode den første lørdag i oktober, hvor domkirken fyldes med glade stemmer, så taget er ved at løfte sig og – ikke at forglemme – det efterfølgende samvær på Marienlyst. Det bliver til mange fester i årets løb! Tak for jeres trofasthed mod sogn og kirke og tak for jeres tid. I står som garanterne for, at folkekirken har sit udspring, sine rødder, i det lokale arbejde i sognet. Her har I valgt at give jeres kostbare tid. Tak! Den der giver sin tid, giver sig selv!

Tak også for gode meningsudvekslinger! Der er naturligvis i så stort et stift som vores forskellige meninger om dette og hint. Og det er ikke altid, der kan tales en enighed frem. Men jeg synes, vi har lært at leve med forskellighederne. Vi ser dem ikke som forhindringer, men som en berigelse og en udfordring i det arbejde, vi alle er fælles om. Arbejdet for at den danske folkekirke må være rummelig nok til at evangeliet kan få ørenlyd gennem mange forskellige stemmer og i alle tonelejer. Teologiske og kirkepolitiske forskelligheder kan skærpe ens egne synspunkter. Diskussioner og lidenskabelige samtaler er tegn på, at der er noget på spil. Og ingen er for store eller for gamle i tjenesten til at lære noget af andre. Samtidig er vi fælles på de store linjer, søndagsgudstjenesten, kirkeåret med jul, påske og pinse, salmebogen med dens uvurderlige skatte af den bedste danske tradition. Ja, det er måske det, jeg glæder mig allermest til i den kommende tid: at få lov til endnu engang at synge de dejlige salmer, der netop hører denne årstid til. Salmer af poetisk styrke og dybde, salmer der forkynder håb og tænder lys midt i denne mørke tid. Og her tænker jeg ikke alene på alt det smukke og harmoniske. Kvaliteten i den danske salmeskat her i advents- og juletiden viser sig netop deri, at den midt i lovprisningerne af julens glæde også artikulerer det svære, det smertelige og sorgen. Havde den ikke gjort det, så havde det ikke løftet sig over de kommercielle lykkeprofeters budskab i tilbudsaviserne.

Julen har også sine egne rum for sorg og smerte. Julen åbner for disse rum, sætter ord på, ja, julen lader os gennemleve og gennemsynge dem. Da kommer vi ganske tæt på den sorg, som intet menneske slipper for, i savnet af dem, vi må undvære, i minderne, i de bristede forhåbninger. Men julen lader det ikke bliver stående derved. Julen rummer også den bøn, som Grundtvig på sin egen uforlignelige måde udtrykker i salmen Velkommen igen Guds engle små – bønnen om at julesorgen må slukkes. At vore smerter og vor sorg må gribes og vendes til nyt håb, ny glæde og forventning. Når det sker, når ’smerten sødt bortvugges’, så er det, fordi han, som julen selv handler om, vor Herre Jesus Kristus, selv kommer til os. Først da er det jul.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et velsignet nytår! Må højtid og glæde præge julefesten i kirke og hjem.

Lise-Lotte Rebel