Ikke meget tivoli over Høsterkøb

Af Malene Bjerre

Tivolisering er måske det sidste ord, man kommer i tanke om, når man skal beskrive søndagens højmesse i Høsterkøb Kirke. Faktisk virker det hele ved første øjekast ret klassisk. Salmerne er hentet fra salmebogen og det nyeste tillæg i form af Kirkesangbogen. En enkelt af dem, Thomas Kingos Sorrig og glæde, stammer helt tilbage fra 1681. Der er to tekstlæsninger, en fra Det Gamle Testamente og en evangelietekst, klassiske kirkebønner, syngende trosbekendelse og Fadervor fremsagt i kor. Prædikenen er nutidig og relevant i sin udlægning af dagens tekst om arbejderne i vingården og peger på, hvor tit vi i vores hverdag kan føle os overset og forfordelt – men ikke mere end i så mange andre kirker.

Det mest i øjnefaldende er den musik, som organisten Morten Jessen og kirkesangeren Simon Rønne Rischel har valgt. De indleder med Duke Ellingtons ’Come Sunday’, spillet på flygel og trækbasun, og slutter af med Bob Dylans ’The times, they are a-changing’. ”And the first one now, will later be last,” citerer sognepræsten Annemette Norsker fra det sidste vers, mens hun fortæller, at musikerne ikke var i tvivl om, at det skulle være det nummer i forlængelse af dagens tekst om arbejderne i vingården. ”Man skulle jo næsten tro, Bob Dylan havde læst evangeliet,” smiler hun.

Desuden ligger gudstjenesten først kl. 13, og den er lidt kortere end normalt, ca. 45 minutter. Og så er der først og fremmest overraskende mange mennesker. 40-50 mennesker er mødt op i den lille landsbykirke, og kindkyssene og hilsnerne tyder på, at der er tale om en relativt fast menighed.

Fælles anstrengelser med byen

I dag kommer der omkring seks gange så mange i kirken som tidligere. Det er resultatet af den forandring, Høsterkøb Kirke er gået igennem de sidste år. Det er en forandring, der i august 2018 resulterede i en sognedeling, så Høsterkøb Kirke fik sit eget sogn og ikke længere var en del af Birkerød. Men inden da var det lykkedes kirken at udvikle højmessen, så den passer til behovene i Høsterkøb. Helt konkret ved at gå ud at tale med beboerne i byen om, hvilken kirke de godt kunne tænke sig. Og den form, kirken har fundet frem til i dag, er produktet af de fælles anstrengelser mellem menighedsråd og sognebørn.

Menighedsrådet i Høsterkøb har oplevet samskabelsen – altså det, at man sammen med de folk, der bor i området finder ud af, hvordan kirken kan give mest mulig mening – som lidt af en gennembrud. Og derfor har de besluttet at skrive en lille bog om processen og resultatet og sende den ud til inspiration for alle menighedsråd i landet.

Men bogen er ikke blevet taget lige godt imod alle vegne. Netop tivolisering er et af de ord, der er brugt til at karakterisere Høsterkøbs tiltag. Den lille bog er blevet kaldt useriøs og arrogant, og præster fra andre kirker udtrykt bekymring over, hvad der kan gå tabt, hvis der er for meget, der bliver skiftet ud.

Det er en bekymring, der er svær at dele efter søndagens højmesse. Alt i alt lignede højmessen absolut sig selv – og der var fyldt med kirkegængere.